Mexico eller Mexicos Forenede Stater (på spansk México, Estados Unidos Mexicanos eller República Mexicana; den alternative stavemåde Méjico er udbredt i Spanien, men anvendes næsten ikke i resten af den spansk-talende verden) er et nordamerikansk land, der mod nord grænser op til USA, mod syd til Guatemala og Belize, mod vest til Stillehavet og mod øst til den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav.
Historie
- Uddybende artikel Mexicos historie
Mexico var hjemsted for flere avancerede indianske civilisationer, såsom mayaerne og aztekerne. Spaniernes ankomst i det tidlige 16. århundrede og deres sejr over aztekerne i 1521 markerede begyndelsen af Mexicos kolonitid. Et ønske om uafhængighed fra Spanien førte til en lang krig, der endte med landets uafhængighed i 1821. Efter uafhængigheden blev det mexicanske territorium langsomt mindre. Landområder i det nordlige Mexico tabtes eller solgtes til det invaderende USA (se den mexicansk-amerikanske krig). I 1860'erne led landet under Frankrigs militære besættelse, der blev nedkæmpet af den mexicanske patriot Benito Juárez. Fold ud
Porfirio Diaz' lange diktatur førte til den mexicanske revolution i 1910. Revolutionære styrker besejrede den føderale hær, men på grund af interne stridigheder forblev landet i konflikt i yderligere to årtier. Fra slutningen af revolutionen, kontrollerede P.R.I. (Det Institutionelle Revolutionære Parti) landet indtil udgangen af det 20. århundrede.
Politik
- Uddybende artikel Mexicos politik
Siden 1997 har parlamentet spillet en rolle af stigende vigtighed, da oppositionspartierne for første gang høstede mange stemmer. Præsidenten lovgiver også efter beføjelse inden for visse økonomiske og finansielle områder, med magt uddelegeret fra kongressen. Præsidenten vælges ved flertalsafstemning blandt den voksne befolkning i en 6-årig periode og kan ikke genvælges. Der er ingen vicepræsident; hvis præsidenten afsættes eller afgår ved døden, vælger kongressen en provisorisk præsident.
Unionskongressen består af to kamre: senatet (Cámara de Senadores) og de deputeredes kammer (Cámara de Diputados). Fortløbende genvalg er ikke tilladt. Senatorer vælges for 6-årige perioder, og deputerede for 3-årige perioder. Senatets 128 pladser besættes ved en kombination af direkte valgte og proportionelle repræsentanter. I de deputeredes kammer (andenkammeret) vælges 300 af de i alt 500 deputerede direkte som de eneste repræsentanter for deres distrikter, mens de resterende 200 vælges ved en tilpasset form for proportional repræsentation fra fem valgregioner. De 200 proportionelle repræsentanters pladser blev oprettet for at hjælpe mindre partier med at blive valgt ind i kammeret.
Stater
- Uddybende artikel Mexicos stater
Mexico er opdelt i 31 stater (estados) og et føderalt distrikt (Distrito Federal), som er hjemsted for hovedstaden Mexico City.
Geografi
- Uddybende artikel Mexicos geografi
Mexico grænser op til to store have, Stillehavet (med Cortezhavet mellem hovedlandet og den Californiske Halvø) i vest og i øst den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav der fører til Atlanterhavet. Her er der kystnære stepper, mens resten af Mexico består af højdedrag og barske bjerge, blandt andre vulkaner, hvoraf den højeste er Pico de Orizaba på 5.700 meter.
Terrænet og klimaet varierer fra ørken mod nord til tropisk regnskov mod syd. Mexicos største floder er Rio Grande (der blandt mexicanerne er kendt som Rio Bravo), Grijalva, Balsas og Yaqui.
Økonomi
Mexico har en fri markedsøkonomi med en blanding af moderne og forældet industri og landbrug, i stigende grad domineret af den private sektor. Antallet af statsejede virksomheder i Mexico er faldet fra mere end 1.000 i 1982 til færre end 200 i 1999. Præsident Ernesto Zedillo Ponce de Leóns administration fortsatte med at privatisere og udvide konkurrencen inden for havne, jernbaner, telekommunikation, elektricitet, distribution af naturgas og lufthavne, som blev iværksat af hans forgængere Miguel de la Madrid og Carlos Salinas de Gortari.
En stærk eksportsektor fungerede som stødpude for den økonomiske nedtur i 1995 og førte til reetableringen i 1996-1999. Privatforbrug blev vækstens største drivkraft, efterfulgt af stigende beskæftigelse og højere lønninger. Mexico har stadig behov for at løse mange strukturelle problemer, mens landet kæmper for at modernisere sin økonomi og højne levestandarden. Indtægtsfordelingen er meget ujævn, idet de 20 procent, der tjener mest, står for 55 procent af indtægterne.
Efter en 6,9 procents vækst i 2000, faldt bruttonationalproduktet 0,3 procent i 2001, med USA's faldende vækst som den primære årsag. Positiv udvikling i 2001 var blandt andet et fald i inflationen til 6,5 procent, et stort fald i renteindtægter og en stærk peso, som vandt 5 procent mod USA's dollar. Handlen med USA og Canada er tredoblet siden NAFTA blev oprettet i 1994. Mexico prøver at få lignende handelsaftaler i stand med de fleste latinamerikanske lande, og har underskrevet en frihandelsaftale med EU, der placerer 90 procent af handlen under frihandelsaftaler og mindsker landets afhængighed af USA.
Mexicos valuta er Peso. Landets største bank mht indskud er BBVA Bancomer, der blev stiftet i 1932.
Demografi
- Uddybende artikel Mexicos demografi
Mexico er det spansk-talende land i verden, som har flest indbyggere og har den næststørste befolkning i Latinamerika efter det portugisisk-talende Brasilien. Omkring 60 procent af befolkningen har en blandet etnisk baggrund kendt som mestizer, og 30 procent er indianere og omkring 9 procent er af europæisk afstamning. Landet er overvejende romersk-katolsk (89 procent), med omkring 6 procent tilhørende forskellige protestantiske trosretninger, mens de resterende 5 procent enten tilhører andre mindre religioner eller ikke er tilknyttet en religion.
Kultur
Litteratur
Mexicos litteratur har navne som som nobelpristageren Octavio Paz og Laura Esquivel, som har haft succes med bogen Como agua para chocolate (Hjerter i chili).
Der findes bevaret litteratur fra førcolumbiansk tid.
Førkolonitid
- Popol Vuh (16. århundrede)
- Nezahualcóyotl (1402–1472)
Kolonitid
- Juan Ruiz de Alarcón y Mendoza (1581–1639)
- Juana Inés de la Cruz (1651–1695)
19. århundrede
- Ignacio Manuel Altamirano (1834–1893)
- Federico Gamboa (1864–1939)
- Manuel Gutiérrez Nájera (1859–1895)
- Ramón López Velarde (1888–1921)
- Amado Nervo (1870–1919)
- Justo Sierra Mendez (1848–1912)
20. århundrede
- José Agustín (1944–)
- Homero Aridjis (1940–)
- Inés Arredondo (1928–1989)
- Juan José Arreola (1918–2001)
- Guillermo Arriaga (1958–)
- Mariano Azuela (1873–1952)
- Carmen Boullosa (1954–)
- Antonio Caso (1883–1946)
- Rosario Castellanos (1925–1974)
- Salvador Elizondo (1932–2006)
- Laura Esquivel (1950–)
- Carlos Fuentes (1928–)
- Elena Garro (1917–1998)
- Margo Glantz (1930–)
- José Gorostiza (1901–1973)es
- Martín Luis Guzmán (1887–1977)
- Efraín Huerta (1914–1982)
- Jorge Ibargüengoitia (1928–1983)
- Vicente Leñero (1933–)
- Gregorio López y Fuentes (1897–1966)
- Mauricio Magdaleno (1906–1986)
- Angeles Mastretta (1949–)
- Carlos Monsiváis (1938–)
- Rafael Muñoz (1899–1972)
- Octavio Paz (1914–1998)
- Sergio Pitol (1933–)
- Elena Poniatowska (1932–)
- María Luisa Puga (1944–2004)
- José Revueltas (1914–1976)
- Alfonso Reyes (1889–1959)
- Juan Rulfo (1918–1986)
- Jaime Sabines (1926–)
- Paco Ignacio Taibo II (1949–)
- José Vasconcelos (1882–1959)
- Rodolfo Usigli (1905–1980)
- Xavier Villaurrutia (1903–1950)
- Juan Villoro (1956– )
- Agustín Yáñez (1904–1980)
- Subcomandante Marcos
Danske forfattere om Mexico
- Ib Michael (1973): Mayalandet
- Henrik Stangerup (1991): Broder Jacob
Referencer
Eksterne henvisninger
- Mexicos Ambassade i Danmark (på engelsk)
- Gob.mx - Officiel regeringsportal (på spansk)
- Presidencia - præsidentens officielle websted (på engelsk)
- Cámara de Diputados - det officielle deputeredes kammers websted (på spansk)
- Cámara de Senadores - senatets officielle websted (på spansk og engelsk)
- "El Mariachi" og mexicansk folkemusik Dansk side om den mexicanske spillemand og mexicansk national identitet
