Bagenkop er en havneby på det sydlige Langeland med 519 indbyggere (2011) , beliggende i Bagenkop Sogn. Bagenkop hører til Langeland Kommune og ligger i Region Syddanmark. Området er blandt andet kendt for at være et af de eneste steder i Danmark med vilde heste.
Byen var tidligere kendt som endestation på færgeruten mellem Bagenkop og den tyske by Kiel i Slesvig-Holsten.
Bagenkops største arbejdsplads er Sydlangeland Maritime Efterskole (SME) på havnen.
I den nordøstlige del af byen ligger Bagenkop Kirke, opført i 1920.
Fra Bagenkop er der 11 kilometer til Humble, 25 til Rudkøbing og knap 52 til Lohals.