Netside solgte narko og lejemordere for milliarder

Myndighederne i USA lukker kriminel onlineforretning, der havde udviklet sig til et milliardforetagende.

De amerikanske myndigheder har afsløret et stort narkomarked på internettet.

På hjemmesiden med navnet Silk Road var det også muligt at komme i kontakt med lejemordere i adskillige lande.

Den tilbød også at sælge stjålne kreditkortoplysninger. Havde man brug for falske identitetspapirer, kunne det også ordnes.

Og den lyssky onlineforretning var et hit. Ifølge retsdokumenter genererede den transaktioner på omkring 1,2 milliarder dollar eller 6,5 milliarder kroner.

Websiden beskyttede identiteten på købere og sælgere ved at benytte den digitale betalingsenhed Bitcoin. Og ved at bruge netværket Tor, der gør det næsten umuligt at lokalisere computere, blev brugerne yderligere anonymiseret.

Silk Road krævede en salgskommission på mellem otte og 15 procent af de samlede transaktioner. Det gav en indtægt på mindst 80 millioner dollar.

- Silk Road viste sig at være den aktuelt mest sofistikerede og omfattende kriminelle markedsplads på nettet, hedder det i retsdokumenterne.

Brugerne kunne bladre gennem 13.000 sider opdelt i kategorier som "cannabis", "psykedelisk" og "centralstimulerende". Hjemmesiden, der blev oprettet i 2011, havde også en bestillingsliste for heroin.

Hjemmesiden blev drevet af en 29-årig mand fra San Francisco. Han nu sigtet for handel med narko, hvidvaskning af penge og hacking.

Og nok så alvorligt: Han er også anklaget for at have forsøgt at hyre en person til at dræbe en Silk Road-bruger, der truede med at afsløre navnene på andre brugere.

Bagmanden blev anholdt tirsdag eftermiddag på et af San Franciscos offentlige biblioteker.

/ritzau/AFP

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Det lyder fuldstændigt vanvittigt. Men det kunne være spændende hvis der blev fulgt op på sagen. Alene det spørgsmål, hvordan manden kunne få fat i lejemordere i alle landene. De står måske i telefonbogen, eller er det bare en afdeling af rockerne? Politiet i de berørte lande må da være meget interesseret. Og det må da også være mere spændende end at give en bøde for at på køre uden cykellygte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Taitto

TOR er hermed lagt i graven og vil allerhøjest blive brugt af entusiaster med hullede sølvpapirshatte. For hvis FBI virkelig står for over en tredjedel af alle relays, som det rygtes, så er netværket ubrugeligt.

anbefalede denne kommentar