Canberra er Australiens hovedstad med 323.056 indbyggere (pr. 2006).
I 1901 da Australien blev samlet til et land, planlagde man at bygge byen Canberra, Byen er den eneste større by i Australien, som ikke ligger ved kysten, hvorfor den har langt færre industri– og handelsvirksomheder end andre store australske byer.
I 1927 blev byen hovedstad for Australien.
I Canberra findes flere museer som informerer om Australiens kultur og historie, for eksempel National Museum of Australia og Australian War Memorial. Præcis som de fleste byer har man også en dyrehave i National Zoo and Aquarium. Men det måske mest kendte er Parliament House, hvor Australiens parlament befinder sig.