Swaziland

Kongeriget Swaziland er en stat i det sydlige Afrika uden adgang til havet, beliggende på den østlige side af Drakensberg-bjergene, mellem Sydafrika mod vest og Mozambique mod øst. Landet er opkaldt efter swazierne, en bantustamme. Hovedstaden hedder Mbabane. Swaziland har verdens laveste gennemsnitlige forventede levetid på 31,99 år.

Historie

Uddybende artikel: Swazilands historie

Jordiske rester og kulturgenstande fra for mere end 100.000 år siden er fundet i Swaziland. De tidligste beboere i området var khoisanske jægere og samlere. Der blev overvejende erstattet af bantustammer under bantu-folkevandringen. Beviser på landbrugsdrift og anvendelse af jern er dateret til omkring det 4. århundrede, og folk der talte sprog i familie med de nuværende sotho- og nguni-sprog begyndte at slå sig ned ikke senere end det 11. århundrede. Den herskende Dlamini-slægt havde høvdigeskaber i området i det 18. århundrede. Et udvidet swazi-kongedømme blev oprettet af Sobhuza 1. i det tidlige 19. århundrede. Kort derefter begyndte de første hvide mennesker at slå sig ned i området. I 1890'erne erklærede den Sydafrikanske Republik i Transvaal sin højhed over Swaziland, men fik aldrig helt etableret sin magt. Efter den anden boerkrig (1899-1902) blev Swaziland et britisk protektorat. Den 6. september 1968 fik landet sin uafhængighed. Siden da har Swaziland haft en magtkamp mellem pro-demokratiske aktivister og et totalitært monarki. Fold ud

Politik

Uddybende artikel: Swazilands politik

Kongen er statsoverhoved, og det har siden 1986 været Mswati 3.. Traditionelt hersker kongen sammen med sin mor, Indlovukazi (der bogstavligt betyder den Store Hun-Elefant). Kongen er det administrative statsoverhoved mens hans mor er religiøst og nationalt statsoverhoved. I sin egenskab af monark udnævner kongen ikke blot premierministeren (der er regeringslederen), men også et lille antal repræsentanter til begge Libandlas (parlamentets) kamre. Senatet består af 30 medlemmer, mens House of Assembly har 65 pladser, hvoraf 55 er valgte repræsentanter (der afholdes valg hvert femte år i november).

Forfatningen fra 1968 blev sat ud af kraft i 1973 som følge af en undtagelsestilstad, der stadig er i kraft. I 2001 udnævnte Kong Mswati 3. en komité, der skulle udfærdige et udkast til en ny forfatning. Udkast blev offentliggjort i maj 2003 og november 2004, men de blev kraftigt kritiseret af civile samfundsorganisationer og borgerrettighedsorganisationer i udlandet.

Kong Mswati 3. kritiseres ofte for sin ekstravagante livsstil i et land, der har et af verdens højeste HIV-smitteniveauer. Hans vognpark med luksusbiler, og de millioner han bruger på at modernisere sine utallige hustruers luksusboliger, står i modsætning til de omkring 34 procent af landets indbyggere uden arbejde, hvoraf næsten 70 procent lever for under en US-dollar om dagen, og hvor omkring 39 procent af alle voksne er smittet med HIV.

Distrikter

Uddybende artikel: Swazilands distrikter

Swaziland er opdelt i fire administrative distrikter:

1. Hhohho
2. Lubombo
3. Manzini
4. Shiselweni

Geografi

Uddybende artikel: Swazilands geografi

Swazilands landskaber varierer fra bjerge langs grænsen til Mozambique over savanner i øst til regnskov i nordvest. Flere floder løber gennem landet, blandt andre Lusutfu-floden. Hovedstaden Mbabane er med sine 50.000 indbyggere landets største by; andre byer er Manzini, Lobamba og Siteki.

Økonomi

Uddybende artikel: Swazilands økonomi

Mere end 80 procent af befolkningen lever af landbruget. Industrisektoren har diversificeret siden miden af 1980'erne. Sukker og træmasse er fortsat vigtige varer i handlen med udlandet. Minedriften har fået mindre betydning i de seneste år, hvor kun kulmine og stenhugsminer stadig er aktive. Swaziland er stærkt afhængig af Sydafrika, hvorfra det modtager ni-tiendedele af sin import, og hvortil det sender mere end to-tredjedele af sin eksport. Toldindtægter fra Southern African Customs Union (det Sydlige Afrikas Toldunion) og pengeoverførseler fra arbejdere i Sydafrika bidrager også i betragtelig grad til de lokalt tjente penge. Regeringen prøver at forbedre mulighederne for udenlandske investeringer i landet.

Overgræsning, overudnyttelse af jorden, tørke, og nogle gange oversvømmelser vil stadig være problemer fremover. Mere end en fjerdedel af befolkningen havde i 2002 behov for nødhjælp i form af fødevarer på grund af tørke, og mere end en tredjedel af den voksne befolkning er smittet med HIV. I 2004 erkendte Swaziland for første gang, at det har en af de højeste aids-smitterater i verden. Premierminister Themba Dlamini har erklæret en humanitær krise på grund af kombinationen af tørke og jordforringelser, stigende fattigdom og HIV/aids. FN's særlige aids-udsending, Stephen Lewis, har udtalt at "Swaziland står alene med verdens højeste HIV-smitte, siden det nærtliggende Botswana har gjort fremskridt i bekæmpelsen af den dødelige pandemi."

Demografi

Uddybende artikel: Swazilands demografi

Flertallet af befolkningen består af swazier, men der er også mindre antal zuluer, europæere og flygtningen fra Mozambique. De officielle sprog er swati og engelsk; med sidstnævnte som det officielle skriftsprog. Den største religion er kristendommen, ofte kombineret med flere lokale religioner. Der er også jøder, muslimer og bahá'í.

Eksterne henvisninger og kilder

• Swaziland Government - officiel regeringsportal (på engelsk)
• Kampagnen Frit Swaziland på Afrika Kontakts hjemmeside
• Officiel turistside
• Uofficiel turistside