Herlev er en forstad til København med 26.462 indbyggere (2010). Herlev er beliggende 11 kilometer nordvest for København mellem Rødovre mod syd, Ballerup mod vest og Gladsaxe mod nord.
Herlev fik en station på Frederikssundbanen tilbage i 1879, men stationen lå for langt fra den daværende landsby til at byudviklingen fulgte med.
Lokalavisen hedder Herlev Bladet, og udkommer en gang om ugen. Den har et oplagstal på knap 26.000 om ugen.
Endvidere er Herlev et trafikalt knudepunkt da bl.a. både O3, O4, Motorvej 16 og E47 går igennem.
Herlev Bymidte er byens center, som indeholder bl.a. Føtex, Fætter BR, Matas og ca. 40 andre butikker
Mest markante bygning er det 25 etager høje Herlev Hospital, som er Danmarks højeste bygning, med en højde på 120 meter.