Turkmenistan

Turkmenistan er et land i Centralasien. Det grænser mod nordvest til Kasakhstan, mod nordøst til Usbekistan, mod sydøst til Afghanistan og mod sydvest til Iran. Mod vest er der kyst mod det Kaspiske Hav. Hovedstaden er Asjkhabad.¨

Historie

Turkmenistan er de sidste 3000 år blevet styret af det ene storrige efter det andet. De første folk kom til landet i 700-tallet fra Mongoliet. Herefter konverterede de til Islam, da arabere og tyrkere kom til området i 5-800-tallet. Det er den tyrkiske indvandring, som har haft størst betydning for landet. I dag taler man turkmensk, som er et sprog af tyrkisk afstamning. Man er også muslimer ligesom tyrkerne.
Turkmenistan blev annekteret af Rusland mellem 1865 og 1895 efter en voldsom borgerkrig. Sovjetunionen forsøgte at hverve soldater under 1. verdenskrig, men det skabte stor modstand. Turkmenerne viste i mange år stor modstand mod Sovjetunionen, og det har medført blodige optøjer og mange arrestationer. På trods af al modstanden lykkedes det ikke at løsrive sig fra Sovjetunionen og Turkmenistan blev en sovjetisk republik i 1924. Modstanden var der mange år efter. Turkmenistans rolle i Sovjetunionen var leverance af råvarer som bomuld, olie og silke. Fold ud

I 1985 overtog Saparmurat Niyazov kontrollen over republikken, selvom det stadig var en del af Sovjetunionen. Turkmenistan erklærede sig selvstændigt for første gang i september 1991, men det var først i december 1991, at man internationalt anerkendte landet.

Geografi

Turkmenistan består af 90% ørken. Det er den store sand-ørken Karakum. I den nordlige del op ad Amu Darja er der et lille beboeligt område. Bjergene mod Iran, hvor også hovedstaden Asjkhabad ligger, er også beboelige. Det sidste område hvor beboelse er givtigt er ud mod det Kaspiske Hav. Man har bygget Karakumkanalen og overrislet ørken med vand fra floden Amu Darja. Formålet var at kunne dyrke landbrug, men udnyttelsen har udtørret Aralsøen.

Politik

Turkmenistan er en tidligere sovjetisk republik, men det har holdt fast i kommunismen. Selv om der er valg, er der ikke mange demokratiske rettigheder. Landet har kun et politisk parti, et kommunistisk parti. I de sidste mange år er landet blevet ledet af en dominerende leder, som både var præsident og leder af regeringspartiet. Den tidligere præsident Saparmurat Niyazov, styrede landet fra 1985, da det stadig var en del af Sovjetunionen, indtil hans død d. 21 december 2006. Han var i 1999 udnævnt til præsident på livsstid. Den nye præsident Gurbanguly Berdimuhammedow, har lavet små reformer, men ellers følger han samme stil som Niyazov.

Regeringen kritiseres af FN's sikkerhedsråd for brud mod menneskerettighederne og undertrykkelse af folket. Man har prøvet at skjule undertrykkelsen under påskud af, at det er kamp mod terror.

Økonomi

Landet har som følge af kommunismen en økonomi, som styret af Staten. Turkmenistan råder over betydelige mængder olie og naturgas i det Kaspiske Hav. Man mener at de har 2 % af verdens naturgas. Det er besværligt, da det kræver store rørledninger at eksportere så store mængder naturgas. Dog sælger man det til Rusland og Tyrkiet. Landet er desuden verdens 10. største producent af bomuld og man eksporterer en del. Selvom landets store ressourcer som olie, naturgas og bomuld er landet et fattigt land. BNP pr. indbygger anslås til at være ca. 5700 dollars. Det skyldes den ringe udvikling af landets industri. Man bearbejder ganske enkelt ikke de råstoffer man har. Derfor forsøger man på trods af den kommunistiske overbevisning at tiltrække udenlandske investeringer ved at danne frizoner, med billig elektricitet og lave ejendomsskatter.

Demografi

Turkmenere er afstammere af mongoler og tyrkere, så de har racemæssige træk fra begge befolkninger. Befolkningen er 89% muslimer og 8 % russisk-ortodokse.

Se også

• Verdens lande
• Centralasiatisk Selskab

Eksterne henvisninger