Brønderslev (tidl. Vester Brønderslev) er en stationsby i Vendsyssel med 11.840 indbyggere (2011) og hermed største by i Brønderslev Kommune der hører under Region Nordjylland, foruden Vendsyssels tredjestørste by.
Historie
I århundreder var den blot en landsby, men i 1832 begyndte den at vokse som følge af at en ny landevej mellem Hjørring og Aalborg gik forbi stedet. Da jernbanen mellem Frederikshavn og Aalborg åbnede i 1871 fik Brønderslev egen station, og udviklingen begyndte for alvor at tage fart i byen med skabelsen af et jernstøberi, bryggeri, mejeri, apotek, sygehus, metalvarefabrik og en stor skole. Også "Brønderslev Kreaturmarked" fra 1843, der i dag går under navnet Store Brønderslev Marked trak efterhånden mange nye indbyggere til byen. Først i 1921 blev Brønderslev købstad og den er hermed landets næstyngste efter Skjern. Siden udviklede den sig til en vigtig handels- og industriby i området. Fold ud
Historiske bygninger
Ældste bygning i nærområdet er Vester Brønderslev Kirke fra år 1150 og herefter er der et årstalsmæssigt spring op til Hotel Phønix fra 1906. Brønderslev Rådhus stammer fra 1920 og Brønderslev Nykirke fra 1922. I 1955 byggede man i den nordlige ende af byen Brønderslev Vandtårn som er dekoreret af kunstneren Otto Møller. Tårnet som er 15 meter højt tjener i dag som udsigtstårn med et godt vue ud over det flade Vendsyssel når vejret tillader det. I 1994 flyttede det i 1898 oprettede Brønderslev Bibliotek fra sin daværende placering i Grønnegade til sin nuværende i det gamle elværks bygninger, P.N. Jensens Plads. Biblioteket tjener også som kultursted i byen.
Geografi
Vildmosen ligger få kilometer i sydvestlig retning fra byen, mens landsbyen Øster Brønderslev ligger to kilometer mod sydøst. I Brønderslev ligger desuden Danmarks største rhododendron-park, Hedelund, som er en halv hektar større end Københavns Tivoli.
Brønderslev er centralt placeret i Vendsyssel med 21 kilometer til Hjørring, 26 kilometer til regionshovedbyen Aalborg, 40 kilometer til havnebyen Frederikshavn og ca. 20 kilometer til Vestkysten mod vest.
Attraktioner
På Paukærvej finder man Vildmosemuseet, som er en kulturhistorisk udstilling af Store Vildmose gennem tiderne, herunder en skitsering af tørveproduktionen i mosen og dens opdyrkning.
Venskabsbyer
Eksterne henvisninger
- Brønderslev Bibliotek
- Store Brønderslev Marked
- Hotel Phønix Brønderslev
- Vildmosemuseet
- Dansk Center for Byhistorie - Brønderslev
Kilder
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.