Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Botswana

The New York Times

Artikler om Botswana fra nytimes.com. Senest opdateret 25. januar 2012
  • SPORTS BRIEFING | SOCCER; Ghana Wins Opener

    Ghana, the four-time champion, narrowly held on for a 1-0 win in its first game at the African Cup of Nations, defeating a Botswana team that was in its first major tournament. Later, Mali scored a 1-0 win over Guinea. This summer's M.L.S. All-Star Game was awarded to the Philadelphia Union. The opponent for the league All-Stars has yet to be...

  • WORLD BRIEFING | AFRICA; Botswana: Bushmen Reclaim Well in Ancestral Lands

    In a significant victory against the government that once evicted them from their ancestral lands, Botswana's Bushmen are drinking water from a borehole well in the Kalahari Desert for the first time in nine years, Survival International said Monday. The government capped the well at Mothomelo in 2002 in an attempt to force the tribe out of an area...

  • A.N.C.'s Youth League Issues Apology

    JOHANNESBURG (Reuters) -- The Youth League of the governing party in South Africa apologized Saturday to the bloc's leadership for comments in which it called for the ouster of Botswana's democratically elected government. The governing party, the African National Congress, publicly criticized the Youth League and its leader, Julius Malema, this...

Botswana

Wikipedia

Republikken Botswana er en stat i det sydlige Afrika. Landet har ingen adgang til havet. Botswana var tidligere det britiske protektorat Bechuanaland, og Botswana tog sit nye navn efter at uafhængigheden inden for Commonwealth blev opnået den 30. september 1966. Mod syd har Botswana grænse til Sydafrika, mod vest til Namibia, mod nord til Zambia og mod nordøst til Zimbabwe. Økonomien, der er tæt forbundet med Sydafrikas, er domineret af minedrift, særligt efter diamanter; desuden kvæg og turisme. Landet er opkaldt efter dets største etniske gruppe, tswanaerne. Hovedstaden hedder Gaborone.

Historie

Uddybende artikel: Botswanas historie

Området har været beboet i mange tusinde år, hvilket bl.a. klippemalerierne i Tsodilo viser.

Før kolonitiden bestod området af flere mindre kongedømmer under ledelse af tswanaer. På grund af pres fra indvandrende boere bad kongedømmerne om hjælp fra briterne. Storbriannien indgik beskyttelsesaftaler med tswana-herskerne, og området var i perioden 1885 til 1966 det største britiske protektorat i det sydlige Afrika. I 1961 fik indbyggerne begrænset autonomi og de første politiske partier blev dannet. Den 30. september 1966 opnåede Botswana sin uafhængighed. Fold ud

Geografi

Uddybende artikel: Botswanas geografi

Med et areal på omkring 600.000 km² er Botswana lidt større end Frankrig, samtidig med at landet er et af de tyndest befolkede i verden.

Den sydlige del af Botswana er domineret af halvørkenen Kalahari, der dækker op imod 70 procent af landet. Verdens største indlandsdelta, Okavango-deltaet, ligger i den nordvestlige del af landet. Det store saltbassin Makgadikgadi-bassinet ligger mod nord.

Tsodilo Hills er landets højeste punkt med sine 1.489 meter over havoverfladen.

Største byområder

Indbyggertallene er beregnet pr. 2005.

  • Gaborone (208.411)
  • Francistown (89.979)
  • Molepolole (63.251)
  • Selebi-Phikwe (53.727)
  • Maun (49.948)
  • Serowe (47.421)
  • Kanye (44.718)
  • Mahalapye (44.473)
  • Mochudi (43.417)
  • Mogoditshane (41.834)

Politik

Uddybende artikel: Botswanas politik

Landets forfatning stammer fra 1965. Det lovgivende organ er parlamentet, hvis medlemmer er Nationalforsamlingen, præsidenten, parlamentsformanden og fire medlemmer udnævnt af præsidenten. Der er valg til Nationalforsamlingen hvert femte år. Et andet kammer er House of Chiefs, som består af de femten førende høvdinge i landet, og primært har en rådgivende funktion.

Præsidenten har den udøvende myndighed, og vælges af parlamentet med nu kun ét muligt genvalg. Den første præsident var, indtil sin død i 1980, Seretse Khama; han blev efterfulgt af Quett Masire (1980-98), Festus Mogae (1998-2008), og nu Ian Khama.

Landet har et flerpartisystem. Siden uafhængigheden har det af Seretse Khama grundlagte Botswana Democratic Party (BDP) haft regeringsmagten. Oppositionspartier er Botswana People's Party (BPP) og i den seneste tid i bymæssige områder i stigende grad også Botswana National Front (BNF), dog kun med begrænset effekt. Ved valget i oktober 2004 vandt BDP igen med et overvældende flertal, mens de splittede oppositionspartier kun fik i alt fem pladser i parlamentet. Valgene anses for at være frie og retfærdige.

Transparency Internationals korruptionsindeks har for Botswana hidtil været gunstigt; i 2005 lå landet på 32.-pladsen, mens Danmark til sammenligning lå på 4.-pladsen, EU-landet Italien på 40.-pladsen, og nabolandet Sydafrika på 46.-pladsen.

Distrikter

Uddybende artikel: Botswanas distrikter

Botswana er inddelt i ni administrative distrikter:

  1. Central
  2. Ghanzi
  3. Kgalagadi
  4. Kgatleng
  5. Kweneng
  6. North-East
  7. North-West
  8. South-East
  9. Southern

Demografi

Uddybende artikel: Botswanas demografi

Botswana har omkring 1,6 millioner indbyggere. Den etniske sammensætning er:

  • Tswana: 75,5 procent
  • Shona: 12,4 procent
  • San ("buskmænd"): 3,4 procent
  • Khoi Khoi ("hottentotter"): 2,5 procent
  • Ndebele: 1,3 procent
  • Andre: 4,9 procent (heraf cirka 2 procent europæere)

Siden uafhængigheden er indbyggertallet steget kraftigt, men stigningen er mindsket på grund af den høje aids-dødelighed, og i år 2005 var der et fald i befolkningstallet på 1 procent, som også skyldes udvandring.

Sprog

Det officielle sprog er engelsk. Parlamentet forhandler på engelsk, og alle større aviser udgives på engelsk. Fra anden klasse bliver der i skolen undervist i engelsk.

Nationalsproget er setswana, et bantusprog, som størstedelen af indbyggerne forstår. I grundskolen er det et undervisningssprog.

Religion

  • Lokale traditionelle trosretninger: 49,1 procent
  • Protestanter: 29,0 procent
  • Afrikanske kristne: 11,8 procent
  • Katolikker: 9,4 procent
  • Andre: 0,7 procent

Eksterne henvisninger

  • The Republic of Botswana - officiel regeringsportal (på engelsk)
  • Tourism of Botswana - officiel turisthjemmeside (på engelsk)

 

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.