Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Christiansfeld

  • Sønderjylland er igen kommet på det kulturelle danmarkskort. I næste uge har Erling Jepsens 'Frygtelig Lykkelig' premiere. En film om et Sønderjylland som det vilde vesten, hvor alt bliver fejet ned under gulvtæppet, og hvor man passer sig selv. Da Herman Bang skrev om landsdelen, var det som det tabte paradis, mens journalisterne Nikolaj Thomassen og Mads Brügger har beskrevet den som 'et selvdødt pindsvin'. Vi tegner et portræt
  • På få år er pokerspillet blevet voldsomt populært - millioner af mennesker deltager i det på internettet og i virkeligheden. Det er ikke kun pengene, der trækker - poker handler også om identitet. F.eks. kan du ikke være en aggressiv lotto-spiller
  • Christianias fremtid er et sejt brætspil. Administrativt er Kulturarvsstyrelsen og Det særlige Bygningssyn blevet alvorligt uenige om antallet af fredningsværdige felter. Synet mener, at Christianias fremtræden i 1900-tallets samlede danske billede er af stor politisk og kulturhistorisk betydning. Men det gør Styrelsen åbenbart ikke
  • Skammeligt Ja, vi må tage os i agt for de hellige, dem der tror vi har fundet sandheden, og hvem tror ikke det ind imellem? (jvf. Jan Sonnergaards Synspunkt den 26...
  • Hvad med klassekampen Socialdemokraten Karen Hækkerup efterlyser den 7. juli et "oprør" mod den underbetaling og de slavelignende arbejdsforhold, kvinder og børn udsættes for på tekstilfabrikker i den tredje verden, med en aktuel sag fra Cambodja som eksempel...
  • Den historiske by Christiansfeld mangler stadig mindst halvdelen af pengene, før Brødremenighedens bedst bevarede by i verden er en realitet. Byen blev anlagt på en bar mark i 1773 af Brødremenigheden - en reformistisk frimenighed med udspring i Tyskland - og husene er nu nedslidte...
  • Adskillige af landets storkommuner henter deres kommende topchef uden for kommunens grænser. I flere tilfælde er de lokale kommunaldirektører blevet fundet for lette til at stå i spidsen for den omfattende kommunefusion...

Christiansfeld

Wikipedia

Christiansfeld () er en by i Sønderjylland med 2.915 (2011) indbyggere, beliggende i Tyrstrup Sogn. Byen ligger i Kolding Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Christiansfeld by er opkaldt efter Christian 7. og blev grundlagt af herrnhuterne (Brødremenigheden) i 1773, hvor kongen gav skattefrihed i 10 år og endvidere et statstilskud på 10% af byggesummen på alle nye bygninger. Hovedparten af bykernens huse er opført i perioden 1773-1800 efter en streng byplan. I 1867 fik byen officiel status som flække. Efter genforeningen i 1920 med Danmark, mistede Brødremenigheden nogle af sine hidtil gældende privilegier i henhold til en kongelige koncession af 10. December 1771 underskrevet på Frederiksberg Slot. Brødremenigheden solgte efter genforeningen med Danmark i 1920 sin drenge- og pigeskole og avlsgården Tyrstrupgård til private efter tilbagegang i menigheden. Efter genforeningen i 1920 fik Christiansfeld for første gang i sin historie en dansk borgmester som ikke tillige var medlem af Brødremenigheden; dermed mistede menigheden sin hidtil gældende ret fra 1773 til at udvælge byens ledelse. Fold ud

Byen er berømt for sine honningkager - en tradition, der går helt tilbage til 1783. Hele bykernen er særdeles velbevaret. Blandt seværdighederne er (Salhuset) eller også benævnt som (Herskabshuset) som er Brødremenighedens kirkesal og som er byens mest dominerende bygning med sort tegltag, kirkegården Gudsageren og byens første hus og de tre korhuse, Brødrehuset, Søstrehuset og Enkehuset.

Christiansfeld var fra 1970 til 2007 hovedbyen i Christiansfeld Kommune, men indgik efter kommunalreformen i Kolding Kommune og blev som en del af kommunen genforenet med sognene Seest, Vonsild, Dalby, Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup som før 1864 tilhørte Hertugdømmet Slesvig ligesom Christiansfeld og Tyrstrup Sogn i Nørre Tyrstrup Herred. Christiansfeld var før 1864 en del af Hertugdømmet Slesvig, som strakte sig i nord frem til den sydlige del af Kolding by og Kolding Å ved Sønderbro og Kolding Fjord. Fra 1864-1920 var Christiansfeld under prøjsisk administration efter nederlaget ved Dybbøl i 1864, hvorefter grænsen til Danmark blev langs Kongeåen. Christiansfeld mistede sit nordlige opland og handelsforbindelser ved at grænsen blev lagt ved Høkkelbjerg syd for Taps i 1864, men efter 1920 kom Christiansfeld efter en folkeafstemning tilbage til Danmark, under den danske kong Christian X som i 1920 red på en hvid hest over grænsen ind i Sønderjylland.

Galleri

File:Christiansfeld - brønden ved Brødremenighedens Kirke.JPG|Brønden ved Brødremenighedens Kirke
File:Gudsageren.jpg|Gudsageren, Brødremenighedens kirkegård
File:Christiansfeld - Tyrstrup Kirke.JPG|Tyrstrup Kirke - Christiansfelds folkekirke
File:Chrstiansfeld.jpg|Litografi af Christiansfeld fra 1895

Se også

  • Gudsageren

Kilder

Eksterne henvisninger

  • Kolding Kommune
  • Dansk Center for Byhistorie - Christiansfeld
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.