Moldova

Republikken Moldova er et østeuropæisk land beliggende mellem Rumænien og Ukraine. Landet har ikke adgang til Sortehavet og udgjorde fra 1945 til 1991 en delrepublik i Sovjetunionen. Landet har siden sin løsrivelse fra Sovjetunionen været præget af en konflikt mellem centralregeringen og landets etnisk-russiske mindretal i Transdnjestr, der de facto har løsrevet sig fra Moldova. Indbyggerne i staten kaldes moldovere, og er for flertallets vedkommende etniske rumænere. Større mindretal udgøres af russere, ukrainere og gagauzere. Sidstnævnte er et kristent tyrkisktalende folk. Må ikke forveksles med det historiske fyrstendømme Moldavien, der var underlagt tyrkisk herredømme.

Historie

Siden sidst i Middelalderen udgjorde Moldova den østlige del af det rumænske fyrstendømme Moldavien, som var en vassalstat under nominel tyrkisk overhøjhed. Samme status havde nabolandet Valakiet. Under Napoleonskrigene erobrede den russiske tsar Alexander 1. den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det erobrede område omtales også som Bessarabien og omfatter ud over den nuværende republik Moldova en smal landstribe mellem Moldova og Sortehavet. Hele Bessarabien forblev under russisk kontrol indtil den russiske revolution. I 1920 blev Bessarabien indlemmet i kongeriget Rumænien, og forblev under rumænsk kontrol indtil 1940, hvor den sovjetiske leder Stalin tvang Rumænien til at overdrage Bessarabien til Sovjetunionen. Sovjet havde allerede i 1920'erne oprettet en såkaldt moldovisk autonom sovjetrepublik (Moldoviske ASSR), og efter Sovjetunionens erhvervelse af Bessarabien, blev størsteparten af begge områder slået sammen til en ny moldovisk sovjetrepublik. Under 2. verdenskrig kæmpede Rumænien på tysk side mod Sovjetunionen og annekterede både Bessarabien og et område omkring byen Odessa. Denne erobring måtte Rumænien opgive igen ved fredsslutningen efter 2. verdenskrig. Fold ud

Under sovjetisk styre blev Moldova udsat for en af-rumæniseringspolitik, der bl.a. indebar at det er rumænske (latinske) alfabet blev erstattet af et baseret på det russiske (kyriliske) alfabet. Egentlig industrialisring fandt kun sted i den østlige Transdnjestr-region, som oplevede en indvandring af russiske og ukrainske industriarbejdere. Landet vest for Dnjestr var fortrinsvis landbrugsområder, og Moldova var i sovjettiden kendt for sin produktion af vin.

Efter Sovjetunionens sammenbrud blev det foreslået fra rumænsk side at indlemme Moldova i Rumænien, og dette scenario var en af grundene til det russiske oprør i Transdnjestr-regionen.
Den 11. september 2009 meddelte landets kommunistiske præsident Vladimir Voronin at den borgerlige opposition havde vundet valget og han trak sig dermed tilbage. Det skete efter massive voldelige protester, hvor regeringsbygningen bl.a. var blevet stormet.

Økonomi

Moldova har ikke gennemført større politiske eller økonomiske reformer efter Sovjetunionens sammenbrud. Landet har kun modtaget få udenlandske investeringer, og hører i dag til blandt Europas fattigste stater. Mange yngre moldovere har opnået rumænsk statsborgerskab og arbejder i dag i Rumænien eller andre lande i EU.

Danmark har ingen ambassade i Moldova, og landet udgør en sideakkreditering til ambassaden i Rumænien.

Demografi

Etniske tilhørsforhold (skøn fra 2004):

• Rumænere/Moldovere 78,2%
• Ukrainere 8,4%
• Russere 5,8%
• Gagauzere 4,4%
• Bulgarere 1,9%
• Andre 1,3%

Religioner (2000):

• Ortodokse 98%
• Jøder 1,5%
• Andre 0,5%

Byer i Moldova

Kilde: Departamentul Statistică și Sociologie al Republicii Moldova

Kultur

Boybandet O-Zone, der hittede i 2004 med sangen Dragostea Din Tei, stammer fra Moldova.

Eksterne henvisninger

• Udenrigsministeriets beskrivelse af Moldova

Noter