Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Tunesien

The New York Times

Artikler om Tunesien fra nytimes.com. Senest opdateret 7. februar 2012
  • WORLD BRIEFING | EUROPE; Italy: Court Reverses Conviction Of Former Guantánamo Prisoner

    An Italian appeals court on Monday overturned the terrorism conviction of a Tunisian man who had spent nine years in the United States military prison in Guantánamo, Cuba. Mohamed Ben Riadh Nasri, who had been convicted of terrorism association by a lower court, was one of three Tunisian prisoners from Guantánamo that Italy accepted more than two...

  • OP-ED CONTRIBUTOR; Supporting the Arab Awakening

    Reactions in Europe to the Arab Awakening have veered too wildly between optimism and pessimism. As the initial euphoria gives way to the inevitable doubts, we need to stay the course and reaffirm our commitment to the emerging democracies. Our starting point should be that democracy -- everywhere -- can be awkward: thrilling, inspiring and...

  • THE NEW ISLAMISTS; Tunisia Faces a Balancing Act Of Democracy and Religion

    TUNIS -- The insults were furious. ''Infidel!'' and ''Apostate!'' the religious protesters shouted at the two men who had come to the courthouse to show their support for a television director on trial on charges of blasphemy. Fists, then a head butt followed. When the scuffle ended a few minutes later, Tunisia, which much of the Arab world sees as...

Tunesien

Wikipedia

Tunesien (arabisk: تونس, fransk: Tunisie) er et land i Nordafrika med grænse til Middelhavet, Algeriet og Libyen. Landets sydlige dele ligger i Sahara, men mod nord findes frugtbare floddale og kystsletter. Området har vinterregn, kunstvanding er nødvendig.

Befolkning

Befolkningen er blandet, omfattende lokale berbere og indvandrere især fra Mellemøsten. På trods af at arabisk i øvrigt er det officielle sprog, er fransk dog meget talt, da det er obligatorisk i skolen. Det sprog som tales mest er tunesisk, som er en dialekt af arabisk.

Økonomi og erhverv

Økonomien er primært baseret på landbrug, minedrift og udvinding af olie. Der dyrkes bl.a. hvede, oliven, druer, citrusfrugter og vin.
Industrien er i vækst, og storbyerne vokser kraftigt med bl.a. sociale problemer til følge. Industrien omfatter fødevareforarbejdning og forædling af de mineralske ressourcer; derudover eksisterer der en bred oliesektor. Fold ud

Der er stor turisme, bl.a til de solrige badesteder ved Sousse og byen Kairouan, en af islams hellige byer. Turistbranchen beskæftiger godt og vel 200.000 mennesker.
Mellem 1991 og 1995 lå Tunesiens økonomiske vækst på gennemsnitligt 4,2%. Inflationen er moderat.

Tunesien har handelshavne i havnebyerne Bizerta, Gabès, La Goulette, Radès, Sfax, Sousse, Skhira og Zarzis.

Habib Bourguiba fik i sin tid økonomisk hjælp fra sine arabiske venner til at oprette hoteller til turister. Som tak for sidst, kom PLO til Tunesien.

Tunesien var økonomisk afhængig af de rige arabiske oliestater. De havde penge til at oprette mange turisthoteller. Det blev starten på Tunesiens velfærd.

Valuta

Det er en lukket valuta, som ikke kan købes udenfra, men veksles på hotellerne.

Sedlerne er i 30, 20, 10, 5 Dinarer, og mønterne 1000, 500, 200, 100, 50 Millimes. De har anderledes valutanormer end normalt, da deres "øre" er opdelt i tusinde. Som ved fransk: "mille", deraf navnet: Milimes.

Historie

Området blev i 800-t.f.Kr. koloniseret af fønikierne, der bl.a grundlagde Karthago. På kort tid udviklede landet sig til en væsentlig magtfaktor med besiddelser på blandt andet den Ibiriske Halvø.

Efter den tredje Puniske Krig blev området erobret af romerne i 146 f.Kr. I 600-t. kom araberne til landet og med dem indførelsen af islam og et nyt statsstyre. Fra 1575 var det en del af Osmannerriget.

Tunesien var fra 1881 til selvstændigheden i 1956 et fransk protektorat.

Præsident Habib Bourguiba gjorde landet til en etpartistat. Bourguiba udnævnte sig selv til præsident på livstid. På grund af alderdomssvækkelse blev man nødt til at afsætte ham, og det skete ved et kup i 1987 af Zine El Abidine Ben Ali. Et påstået flerparti-valg i 1994 blev en ren farce, da det lykkedes regeringen af vinde 99,9% af stemmerne.

Landet har politisk lagt sig tæt op af Vesten, hvilket har ført til kritik fra islamistiske grupper.

Efter Tunesiens første præsident, Habib Bourguiba, blev Zine El Abidine Ben Ali indsat som Tunesiens anden præsident på udemokratisk vis.

Jasminrevolutionen

Grundet voldsomme demonstration lovede den tunesisk præsident d. 14. januar 2011 tidligt valg inden for 6 måneder og opløste ved samme lejlighed hele regering samt parlamentet. Undtagelsestilstand hersker på nuværende tidspunkt.
Præsidenten forlod Tunesien umiddelbart efter til fordel for Saudi-Arabien, og premierminister Mohamed Ghannouchi, støttet af dekret fra Ben Ali, tog magten som midlertidig præsident med løftet om at følge forfatningen og genskabe stabilitet.
Denne magtovertagelse blev imidlertid underkendt af Tunesiens forfatningsdomstol, der d. 15. januar slog fast, at formanden for parlamentet var midlertidig præsident, og at der skulle afholdes nyvalg om senest 60 dage. Samme dag blev parlamentsformanden Fouad Mebazaa taget i ed som præsident. Den 17. januar var sammensætningen af en national samlingsregering klar under ledelse af premierminister Mohamed Ghannouchi.

Geografi

Groft kan Tunesien inddeles i tre geografiske zoner: mod nord Atlasbjergene, der strækker sig fra den algeriske grænse til middelhavskysten. I dette område ligger det bjergrige plateau Dorsale, der strækker sig mod nordøst, samt Kroumiriebjergene, der løber side om side med den nordlige kystslette langs Middelhavet. Disse systemer af bjergkæder rummer frugtbare dale og flodsækninger, hvor det ved hjælp af kunstvanding er muligt at drive agerbrug.

Lige syd for bjergene befinder der sig et tørt steppeplateau gennemhullet af saltsøer. Endnu længere sydpå slår stepperne over i Saharas ørkener.

PLO og Tunesien

Den Arabiske Liga (PLO) havde hovedkvarter i Tunesien fra 1982-1993.
I 1985 blev PLO´s hovedkvarter i Tunis bombet af det israelske luftvåben.
Man håbede på at ramme Yasser Arafat.

Kultur

Film optaget i Tunesien

Star Wars af George Lucas blev i midten af 1970erne delvis optaget ved byen Matmata der ligger ved kanten af Sahara. Desuden er store dele af Star Wars Episode I: Den usynlige fjende, Star Wars Episode II: Klonernes angreb og Star Wars Episode III: Sith-fyrsternes hævn optaget i Tunesien. Optagelserne har forgået ved byerne Medenine, Tozeur, Nefta og Tataouine, som har lagt navn til planeten Tatooine fra Star Wars-filmene.

Herudover er Monty Python's Life of Brian, Den engelske patient, Indiana Jones filmen Jagten på den forsvundne skat, Roman Polanski's Pirates og komedien Freddy Got Fingered alle sammen delvist optaget i Tunesien.

Fodnoter


Ekstern henvisning

  • Tunesien på leksikon.org
  • Tunesien

 

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.