Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Korsør

  • Konkurrencens anatomi. 'Fortsæt Lene!' skreg den tidligere eliteroer Anna Helleberg, da hendes makker besvimede under en konkurrence. I dag ser hun tilbage på sine år i elitesporten med lede, for livet som roer forstærkede hendes værste personlige egenskaber
  • Mennesker myrdes, børn misbruges, kvinder voldtages og skeletter vælter ud af skabene i den danske provins. I hvert fald den provins man kan opleve i film som 'Adams æbler', 'Himlen falder', 'Frygtelig lykkelig' og Ole Bornedals premiereaktuelle 'Fri os fra det onde', hvor livet ude på landet bliver et sindbillede på råddenskaben i det omgivende samfund
  • 20 år efter Murens fald tropper 12 danske kommunister op i Ringsted Kulturhus. Udenfor er grådige banker, globale virksomheder og andre kapitalister ved at få verden til at bryde sammen. Der er igen brug for hammer og sejl til at bygge et radikalt anderledes samfund, mener de
  • Men Israel har ret til at forsvare sig, og Hamas vidste, hvad de fik, siger udenrigsminister Per Stig Møller, der er parat til at sende fredsbevarende styrker til Gaza, hvis parterne ønsker det
  • Flame&Citron-Britta Krehl.jpg
    Trods dansk films økonomiske problemer er det svært at være pessimistisk på filmkunstens vegne, når man ser tilbage på så varieret og uforudsigeligt et filmår som 2008, hvor billetsalget tilmed slog en mere end 30 år gammel rekord
  • SKUEL.jpg
    En intellektuel romantiker var måske ikke lige det, Carsten Bjørnlund havde forestillet sig skulle være hans første hovedrolle på film. Men udfordringen har gjort ham opmærksom på, hvor givende det er at stille sig til rådighed for en andens tekst
  • Gert Fredholms nye film, 'En enkelt til Korsør', er et ujævnt komediedrama om at gribe livet. Filmen holdes oppe af gode skuespilpræstationer

Wikipedia

Korsør er en by på det yderste vestlige hjørne af Sydvestsjælland ved farvandet Storebælt. Byen har 14.412 indbyggere (2011) og ligger i Slagelse Kommune i Region Sjælland.

Byen er delt i 2 bydele, Sydbyen der ligger syd for havnen og noret - samt Halsskov der ligger nord for noret. Halsskov husede i sin nordligste bydel (indtil Storebæltsbroen var færdig) en stor færgehavn for bilfærgerne til Knudshoved, i bydelens sydligste del tættest på Sydbyen fandtes endestationen på jernbanestrækningen København - Korsør. Herfra afgik jernbanefærgerne til Nyborg. Banegården og færgehavnen blev nedlagt i slutningen af 1990'erne og erstattet af en nyere station nord for Halsskov i forbindelse med åbningen af Storebæltsbroen.

Historiske bygninger og flådestationen

I Korsørs gamle bydel findes strategisk placeret ved den gamle indsejling til havnen et fæstningsanlæg, som går helt tilbage til 1100-tallet. Det store røde tårn står stadigvæk i sin fulde højde og er synligt langt omkring. Bag voldgraven kan man også se en af de store magasinbygninger opført i 1600-tallet. Bygningen anvendes i dag som museum for den nedlagte Storebæltsoverfart. Fold ud

Ikke langt fra de gamle voldanlæg ligger de nutidige forsvarsanlæg i form af Flådestation Korsør, som udgør en af den danske flådes to baser. Flådestationen har mange hundrede ansatte og er hjemsted for en stor del af søværnets skibe med tilhørende depotfaciliteter placeret i og omkring Korsør. Mest markante depot er flådestationens oliedepot, som er placeret flere kilometer fra havnen i området ved "Søskær Mose" lige vest for Korsør Skov. Her anes de enorme nedgravede tanke som store bakker inde på det indhegnede og bevogtede område. Olien transporteres igennem nedgravede rørledninger, der løber gennem Korsørs sydlige bydele ind til flådestationen.

I den nordøstlige ende af byen ligger herregården Tårnborg.

Desuden er byens biograf, Korsør Biograf Teater, som blev grundlagt i august 1908, verdens ældste stadigt fungerende biograf. Den drives af 35 frivillige og fungerer som en foreningsbiograf.

Overfartsbyen ved Storebælt

Korsør har i alle tider været præget af at være det naturlige udgangspunkt for sejlads til Fyn og overfart har fundet sted i mange århundreder til Nyborg. I Algade finder man således Kongegården, som er en flere hundrede år gammel herskabelig bygning, opført med det formål for øje, at kongen og hans følge kunne have et komfortabelt sted at opholde sig, når man på rejse mod Fyn ventede på gunstigt vejr til sejladsen over Storebælt. Kongegården er i dag den smukke ramme om dels en permanent udstilling af Korsør-kunstneren Harald Isenstein og dels skiftende udstillinger, koncerter m.m.

Folk, der bor i eller kommer fra Korsør, kaldes korsoranere eller korsørianere, tidligere også crucisoranere (af lat. crux, kors). Folk, der bor på Halsskov-siden kaldes undertiden for "halskovitter".

Digteren Jens Baggesen (1764 - 1826) er født i Korsør. Jens Baggesen er mest berømt for sin rejseskildring Labyrinten fra 1792-93.

Korsør i dag

Korsør fejrer hvert år sin fødselsdag den 26 november. Den er et vellykket eksempel på en by, der trods nedlæggelsen af den før så vitale færgefart, er begyndt at komme i udvikling igen. Der findes en del skov og strand i omegnen, som mange motionister nyder godt af. Korsør har en del skoler og rimelige sportsfaciliteter, Svømmehallen er dog en af de haller, der trænger til bedre faciliteter for svømmeklubben og dens brugere, samt for muligheden for at afholde stævner.

Korsør byder på megen flot natur lige fra Lejodden og de udstrakte strandenge nord for Halsskov til de smukke kystskrænter i Korsør Skov sydøst for byen. Byen er et populært valfartssted for sommercamping og badeferie med sine ca. 8 kilometer badestrande, skove, Korsør Nor og ikke mindst den gamle bydels mange fiskerhuse.

Broløbet

Broløbet er et halvmaraton i Korsør, som i 2008 blev afholdt for fjerde gang i Storebæltsbroens historie. Der er mere end 10.000 deltagere fra mere end 20 lande.

I 2008 afholdes løbet den 31. maj og arrangeres af Korsør Atletik og Motion.

Galleri

File:-korsoer.jpg|Korsør omkring 1900
Billede:KorsørFestung1.JPG|Korsør fæstning
Billede:KorsørKönigshof.JPG|Kongegården
Billede:Korsør - parti fra Gågaden.JPG|Parti fra Gågaden
Billede:Korsør - den gamle station.JPG|Den gamle station
Billede:Korsør-NBhf1.JPG|Den nye station
Billede:Korsør - Havnearkaderne.JPG|Indsejling til Korsør havn
Billede:Korsør Posthaus.JPG|Den gamle postbygning

Kendte Mennesker fra Korsør

  • Jens Baggesen
  • Rasmus Langeland
  • Brian Nielsen
  • Helga Pedersen
  • Line Kruuse

Venskabsbyer

  • Police (Polen)
  • Motala, Sverige

Se også

  • Slagelse Kommune
  • Danmarks Statistik
  • Korsør Ungdoms Brandvæsen (KUB)

Eksterne henvisninger

  • Korsør Turistbureau
  • Dansk Center for Byhistorie - Korsør

Kilder

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.