Venstre i grønt opgør: Vil fjerne støtten til vindmøller

Den grønne energipolitik er uholdbar på lang sigt, lyder det fra Venstre, som vil luge ud i støtteordninger

Hvis Venstre kommer i regering efter det næste folketingsvalg, vil partiet gøre op med den nuværende energipolitik.

Og noget af det første som bliver fjernet, er den økonomiske støtte til vindmøller, der opstilles på land. Det skriver Berlingske.

Solcellesagen viser, at den nuværende energipolitik hviler på støtteordninger, som er uholdbare, siger partiets energiordfører, Lars Christian Lilleholt, til avisen.

- Diskussionen om solcellerne har vist, at der er brug for, at der bliver ryddet op i den her støttejungle.

- Vi er nødt til at tage et opgør med de nuværende regler og i stedet bruge markedet som instrument, så vi fremmer de energikilder, der er de billigste, fastslår han.

Venstre vil efter 2020 sende mængden af vedvarende energi, der skal sikre Danmarks langsigtede klimamål, i udbud. Det vil give de billigste løsninger og fjerne spekulation i gunstige afregningspriser, som tilfældet har været med solcelleanlæggene.

Allerede efter sommerferien ønsker Venstre at tage hul på diskussionen om den energipolitik, der skal gælde fra 2020 og 10 år frem.

Partierne bag energiaftalen fra marts 2012 har ellers aftalt først at indlede drøftelserne i 2015.

Konkret nævner Lilleholt, at Venstre vil droppe støtten til landvindmøller, som i løbet af få år ventes at kunne klare sig på markedsbetingelser.

Udspillet fra Venstre bakkes op af Dansk Folkeparti og De Konservative. Og klimaminister Martin Lidegaard (R) er også parat til kigge på energipolitikken efter 2020.

- Jeg er i princippet åben for at diskutere alle modeller og har kun en interesse, og det er at få en grøn omstilling, der er så billig og effektiv som mulig, og det er herligt, at oppositionen engagerer sig så meget i det spørgsmål, siger ministeren til Berlingske.

/ritzau/

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jakob Saaby

(Ironi on):" Det er da fantastisk at Venstre nu har taget ved lære af deres egen fejl med hensyn til:

"...klimamål, i udbud. Det vil give de billigste løsninger og fjerne spekulation i gunstige afregningspriser, som tilfældet har været med solcelleanlæggene..."
(Ironi off)

Man så jo præcis denne spekulation i sagen med privat hospitalerne der hånd plukkede patient estimeret til at hve omkostninger under det gennemsmitlige, men samtidigt blev disse privathospitaler betalt det gennemsnitlige.

Det er da åbentlyst at venstre bare er ude på at udhule staten, til hvilket de anvender et til lejligheder opfundet argument...

Brugerbillede for Niels Engelsted

Det store landbrug medsamt deres kapitalfonde regner vel med at tjene kassen på fracking, så deres lejesvende i Folketinget viser bare rettidig omhu og varmer op til en snarligt kommende anti-grøn--sort--kontrarevolution. Man siger ikke nej til store penge, det har man aldrig gjort, og indtil nu er man jo sluppet godt fra det. Når alt kommer til alt er det med klimaet jo bare en konspirationsteori for miljøtosser og socialister.

Brugerbillede for Morten Vifeld Issa

Venstre? You serious? Fjerne støtten til vindmøller, for senere at privatisere/udlicitere rettighederne til at opstille dem? Et af argumenterne er det der skete ved opstilling af solceller, hvor Venstre så de "gunstige afregningspriser" som et problem? I mine øjne, med mindre man har penge på spil i energi markedet, så er grøn energi tilbage i systemet vel en god ting? Andre kan få glæde af den miljøvenlige energi man har indsamlet? Hvordan helvede bliver det et problem? For andre end dem med monopol på energi udbuddet? Ligner lobby arbejde, for det da ingenlunde i menigmands interesse det her, føj.

Eller er det mig der har vendt hatten helt forkert?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Venstre er ligeglad med vores fremtid, bare de kan få gådeleverpostej og ekstrem tør cognac så kan naturen ellers gøre hvad den vil.

Men jeg kan fortælle Venstre, at alle forskere og videnskabsmænd i dag ikke nærer den mindste tvivl om at den globale opvarmning skyldes menneskets uhæmmede forbrug af enrgi - især fossile brændstoffer.

I kan sidde i jeres luksusboliger og nyde den tørre cognac mens vandet langsomt når knæene. Nyd den cognac, og lad for guds skyld være med at være bagkloge.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Venstre vil formodentlig overføre den økonomiske støtte fra vindmøller til skifergas.

Skifergas er ikke forbudt i Danmark. Ganske uden Miljøstyrelsens indblanding har Total og Nordsøfonden fået tilladelse til at lave testboringer i Nordjylland og Nordsjælland.

Skifergas er allerede forbudt indtil flere steder i verden, og med god grund. Danske politikere behøver dermed ikke selv at overveje sagen længe, men blot kigge på deres udenlandske kollegaers dømmekraft.

Link: http://www.skifergasnejtak.dk/

Brugerbillede for Jens Høybye

"Hvis Venstre kommer i regering efter det næste folketingsvalg, vil partiet gøre op med den nuværende energipolitik."

Venstres landbrugslobby arbejder nu på højtryk for at få ikke alene skiffergas, men også for at få biogasanlæg til behandling af gyllen fra godt 30 mill. producerede "røvhuller" incl. de der dør i staldene inden slagtning.

Dansk Landbrug vil gøre Danmarks energiforsyning afhængig af produktion af gylle, that's it.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

synes ikke, det er morsomt.
Det er ikke givet, Venstre vil overføre statsstøtten til andre energiformer. En anden mulighed er, at de slet ikke vil støtte andre energiformer end de eksisterende.

I mellemtiden etablerer andre lande som Tyskland, Storbritannien og Kina vedvarende energi i stor stil, og kan derfor muligvis se frem til billig energi i 2020. Det kan godt gå ud over Danmarks konkurrenceevne. Inden da er et spørgsmål, hvor stor lyst andre lande har til køb af teknologi til grøn omstilling fra et land, som ikke selv er i færd med en tilsvarende omstilling.

Brugerbillede for Jakob Bonde

Så trækker man ignoranterne til truget. Det ville hjælpe på debatten, hvis debatørene faktisk gad læse budskabet og ikke bare komme med deres mundgylle (for nu at holde terminologien) som rygmarvsrefleks.

Det er muligt at Venstre ikke er de mest ivrige efter VE energi, men budskabet er egentligt simpelt: Man vil have mest muligt grøn energi for pengene, det burde da være i hele samfundets interesse.

Venstre ligesom alle andre partier i folketinget ville aldrig give støtte til udvinding af skifergas, det giver jo slet ikke mening. Partierne overvejer det jo kun fordi det potentielt kan give indtjening til Danmark i form af afgifter, om man så mener, at det er det værd eller ikke.

Det er totalt en myte at grøn energi skulle være så billigt (selv hvis kul/olie/gas skulle betale CO2 afgift). Hvis det var så billigt ville alle store energiselskab kaste sig over det øjeblikkeligt uden at der skulle være et incitament.

Hvad folk ikke kan eller vil forstå er, at der er en produktionspris per Kwh (inkl. reservekapacitet) og en pris man betaler efter skat/afgifter/PSO osv. Fordi produktionsprisen per grøn energi er under den pris man betaler inkl. skat/afgifter/PSO osv. betyder det ikke at den grønne energi er billig. Og for samfundet er det faktisk endnu værre med f.eks. solceller der koster samfundet vanvittigt mange penge i forhold til hvad de gavner, men det ser flot ud og for parcelhusejerne er det en super forretning at staten betaler plus at de kan gå rundt at sole sig i hvor meget godt de gør for samfundet (imens vi andre betaler for det).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"Det er totalt en myte at grøn energi skulle være så billigt "

Ikke totalt. Vind, solskin, bølger etc. leveres gratis. Det er etableringen, der koster mest, samtidig med forsyningsselskaber går glip af indtægter, der kan bruges til vedligeholdelse af forsyningsnet.

Som et kuriosum minder jeg lige om Tysklands seneste rekord i produktion af solenergi: http://cleantechnica.com/2013/04/16/solar-power-record-in-germany-22-68-...
og Storbritanniens planer for havvindmøller:
http://www.dailymail.co.uk/news/article-2276193/More-wind-turbines-built...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ost Ostemad

Ikke for at tage mit parti i forsvare men alligevel: I er klar over at det er sæson for politiske prøveballoner? Det er kun en brøkdel af hvad der sendes ud i disse tider som bliver til noget, så vent nu med at sprænge et blodkar til der er et forslag som overlever "silly season".....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Bonde

Jo, bare fordi brændsel (bølger, vind, sol) "leveres" gratis betyder det på ingen måde af energien der høstes derfra er billig.

Du er ikke tvunget til at være på det offentlige el-net så du kan jo bare smide en husstandsmølle, solceller og en dieselgenerator op som reserve så kan du jo set hvor billigt det er. Det er muligt at der er forsyningsselskaber der tager for stor avance men hvis man vil have del i forsyningsnettet (og dermed bidrage til vedligeholdelsen) så er det rimeligt at man betaler for den peak-kapacitet man får stillet til rådighed og ikke bare snylter på andre brugere, når man lige mangler el fordi vinden ikke lige blæser en dag.

Tysklands seneste rekord i produktion af solenergi er jo ved at bringe deres grønne satsning i knæ saa det ved jeg da ikke hvor god en nyhed det er. Det koster tyskerne dyrt http://www.nature.com/news/renewable-power-germany-s-energy-gamble-1.12755
"For German consumers, the costs of that shift are apparent in their monthly electricity bills. The statements include a litany of 'shared costs' that are split by all households to fund the Energiewende — and result in some of the highest electricity prices in Europe."
http://www.economist.com/node/21559667

Faktisk er CO2 udledningen steget fordi Tyskland i irrationel panik har droppet deres kernekraftsenergi næsten øjeblikkeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Bonde

Storbritanniens planer for havvindmøller giver langt mere mening for samfundsøkonomien, det er dog stadigt ikke billigt at opbygge ledningsnettet til en fluktuerende energikilde. Man kan så diskutere om man har lyst til at have store arealer på kysterne plastret til med støjende vindmøller.

"I am aware that comparing clean peak-load solar operating in the renewable energy paradigm with old-school baseload nuclear is relatively pointless.
Fra dit cleantechnica.com partsindlæg. Jeg ved ikke hvorfor en stabil (og forholdsvis ren) energikilde betegnes er old-school, det er klart en fordel at en energikilde er stabil til rådig og kan kontrolleres.

Det er vel nærmere vindenergi, der er old-school med 5000 år i ryggen og de sidste 120 år med elektricitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Bonde

Så er det vel bare at komme igang med Ø-drift. Det er bare ikke alle mennesker der har plads til solceller, små vindmøller og en dieselgenerator i baghaven så samfundet bør tænke lidt større. Der skal også procedures elektricitet til tog, hospitaler, kontorer, industri osv. udover til din ipad, vaskemaskine og hvad der ellers sluger energi derhjemme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Jakob Bonde:
Man kan ikke forlade sig på een energistrategi for nuværende, når det gælder vedvarende energi.
Af den simple grund, at solen ikke skinner hele tiden (og slet ikke om natten), vinden ikke blæser hele tiden, og fordi det stadig er meget svært at lagre energi.

En del af løsningen er at bruge strømmen smartere. Sætte vaskemaskiner til at køre om natten, så peak ikke bliver så voldsom er et godt eksempel. Hvis vi havde el-biler kunne disse lade op om natten.

En anden del af løsningen er at have flere strategier og et større forbundet område. Når solen ikke skinner, så blæser vinden sikkert. Hvis der hverken er sol eller vind i Danmark, så har de nok i Spanien eller nordnorge.
Nogle grønne teknologier vil levere strøm meget stabilt, såsom bølger og biomasse, og disse kan benyttes i grundlast.

Nøglen til det hele bliver på lidt længere sigt lettere at kunne lagre energi, men i en overgangsfase kan man med intelligente løsninger sagtens trappe gevaldigt ned på fossile brændstoffer, måske endda afskaffe dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Bonde:
Din argumentation for A-kraft holder ikke. Med Fukushima har A-kraft vist sig over årene at være alt, alt for farlig.
A-kraft er samtidig også en dyr energikilde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Bonde

En energistrategi kan godt indeholde mange energielementer og dække bredt, men jeg forstår at du vil satse på flere "grønne" måder af generere elektricitet på samtidigt med at man optimiserer brugen af den så passer med, hvornår elektriciteten bliver genereret. Ideologisk er det svært at være uenig i din tilgang, praktisk og økonomisk er den helt håbløst (især udenfor Danmark).
Bare fordi vindenergi er rent her i Danmark betyder det ikke nødvendigvis at det er en ren energi globalt http://www.dailymail.co.uk/home/moslive/article-1350811/In-China-true-co...

At transportere (over f. eks. lange afstande som fra Spanien/Norge) energi eller lagre energi koster mange penge også i fremtiden.

VE batter ikke rigtigt noget i det store billede så kernekraft bliver hovedsageligt afløst af kul/gas som jo er meget bedre:
http://www.guardian.co.uk/environment/2013/jun/12/european-coal-pollutio...

Man bliver træt af at argumentere med folk der bliver ved med at slæbe de gamle flosler mod atomkraft frem. Hvorfor har A-kraft vist sig at være alt for farlig med Fukushima? Hvis man skal være kynisk er det næsten omvendt, der er ingen døde pga. Fukushima, det er ikke sandsynligt af man kan se en stigning (der vil nok alligevel være en mindre stigning) i cancertilfælde http://www.rsc.org/chemistryworld/2013/06/un-report-fukushima-disaster-n..., det er kun et begrænset område der ikke vil være beboeligt om 5-10 år. Hvor er de hundrede tusinder døde og enorme øde landområder som Greenpeace postulerende. Grænserne for offentligt skadeligt stråling er sat meget konservativt i forhold til seriøse videnskabelige grænser. Evakuerering og fear-mongers har släet langt flere ihjäld end selve ulykken.

Kernekraft har korrekt vist sig også at være meget dyrt (ligesom de fleste VE energiformer) til gengæld bliver der produceret enorme mængder stabil energi (specielt i forhold til VE) med meget meget lidt affald (i forhold til kul/gas).

Problemet er at din tankegang er rent drømmeri økonomisk og praktisk, men det de fleste mennesker vil for det er det de kan forstä, de vil bare ikke betale for det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Jakob Bonde skriver:
"Hvorfor har A-kraft vist sig at være alt for farlig med Fukushima?"

Det kræver vel knap noget svar. Tokyo var meget tæt på at blive evakueret. Det er noget du ikke engang kan sætte en pris på, hvis det var sket.
Af andre omkostninger skal der nok vise sig at dukke nogle op, efter en katastrofe, som var værre end Tjernobyl.

Angående dine argumenter, at vindkraft skaber forurening: Ja, der er ikke noget gratis måltid.
Når det er sagt, så er den kinesiske statsmagts foragt for naturen legendarisk. Jeg er sikker på, at det kan gøres bedre.
Alternativet til ikke at gøre noget, ikke at udbygge grøn energi, er måske civilisationens undergang.

Sæt lige en pris på den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Jakob Bonde skriver:
"Problemet er at din tankegang er rent drømmeri økonomisk og praktisk, men det de fleste mennesker vil for det er det de kan forstä, de vil bare ikke betale for det."

Lad os nu se om tyskerne drømmer, eller om de får skabt et samfund, som resten af verden vil kigge misundeligt på.
Ellers tak for din mening iøvrigt, for det er intet andet. Problemet med meninger er bare, at alle har dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Bonde

Det er da det fantastiske ved et demokrati at alle har love at have en mening og kunne udtrykke sin mening frit. Det er vel ingen der ønsker sig tilbage til det sorteste Sovjet, hvor man risikerede fængsel og henrettelse, hvis man havde en anden mening end den officielle og gav udtryk for den. Det er da oplysende, at du har en anden mening selvom jeg ikke er enig.

Angående Tyskland så ser billedet desværre anderledes ud og ikke noget jeg drømmer om som grønt (kun dyrt):
"German electricity output up 1.9 pct in Q1, CO2 emissions likely up
07 Jun 2013 16:07
LONDON, June 7 (Reuters Point Carbon) – Germany’s electricity production rose 1.9 percent in the first three months of the year with coal-fired plants generating 5.6 percent more power year-on-year, preliminary data on Friday showed, suggesting higher carbon dioxide emissions in the EU’s top emitting nation." http://www.pointcarbon.com/news/1.2407343.

anbefalede denne kommentar