Nibe er en by i Himmerland med 4.987 indbyggere (2011) beliggende i Region Nordjylland under Aalborg Kommune. Nibe befinder sig ca. midtvejs mellem Aalborg (21 km. vest for) og Løgstør (26 km. øst for) ved Limfjorden. Byen lå tidligere i Hornum Herred.
Nibe er kendt tilbage til 1300-tallet, men sin egentlige betydning fik den først i 1500-tallet, i takt med sildefiskeriets tiltagende betydning. I 1551 befalede kong Christian 3. at der skulle bygges en salterbod, hvor de kongelige saltere kunne bo. De skulle så opkøbe sild til slottene og orlogsskibene. Byens op- og nedgangsperioder var nært forbundet med sildebestandene, og sildens store betydning afspejles både i byvåbenet, og i det årligt tilbagevnende sildemarked i byen. I 1727 gav Kong Frederik 4. købstadsprivilegier til Nibe. Fold ud
Nibe var fra 1899-1969 stationsby på Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, en linje under Aalborg Privatbaner.
Nibe er karakteriseret ved smalle gader og lave købstadshuse, men i udkanten af byen er også opstået moderne bykvarterer.
Byen er vært for en musikfestival,
Nibe Festival, i folkemunde kendt som
Den lille fede.
Nibe Bibliotek
Nibe Bibliotek er en filial af Aalborg Bibliotekerne efter kommunesammenlægningen 2007. Før dette var biblioteket hovedbibliotek i Nibe Kommune og Farstrup Bibliotek var en filial af Nibe Bibliotek. Nu er begge biblioteker filialer i den nye storkommune. Nibe Bibliotek er i 2007 flyttet i nye lokaler i en sidefløj til Nibe Skole; biblioteket blev indviet d. 3. maj 2007. Biblioteket findes et udbud af bøger, film, musik, spil og aviser og tidsskrifter og stiller gratis internet til rådighed for brugerne. Til de mindre børn er der indrettet et stort legerum.
Kendte personer
- Marie Askehave - skuespiller
- Ole Thestrup - skuespiller
- Jodle Birge - sanger & entertainer (født ved Sebbersund ved Nibe Bredning)
- Ole Henriksen - international skønhedskosmetolog
Kilder
Se også
Eksterne henvisninger
- Nibe på 1001 fortællinger om Danmark
- Dansk Center for Byhistorie - Nibe
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.