Gentofte er i dag en københavnsk forstad i Gentofte Kommune, men oprindelig var det en landsby.
Historie
De første kilder
Oldtidsfund viser at der har været beboelse ved Gentofte Søs bredder lige siden stenalderen. Kirken, som i dag er byens ældste bygning, daterer sig tilbage til 1100-tallet.
Navnet Gentofte dukker første gang op i 1186 i et gavebrev fra biskop Absalon til biskoppen i Roskilde hvor gaven bl.a. inkluderer "...mansionem de Gefnetofte cum omnibus pertenentiis suis" (Gentoftegård med al dens tilliggende).
Man kan ud fra bynavnet gætte på at det, ligesom andre "-tofte"-byer, er opstået omkring 800-tallet. Tofte har normalt betydet "særeje" eller "særjord", hvilket antyder at området har været ejet af en storbonde eller en betydningsfuld slægt. Forstavelsen "Gen" indgår ofte i navne på byer som ligger i nærheden af søer eller fjorde. Fold ud
Gentoftegård har som stor-gård været af stor betydning for landsbyens opståen og tidlige udvikling. Både kirken, kongen og et stort antal herremænd har ejet både denne og andre gårde i området. En optegnelse fra 1685 viser at byen består af 19 gårde hvoraf 18 hører under kongen og den sidste (som antagelig var Gentoftegård) tilhørte dronning Charlotte Amalie som fik den foræret i bryllupsgave.
Men ved ikke præcis hvor Gentoftegård lå, men undersøgelser har antydet at den lå på det sted der nu er hjørnet af Gentoftegade og Mitchellsstræde.
Af kopskattelisten for Gentofte fra 1645 fremgår, at der på daværende tidspunkt var ca. 450 indbyggere i Gentofte.
Hoveri
Ved hoveriets indførelse hørte jorderne omkring Gentofte under Ibstrup Ladegård som Christian 5. valgte at omdøbe til Jægersborg Slot. Senere, i 1764, blev arealerne og hoveriretten overdraget til J.H.E. Bernstorff og faldt derefter ind under hans nyopførte Bernstorff Slot.
Efter hoveriets ophør og jordreformerne i sidste halvdel af 1700-tallet bliver gårde udflyttet som så mange andre steder; og som andre steder var landsbyerne prægede af fattigdom. Englandskrigene i 1807 gjorde ikke situationen bedre da frontlinjerne slyngede sig ind over Nordsjælland.
Lokalt selvstyre
I 1842 opstår det lokale selvstyre da der oprettes sogneforstanderskaber, og G.F. Lindorff bliver Gentofte sogneforstanderskabs første formand. De efterfølgede årtier begynder der så småt at komme udflytninger fra København, og da Nordbanen til Lyngby åbner i 1863, begynder befolkningstilvæksten og bebyggelsen for alvor at tage fart. I perioden 1870-80 øges indbyggertallet i Gentofte fra 4.158 til 5.106.
Omkring århundredeskiftet 1900 blev offentlige institutioner og infrastruktur kraftigt udvidet:
- I 1893 oprettedes alderdomshjemmet "Solhjem".
- Gentoftegade blev sat i forbindelse med Kildegårdsvej i 1906 ...
- ... og i 1907 blev der oprettet en sporvognslinje på strækningen.
- Telefoncentralen åbnede 14. august 1899
- En kloakplan blev udarbejdet i 1906
I dag
Gentofte som landsby findes ikke længere. Den gamle Gentoftegade fik nyt gadebillede først i 1900-tallet med talrige etagebyggerier, ganske ligesom i mange andre byer. Og byudviklingen har i det hele taget gjort at der ikke længere er nogen klare bygrænser at se når man færdes i Gentofte Kommune.
Venskabsbyer
- Hangö
- Ammassalik
- Stord
- Halmstad
Interne links
- Gentofte Volley
- Copenhagen Towers
Kilder
- L. Gotfredsen, Gentofte fra Istid til Nutid (1951)
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.
