Naturgeografi
Der er stor topografisk variation inden for Kasakhstan. Det meste af landet ligger mellem 200 og 300 meters højde o.h., men langs kysten af Det Kaspiske hav findes nogen af de laveste højder på jorden. Det højeste punkt, Khan Tengri-fjeldet i Tian Shan-kæden, er 7.010 meter højt. Mange af toppene i fjeldkæderne Tian Shan og Altai er snedækkede året rundt, og smeltevand herfra er kilde til de fleste af Kasakhstans større vandstrømme.
9,4 % af landområdet i Kasakhstan består af blandet prærie og skov eller skovløs prærie, primært i de nordlige dele og i området rundt om Uralelven. Mere end tre fjerdedele af landet, herunder hele det vestlige område og størstedelen af det sydlige, er enten delvis ørken (33,2 %) eller ørken (44 %). Terrænnet her er bart og eroderet, med store sanddyner i ørknerne Kysylkum og Moyunkum.
Demografi
Det amerikanske folketællingsbureaus internationale database angiver Kasakhstans nuværende befolkning til 16.763.795 indbyggere, mens Forenede Nationers kilder som Verdensbanken giver beregning for 2002 på 14.794.830. Den sidste tiårsfolketælling, som blev holdt mellem 28. februar og 6. marts 2009, gav et resultat på 16.004.800 mennesker registrerede i Kasakhstan.
Etniske kasakhere udgør 63 % af befolkningen, etniske russere 23,7 % og tatarer 12 % med en rig fordeling af mange andre grupper, især ukrainere, usbekere, hviderussere, uighurere, aserbajdsjanere, polakker,, og litauere. En del minoriteter, som etniske tyskere som tidligere var bosat i Rusland, især volgatyskere, og ukrainere, koreanere, kurdere, tsjetsjenere, meskhetiske tyrkere, og russiske politiske oppositionelle, som blev deporterede af Stalin til Kasakhstan i 1930-erne og 1940-erne; en del større arbeidslejre (Gulag) oprettedes i landet.
Der skete også en betydelig russisk indvandring i forbindelse med Jomfrulandplanen og det sovjetiske rumfartsprogram under Khrusjtsjov-tiden. Det var også et lille, men aktivt jødisk samfund. Før 1991 var der en million tyskere i Kasakhstan, men de fleste av dem fik lov til at udvandre til Tyskland efter, at Sovjetunionen gik i opløsning. De fleste medlemmer af den lille minoritet af pontiske grækere er udvandret til Hellas. I slutningen af 1930-tallet blev de tusinder af koreanere i Sovjetunionen deporterede til Centralasien. Dette folk er i dag kendt som Koryo-saram.
Større byer er:
- Almaty (Alma-Ata)
- Astana (Akmola)
- Atyrau
- Qaraghandy (Karaganda)
- Kostanay
- Semej
- Zjeskasgan
I henhold til officielle folketællinger i sovjettiden var befolkningssammensætningen i Kasakhstan følgende:
Sprog
Kasakhstan er et tosproget land: kasakhisk, der tales af 64,4 % af befolkningen, har status som nationalt sprog eller «statssprog», mens russisk, som tales af næsten alle, er erklæret som «officielt» sprog, og bliver rutinemæssigt benyttet i forretningslivet Engelsk er blevet populært blandt de unge efter, at Sovjetunionen faldt sammen, og 30 % af de, som bor i storbyerne, særlig de yngre, taler rimeligt godt engelsk. Et andet udenlandsk sprog, som er mere eller mindre populært, er tyrkisk på grund af Tyrkiets umiddelbare nærhed og lighed med kasakhisk.
I 1990-erne skete en udvandring af mange af landets russiske og volgatyske indbyggere, en proces, som begyndte i 1970-erne. Dette bidrog stærkt til i at gøre indfødte kasakhere til flertallet i befolkningen foruden, at disse også havde en højere fødselsrate og desuden voksede ved indvandring af etniske kasakhere fra Kina, Mongoliet og Rusland.
Religion
Kasakhstan har religionsfrihed, og mange ulige trosformer er repræsenterede i landet. Selv om 47 % er muslimer og 46 % kristne, er der ingen religiøse spændinger.
Historie
I det meste af sin historie har området, som udgør nutidens Kasakhstan, været beboet af nomadiske stammer i det mindste tilbage til 900-tallet. I 1456 etableredes et selvstændigt khanat, Kasakh-khanatet, i det nuværende Kasakhstan, hvilket bestod frem til 1731. Russerne begyndte at avancere ind på de kasakhiske stepper i 1700-tallet, og ved midten af 1800-tallet var hele Kasakhstan blevet en del af Det russiske kejserdømme. Russerne koloniserede området i 1800-tallet som et led i det store spil mod Storbritannien. Livegenskabet i Rusland blev afskaffet 1861, hvorefter mange russiske og ukrainske bønder flyttede ind i Kasakhstan på områder tildelt dem af centralregeringen. Kasahkstan blev i 1868 erklæret som del af det russiske rige. Kasakherne gjorde oprør mod den russiske dominans flere gange, blandt andet i 1916 hvor op imod 150.000 mennesker myrdedes, men hvor man derefter formåede at holde stand mod Den Røde Hær til 1920, da landet blev en del af Sovjetunionen.
Efter afslutningen af den russiske revolution i 1917 og den påfølgende borgerkrig blev området Kasakhstan reorganiseret flere gange: først oprettedes Kirgiziske ASSR (autonome socialistiske sovjetrepublik) inden for Russiske RSFSR i 1920, men denne byttede navn til Kasakhiske ASSR i 1925, da kasakherne officielt blev udskilt fra kirgizerne, og det område, som tidigere havde heddet Karakirgisiske autonome område i 1924 blev omdøbt til Kirgiziske ASSR. Områdets hovedstad fra 1920, Orenburg, blev med omnejd afstået af republikken og dannede en russisk oblast; ny hovedstad blev Alma-Ata, en fjernt beliggende provinsstad mod sydøst. En alvorlig hungersnød ramte landet 1931-1933 og bevirkede en nedgang i befolkningen fra henved 4 millioner til omkring 2,5 millioner. Kasakhstan blev en sovjetrepublik, Kazakiske SSR, den 5. december 1936. Kasakhstan blev mål for flere sovjetiske deportationer, især efter 2. verdenskrig blev krimtatarer, polakker, tjetjener, volgatyskere og andre tvangsforflyttet til landet. Desuden blev flere stalintro politikere deporteret dertil efter diktatorens død 1953, deriblandt hans efterfølger Georgij Malenkov. I løbet af 1900-tallet var Kasakhstan område for flere større sovjetiske projekter, herunder Jomfrulandplanen ved Nikita Khrusjtsjov, Bajkonur kosmodrom (verdens største og ældste fungerende raketopskydningsbase) og semipalatinsk testområde, Sovjetunionens hovedområde for test af atomvåben.
Politik
Kasakhstan erklærede selvstyre den 25. oktober 1990 og efter Sovjetunionens sammenbrud erklærede landet sig selv uafhængigt den 16. december 1991 som den sidste af de sovjetiske republikker. Lederen fra kommunisttiden, Nursultan Nazarbayev, blev landets nye præsident. Landet blev medlem af FN den 2. marts 1992. Den 30. august 1995 indførtes en ny forfatning og i december samme år dannedes et nyt parlament med to kamre, og parlamentsvalg blev afholdt. Præsidenten startede i 1997 et gigantisk projekt for at flytte hovedstaden fra Almaty i landets sydøstre del til Astana (som byggedes op næsten fra grunden), beliggende på steppen i nord nærmere landets geografiske centrum. Nazarbajev genvalgtes 2005 for yderligere 7 år som præsident.
Den 8. januar 2006 trådte store dele af regeringen tilbage af ukendte årsager.
Siden 1991 har Kasakhstan tilstræbt en afbalanceret udenrigspolitik og arbejdet for at udvikle landets økonomi, særlig hydrokarbonindustrien. Mens landets økonomiske udsigter er blevet stadig bedre, har præsident Nazarbayev opretholdt streng kontrol over landet politik. Landets internationale præstige er langsomt forbedret Landet er i dag anset som en dominerende stat i Central-Asien. Kasakhstan er medlem af mange internationale organisationer, blandt andet FN, NATOs Samarbejde for fred, det postsovjetiske Forbund af uafhængige stater, og Shanghai-gruppen. I 2010 har Kasakhstan formandskabet i OECD.
Politik og administration
Administrativ inddeling
Kasakhstan er inddelt i 14 oblaster (kasakhisk: облыстар), som igen er opdelt i distrikter (kasakhisk: аудандар).
- (1) Byerne Almaty og Astana har status som «statslig vigtig by» og hører ikke ind under nogen oblast.
- (2) Byen Bajkonur har speciel status eftersom den for tiden er udlejet til Rusland med Bajkonur kosmodrom til 2050.
Hver oblast ledes af en «akim» (guvernør) udpeget af præsidenten. Kasakhstans regering flyttede hovedstaden fra Almaty til Astana 10. december 1997.
Næringsliv
Kasakhstan er den største republik i Central-Asien fra det tidligere Sovjetunionen, og har derfor store mængder med fossilt brændsel og ulige mineraler. Efter, at Sovjetunionen gik i opløsning, indtrådte der en økonomisk krise i området, men regeringen fik gennemføt økonomiske reformer, og Kasakhstan har nu en stabil økonomi. Den tidligere fattigdom er formindsket, hovedsagelig på grund af olie, men endnu lever omkring 19 % af befolkningen i yderste fattigdom.
Kasakhstan og Kina startede et samarbejde om at bygge en olieledning fra Det Kaspiske Hav til Kina, og dette projekt blev færdigt i 2006 (kendt som Atasu-Alashankou-ledningen). Kasakhstan regnes nu som det rigeste land i Central Asien og har et banksystem, som ligner dem i Østeuropa.
Noter
Se også
- Verdens lande
- Centralasiatisk Selskab
