Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Løgumkloster

Wikipedia

Løgumkloster (tysk: Lügumkloster) er en by i det centrale Sønderjylland med 3.618 indbyggere (2011) , beliggende i Løgumkloster Sogn. Byen ligger i Tønder Kommune og tilhører Region Syddanmark. Første del af navnet er en afledning af stednavnet Løghar med betydningen "jord med vandløb" eller "sump", mens anden del refererer til klosteret på stedet.

I byen ligger den store middelalderbygning Løgumkloster Kirke påbegyndt i år 1225 og ca. frem til midten af 1300-tallet. Sammen med Sorø Klosterkirke på Sjælland regnes den for et enestående dansk stykke arkitekturhistorie fra Middelalderen.

Sydøst for kirkens område ligger Løgumkloster Refugium (se betydningen refugium) der bl.a. tjener som rekreations-, fordybelses- og koncertsted, mens man i den nordlige del af Løgumkloster kan se Nørre Løgum Kirke. I byen finder man også Løgumkloster Højskole fra 1960, oprettet som folkehøjskole med basis i N.F.S. Grundtvigs tanker. Fold ud

Tæt ved Løgumkloster ligger skoven Åved Plantage, og 5 kilometer nordvest for byen finder man den 62 meter høje bakke Vongshøj med vid udsigt over denne flade del af Sønderjylland. Der er 8 kilometer til Bredebro, 18 kilometer til Tønder, 33 kilometer til Aabenraa og 40 kilometer til domkirkebyen Ribe.

Eksterne henvisninger

  • Løgumkloster
  • Løgumkloster Forsamlingshus og Motel
  • Løgumkloster Kirke
  • Løgumkloster Refugium
  • Løgumkloster Højskole
  • Tønder Kommune

Kilder

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.