Island har været beboet ca. siden 874, da den norske høvding Ingólfur Arnarson ifølge Landnámabók blev den første permanente bosætter. Andre havde besøgt øen tidligere og havde overvintret. I løbet af de næste århundreder bosatte folk af nordisk og gælisk oprindelse sig i Island. Island var fra 1262 til 1944 del af først Norge og senere Danmark. I det 20. århundrede har Islands økonomi og velfærdssystem udviklet sig eksplosivt, og landet var en kort tid et af de rigeste og mest udviklede i verden med en meget ekspansiv politik og risikofyldte investeringer, men den økonomiske krise i 2008 sendte landet på økonomisk rutsjetur. I februar 2009 var 8,2 procent af arbejdsstyrken uden job.
Island er medlem af FN, NATO, EFTA, EØS og OECD.
Historie
- Uddybende artikel: Islands historie
Islands tidlige historie er bedre dokumenteret end de øvrige nordiske landes historie. Lige fra den første tid har man kendskab til enkelte mennesker, deres navne og slægtsforhold med præcise årstal. Blandt de ældste, kendte bøger, som blev skrevet i Island, er sagaerne, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island.
Island blev koloniseret af norsk-irske og norske flygtninge i slutningen af det 9. århundrede og igennem det 10. århundrede. Islands parlament, Altinget, er et af verdens ældste parlamenter. Altinget i Island blev dannet i 930, 30 år efter dannelsen af det færøske Lagtinget, som menes at være verdens ældste lovgivende forsamling, og som oprindeligt også bar navnet Alting. Altinget indførte i 999 eller1000 ved offentlig vedtagelse kristendommen som landets officielle religion.
Island forblev uafhængigt i mere end 300 år og blev efterfølgende regeret af Norge og Danmark. Et begrænset selvstyre blev indført i 1874, og uafhængighed fulgte i 1918. Den danske konge forblev formelt statsoverhoved indtil 1944, hvor Island blev en republik. I 1952 var Island med til at stifte Nordisk Råd.
Politik
Uddybende artikel: Islands politik
Islands parlament Altinget har 63 medlemmer, som vælges for en fireårig periode (det seneste valg blev afholdt den 25. april 2009). Regeringsleder er Islands statsminister, som repræsenterer et flertal i Altinget og udpeges af præsidenten, der er statsoverhoved og vælges hvert fjerde år (næste gang i 2012).
I 1980 vandt den uafhængige kandidat, Vigdís Finnbogadóttir, med 34% af stemmerne over sine 3 mandlige modkandidater og blev dermed både Islands første kvindelige præsident og den første demokratisk valgte, kvindelige præsident i verden. Hun blev genvalgt uden modkandidater i 1984 og 1992, men 1988 besejrede hun Sigrún Þorsteinsdóttir med ca. 95% mod 5% og var præsident frem til 1996.
Som følge af den igangværende økonomiske krise gik regeringssamarbejdet mellem det konservative Selvstændighedsparti og den socialdemokratiske Alliance i opløsning. Alliancen indgik derefter i en mindretalsregering med de Venstre-Grønne. Regeringen tiltrådte 1. februar 2009. Ved Altingsvalget den 25. april 2009 fik Samfylkingin og Vinstrihreyfingin tilsammen 34 af 63 mulige pladser og dermed regeringsflertallet.
Valgresultatet den 25. april 2009
Framsóknarflokkurinn 14,6% (+2,9) 10 (7)
Sjálfstæðisflokkurinn 23,8% (-12,8) 15 (-10)
Borgarahreyfingin 7,3% (-) 4 (nyt parti)
Samfylkingin 30,3% (+3,2) 20 (+2)
Vinstrihreyfingin 21,5% (+7,2) 14 (+5)
Den 16. juli 2009 besluttede Altinget med 33 stemmer for og 28 imod at søge om medlemskab af EU. Islands EU-ansøgning er blevet anerkendt og forhandlingerne er begyndt.
Geografi
- Uddybende artikel: Islands geografi
Island er delt i otte landsdele eller regioner: Höfuðborgarsvæðið, Reykjanes, Vesturland, Vestfirðir, Norðurland vestra, Norðurland eystra, Austurland og Suðurland.
Regionerne er igen er delt i 23 sysler og 79 kommuner: Uddybende artikel: Islands provinser
Islands største byer er: Reykjavík, Kópavogur, Hafnarfjörður, Akureyri, Garðabær, Keflavík, Mosfellsbær, Akranes, Selfoss.
Se også Islands byer og bygder
Befolkningen bor stort set langs kysten og ca. 93 % af Islands befolkning bor i byerne, deraf 60 % i hovedstadsregionen, ca. 201.000 af i alt ca. 320.000 indbyggere. Et stort problem er flugten fra landet til de større byer, men 47 af 79 kommuner udenfor hovedstadsområdet har igen fået flere indbyggere. Af de 8 regioner har 6 igen en stabil, positiv befolkningstilvækst. Kun Vestfjordskommunerne har et faldende antal indbyggere.
Islands geologi
Island er placeret i et geologisk aktivt område, også kaldet et hot spot, på Atlanterhavsryggen. Da kontinentalpladerne her flytter sig væk fra hinanden, brækker Island midt over langs en linje fra sydvest til nordøst med op til 2 - 3 cm om året. Men samtidig vokser øen også, da de mange aktive vulkaner hele tiden tilfører materiale til stedet. Den mest kendte islandske vulkan er Hekla. Island har som følge af den megen geologiske aktivitet også mange gejsere. Geysir har givet navn til betegnelsen gejser. Den udbredte adgang til jordvarme bevirker, at de fleste indbyggere har billigt varmt vand og varme.
Islands seneste vulkanudbrud skete kort før midnat lørdag den 20. marts 2010 i en 1 km lang kløft mellem gletsjerne Eyjafjallajökull og Mýrdalsjökull som ligger i nærheden af Vík í Mýrdal ca 180 km syd for Reykjavik og øst for Heimaey.
Økonomi
Islands økonomi er meget afhængig af fiskeindustrien, som står for mere end 60% af eksportindtægterne, og hvor mere end 8% af arbejdsstyrken er beskæftiget. Manglen på andre naturressourcer (med undtagelse af store mængder vandkraft) har gjort Island sårbar overfor verdensmarkedsprisen på fisk. Økonomien er meget følsom over for faldende fiskebestande samt fald i priserne på de vigtigste eksportvarer: Fisk og fiskeprodukter, aluminium og jernsilicium.
Den eneste naturlige ressourceudnyttelse er produktionen af cement. De fleste bygninger er opført i beton for at forhindre skader ved jordskælv.
Islands økonomi er blevet mere spredt, og produktions- og servicesektoren har været stigende i det sidste årti. Nye planer for produktion inden for software, bioteknologi og finansinvesteringer er i gang. Turistsektoren er også stigende, specielt indenfor økologiturisme og hvalturisme.
Økonomisk krise 2008 -
Efter en periode, hvor islandske finansinstitutioner har foretaget meget store investeringer i udlandet, er der opstået usikkerhed om landets kreditværdighed. Valutaspekulationer mod den islandske krone reducerede i foråret 2008 dens værdi med 23%, hvilket tvang den islandske nationalbank til at forhøje renten, hvoraf fulgte et pres på den indenlandske likviditet. I maj 2008 trådte de nordiske nationalbanker til og garanterede Island trækningsrettigheder på 1,5 mia EUR.
I efteråret 2008 overtog den islandske stat kontrollen med landets tre største banker: Landsbanki, Glitnir og Kaupthing.
Islands Bruttonationalproduktion (BNP) faldt i 2009 med 9,1 pct. Island har stadig store problemer med at stabilisere økonomien.
Storbritannien og Holland kræver omkring 28 mia. kr. tilbage for tabet på internetbanken Icesaves sammenbrud. Med 33 stemmer for og 30 imod vedtog Altinget 30. december 2009 at tilbagebetale milliardlånet til Storbritannien og Holland. Gælden svarer til omkring 85.000 danske kroner for hver af landets omkring 330.000 indbyggere. Den islandske præsident, Olafur Ragnar Grimsson nedlagde veto mod regeringens første aftale om at betale gælden tilbage. Den 5 marts 2010 var der folkeafstemning om tilbagebetalingsaftalen. Uanset afstemningens resultat forventer den islandske regering at kunne genoptage forhandlingerne hurtigst med Holland og Storbritannien.
Turisme
Turismen er Islands anden største erhvervsgren; specielt sommerturismen har en stor betydning. Antallet hotelovernatninger af turister var i 2007 1.015.000. Ca. 75 % af de udenlandske turister kommer fra det europæiske fastland, særlig fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Skandinavien.
På grund af Islands beliggenhed i Nordatlanten har transportselskaberne fordel af den stigende turisme. Der er mange flyforbindelser fra det europæiske fastland og færgeforbindelse fra den danske vestkyst til Seyðisfjörður med den færøske bilfærge Norröna, der fortsætter til Førøerne.
Ved siden af de mange kunstmuseer minder Nationalmuseet i Reykjavík og de andre islandske museer om landets rige kulturarv. Særlig frilandsmuseerne dokumenterer livsbetingelserne før i tiden.
Kultur
Historisk kendte islændinge er Jón Sigurðsson, Hannes Hafstein, Ísleifur Gissurarson, Hallgrímur Pétursson, opdagelsesrejsende Ingólfur Arnarsson, forfatter Snorri Sturluson (Snorris Edda), Skúli Magnússon.
De Islandske helligdage er i hovedtræk fælles med de danske. Kirkeåret er både i Danmark og Island en arv fra 1700-tallets fælles historie.
Skolevæsen
De islandske børn begynder i første klasse når de er seks år gamle. Der er ti års undervisningspligt, og den tiårige grundskole er inddelt i tre trin: Yngstastig (barneskolen) fra 1. til 3. klasse, miðstig (mellemskolen) fra 4.-7. klasse og unglingastig (ungdomsskolen) fra 8. til 10. klasse. Efter grundskolen har alle kost til at gå i gymnasium og det er ligegyldigt hvor gammel du er når du starter, gymnasiumet er almendelig 4 år, men det er muligt at klare det i 2-3 år. Studenterne kan læse videre på et af universiteterne i bl.a. Reykjavík, Akureyri, Bifröst, Keilir eller Hvanneyri.
Se også
- Bláa Lónið Den Blå Lagune en geotermisk opvarmet saltvandssø med mineralholdigt vand ved Grindavík.
- Geysir i Haukadalur i det sydlige Island er den kendte gejser, der har givet navn til alverdens gejsere
- Gullfoss er med sin store vandmængde et populært turistmål.
- Urriðafoss er med en vandgennemstrømning på 360 m³/s et af de vandrigeste vandfald i Island, men der er planlagt et vandkraftværk på stedet godt 50 km øst for Reykjavík.
- Hallgrímskirkja er med sit 73 m høje, særprægede tårn Reykjavíks vartegn.
- Hekla er en 1491 m høj vulkan, ca. 110 km øst for Reykjavik.
- Hornstrandir naturreservatets grænser går fra Hrafnsfjörður til Furufjörður.
- Mývatn-naturreservatet regnes på verdensplan blandt naturens virkelige vidundere.
- Hverarönd lige ved Námaskard er et fredet område med geotermisk aktivitet i form af varme, dampende solfatarakilder.
- Reykjanes er et geotermisk område med varme kilder og solfatarakilder.
- Nationalparken Vatnajökull.
- Þingvellir var vikingernes parlament og er stedet, hvor de 2 kontinentalsokler mødes.
- Vatnajökull er Europas største gletsjer med et areal på ca. 8.100 km²
File:Reykjahlíð.4.jpg|Geotermisk værk ved Reykjahlíð
Image:Grassodenhäuser.jpg|Islandske græstørvhuse
Image:GeysirEruptionNear.jpg|Solnedgang i Island
File:Island.04.jpg|Islandske heste ved Egilsstaðir
Image:Iceland Godafoss 1972.jpg|Goðafoss
Image:Gilsfjörður-Iceland-20030529.jpg|Gilsfjörður
Image:Gjain Herbst 2004.jpg|Gjáin i nærheden af Hekla
Image:Crossing a river in Iceland 1972.jpg|Elv i det nordlige Island
Fodnoter
Eksterne henvisninger
- Islands Undervisnings-, Forsknings- og Kulturministerium: Islandsk – gammelt og nyt på samme tid –. Dansk oversættelse: Pétur Rasmussen (pdf)
- Det danske udenrigsministeriums fakta om Island
- Fakta om Island
- Kort over Island
- Lov om ophævelse af Dansk-islandsk Forbundslov m.m.
- F. Bardenfleth: "Dybvands-Undersøgelser i Havet omkring Island" (Geografisk Tidsskrift, Bind 3; 1879)
- Gylfi P. Gislason: "Fiskeriøkonomiske problemer i Island" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 128; 1990)
- Amund Helland: "Om Islands Geologi" (Geografisk Tidsskrift, Bind 6; 1882)
- N. H. Jacobsen: "Lidt om Islands Landbrug" (Geografisk Tidsskrift, Bind 26; 1921)
- N. H. Jacobsen: "Isotermekort over Island for Januar og Juli" (Geografisk Tidsskrift, Bind 35; 1932)
- Jón Jónsson: "Den danske regering og den islandske monopolhandel, nærmest i det 18. århundrede" (Historisk Tidsskrift, Bind 6. række, 6; 1895)
- Jon Krabbe: "Islands økonomiske Udvikling" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 14; 1906)
- Axel Nielsen: "Islands Bankforhold" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. række, Bind 12; 1904)
- C. V. Prytz: "Lidt om Trævæksten paa Island" (Geografisk Tidsskrift, Bind 17; 1903)
- Th. Thoroddsen: "Islandske Fjorde og Bugter" (Geografisk Tidsskrift, Bind 16; 1901)
