USA holder sit mest avancerede kampfly på jorden

Flåden afviser oplysninger om, at flyveforbuddet for F-35 er ophævet.

Det amerikanske militær har endnu ikke ophævet det flyveforbud for de avancerede F-35 fly, som blev indført efter en brand i en motor på et af flyene i juni.

Anonyme kilder i militæret fortalte fredag til Reuters, at forbuddet var fjernet, men oplysningen afvises i en officiel udtalelse fra den amerikanske flåde.

- På nuværende tidspunkt har jeg ikke tilstrækkelig med information til at lade F-35B- og F-35C-flåden returnere til flyvinger, siger viceadmiral David Dunaway i meddelelsen.

Forsvaret vil senest 16. juli igen orientere om situationen.

F-35 kendes også som Joint Strike Fighter og er et af de fly, der er i spil til Danmarks store flyindkøb til fremtiden.

Fire af flyene, der produceres af Lockheed Martin, skulle have deltaget i to store luftshows i Storbritannien i denne måned. Blandt andet i Englands største flyshow i Farnborough i næste uge.

Pentagon beordrede alle flyene i hangar efter en brand i en motor på et af flyene i Florida sidst i juni. Ilden opstod, da en pilot var ved at gøre klar til at lette. Sidste år tog det amerikanske militær en lignende beslutning, efter at en revne i en motordel blev opdaget under en rutinemæssig inspektion.

Udviklingen af F-35 har kostet Pentagon næsten 400 milliarder dollar, hvilket gør våbenprogrammet til USA's dyreste gennem tiderne. Flyet udvikles af ni lande med USA i spidsen. Danmark er et af de otte andre lande, selv om Danmark endnu ikke har besluttet, om F-35-fly skal erstatte flyvevåbnets F-16-maskiner.

Ud over Joint Strike Fighter er Eurofighter, svenske Saab Gripen og Boeings F-18 Superhornet i betragtning til at blive det danske luftvåbens nye maskine. Valget ventes at blive taget i 2015.

/ritzau/Reuters

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Toke Andersen

Flyet kan selvfølgeligt flyve, dræbe og bombe som man kan forvente af en moderne krigs- og mordmaskine.
De tekniske kvaliteter og forskelle flyene i mellem er nærmest ligegyldige. Samtlige fly kan udfylde de opgaver vi måtte ønske. Dræbe dem vi ikke kan lide og indgå i de alliancer og militære fællesskaber vi måtte have brug for.

Problemet her er den primitive og ekstremt kontra-produktive forestilling at disse flytyper har nogen som helst plads i en moderne verden.
Det er jo ikke aliens e.lign de er indkøbt til at myrde, men helt almindelige mennesker som os selv, der ikke ønsker andet end fred og retfærdighed, tryghed og mulighed for deres børn.

Hvis vi ønsker fred skal vi stoppe med at købe våben og i stedet sende konfliktmæglere og humanitært mandskab til konfliktzoner. Opbygge civile institutioner der sikrer diplomati, uddannelse handel mv. i de svære regioner.
Og så skal vi have sparket voldspsykopaterne der tror krig, vold og våben gør noget som helst bedre, tilbage i folkeskolen for de er styret af uvidenhed og er så naive og uvidende at det ikke er til at bære eller tolerere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Andersen

USA holder F35 fly på jorden det meste af tiden - for F35 flys teknologi er endnu ikke udviklet til at kunne tåle regn:

UK planlagde først køb af 138 F35 fly - plan er nu 48 F35 fly - der er aktuelt betalt for 3 F35 fly, og 14 F35 fly er under bestilling, men ingen F35 fly er leveret i UK endnu:

Den 4. juli skulle et F35 fly være fløjet over Atlanten til en flyveopvisning i UK - men problemer med F35 flyene bliver ved med at dukke op - i juni blev F35 flyene sat til opdatering p.g.a. olielæk og motorbrand - og endnu værre F35 flys prototype-teknologi er ikke udviklet til driftssikkerhed i regn endnu - planen var så at finde en dag med god vejrudsigt til et F35 flys tur over Atlanten og bede en testpilot vove denne flyvning - men det blev opgivet - og der kom ikke et F35 fly til flyveopvisning i UK den 4. juli - man regner først med at have udviklet F35 fly til at kunne flyve over Atlanten i 2018:

http://www.globalresearch.ca/the-f-35-strike-fighter-technical-failures-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

F-35 er et badekar, som performer miserabelt på en række parametre. Problemet er, at man har prøvet at designe eet fly til at tage sig af alle rollerne, som flyvevåbenet, flåden og marine corps måtte kræve, hvilket har gjort designet så kluntet, at flyet i krigs-simuleringer mod Kina og Rusland taber stort.

Læs mere om problemerne her:
http://www.pogo.org/blog/2014/02/heres-what-60-minutes-didnt-tell-you-ab...

"The most stunning failure in the F-35 is the level of complexity and contradiction in the basic design. Starting out as a plan to make a short take off and vertical landing (STOVL) aircraft supersonic (two inherently contradictory design characteristics), it only went further downhill after that. They then made it a multi-role aircraft, piling on the additional contradictory characteristics of an air to air fighter and an air to ground bomber; then they made it “stealth” making even fatter the aerodynamic design and making it all more complex by an order of magnitude. And finally, they made it multi-service adding further contradictory complexities demanded separately by the Air Force, Marine Corps and Navy. All this insanity made high cost inherent to the design, just as it also made low performance (performing many roles, all of them poorly) intrinsic."

Se en film om problemerne her:
https://www.youtube.com/watch?v=KTF_a1DuIyE

anbefalede denne kommentar