Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Ringkøbing

  • Flagene blafrede rødt og hvidt, og solen skinnede, da Kaj Munks statelige præstegård i Vedersø blev indviet og åbnet for publikum. Efter årelange tovtrækkerier er den ved seneste finanslovforlig blevet overtaget af staten. Og så var der fest!
  • Hvordan kan vi så stiltiende se på, at børn og unge mennesker fastholdes og fikseres med henblik på, at de tilpasser sig og retter ind i forhold til de regler og normer, der opstilles på en institution - uanset hvor smukke og retlinede disse normer og regler måtte være
  • Mens sociologer, litterater og politikere havde brugt tiden på at erklære den store historie død, nationalfølelsen tabt og sammenhængskraften opløst til globaliserede atomer fandt 00ernes tv-drama en formel, der beviste det modsatte på alle punkter. Dansk tv-dramatik samlede nationen i det nye årtusinde. 00erne stod i tv-seriens tegn
  • Venstres vision om at blive et stort parti i byerne ser ud til at slå fejl igen. Men partiet afviser at gøre som Socialdemokraterne og hive kendte kandidater ind fra højre. Ifølge landssekretær Jens Skipper Rasmussen mangler Venstre bare det sidste skridt for at få de afgørende poster
  • 'Vi må bøje og strække den', sagde PET-chefen i 1976 på et lukket møde om regeringens erklæring om forbud mod registrering af lovlig politisk virksomhed. Da den nye venstrefløj voksede sig stærk i 1970'erne, brugte PET derfor flere kneb for at fortsætte business as usual
  • Ond cirkel. Mange af de mennesker, der får lykkepiller, sovemidler, beroligende og angstdæmpende midler, har i virkeligheden slet ikke brug for det eller nogen effekt af det. En uheldig bivirkning ved ophør med pillerne er dog, at man kan få nøjagtig de lidelser, man i første omgang blev behandlet for
  • friosfradetonde.jpg
    I Virksund ved Limfjorden finder man mennesker, der både tror på Den Onde og kender midlerne til at bekæmpe ham. Vi er til bibelcamping med Luthersk Mission

Ringkøbing

Wikipedia

Ringkøbing (eller Ringkjøbing som den kaldes lokalt) er en købstad i Vestjylland med 9.742 indbyggere (2011) , beliggende i Ringkøbing Sogn. Byen ligger i det nordøstlige hjørne af Ringkøbing Fjord ved Vonå og har desuden en lille industrihavn. Den er største by i Ringkøbing-Skjern Kommune og hører til Region Midtjylland.

Byens navn betyder "købstaden ved Rindum" (Rindum er en landsby grundlagt omkring jernalderen). Ringkøbing blev grundlagt af landbrugs- og fiskersamfundet og fik købstadsrettigheder i 1443. Takket være sin beliggenhed ved Ringkøbing Fjord havde den gode adgangsforhold for søfarten og hermed også for handel, men efterhånden som indsejlingsløbet gennem Holmsland Klit sandede til, mindskedes adgangen for skibe og dermed også for indtægtskilder af denne art. Fold ud

Ringkøbing spillede ingen nævneværdig rolle i middelalderen, men oplevede fremgang i 1500- og 1600-tallet pga. omfattende fiskeri og studehandel. Ringkøbing Amt blev stiftet i 1794 og byen blev Danmarks mindste amtsmandsby. I 1900-tallet kom der et skibsværft til i selskab med anden industri, hvilket gjorde dette til den vigtigste næringsvej sammen fiskeri og handel. En af byens største arbejdspladser er Vestas Nacelles, som siden 1998 monterer naceller og vingenav til Vestas MW-møller.

Om sommeren er Ringkøbing stærkt præget af turisme, ikke mindst fordi en masse sommerhusgæster tiltrækkes af Vesterhavet og bruger byen til handel.

Ringkøbing var indtil 2007 hovedbyen i Ringkøbing Kommune og Ringkjøbing Amt. Efter kommunalreformen (2007) blev den en del af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Gamle bygningsværker

I Ringkøbing finder man en masse gamle huse samt en række charmerende brolagte gader og stræder. Den ældste bygning er Ringkøbing Kirke der stammer fra 1400-tallet og ligger ved Torvet. Dens tårn er byens vartegn og temmelig specielt konstrueret, idet den høje bygning bliver bredere opefter. Ved Torvet finder man også Hotel Ringkøbing, der er en bindingsværksbygning bygget i 1500-tallet og Den Gamle Borgmestergård som stammer fra 1807.

I Nygade står en statue af J.C. Christensen, som var dansk statsminister fra 1905-08. På den lille plads ved enden af Algade står en staue af bysbarnet grønlandsfarer, journalist og forfatter Ludvig Mylius-Erichsen. Statuen er tilbage på sin oprindelige plads foran Ringkøbing Museum, hvor den blev opstillet i 1916, men i en årrække var i stedet placeret i Nygade.

På hjørnet af Nørregade og Nygade finder man Ringkøbing Bio i den statelige bygning Nørrehus, der har været samlingssted for byen siden åbningen i 1909. Ringkøbing Bio drives af en biografforening, der har overtaget driften efter familien Pedersen, der drev biografen i 90 år fra 1909 til 1999.

Kendte borgere

1817 - 1879 Theodor Rosenørn-Teilmann - kultus- og justitsminister

1872 - Ludvig Mylius-Erichsen - Polarforsker

1972 - Thomas Thorninger - fhv. professionel fodboldspiller

1986 - Lasse Heinze - professionel fodboldspiller (Silkeborg I. F.)

Galleri

File:Ringkøbings våben.png|Ringkøbings byvåben
File:Ringkøbing 02.jpg|Gammel gade
File:Ringkøbing, Denmark, Train Station 8211.JPG|Ringkøbing Station
File:Ringkoebing 1900.jpg|Ringkøbing omkr. år 1900
File:Trawler.jpg|Fiskekutter ved fjorden

Se også

  • Ringkøbing Station

Eksterne henvisninger

  • Visit Ringkøbing
  • Hotel Ringkøbing
  • Dansk Center for Byhistorie - Ringkøbing

Kilder

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.