Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Tuvalu

The New York Times

Artikler om Tuvalu fra nytimes.com. Senest opdateret 18. juli 2011
  • OP-ED CONTRIBUTOR; Life After Land

    Lund, Sweden RISING sea levels could threaten the existence of small island states such as Tuvalu, Kiribati, the Marshall Islands and the Maldives. If the international community cannot or will not slow global warming, the least it can do is help those states prepare for life after land by recognizing a new category of state -- the...

  • For Countries That Own Shorter Web Site Suffixes, Extra Cash From Abroad

    Logging on to Facebook? You can use the social networking site's full Web address, or you can type www.fb.me. The shortcut is possible because the government of Montenegro makes its ''country code top-level domain'' -- the ''.me'' suffix -- available to commercial and private Internet users, for a fee, of course. Facebook and other companies have...

  • OLYMPICS; Games Are Growing

    The tiny Pacific island chain of Tuvalu is set to become the newest Olympic member. Montenegro, which was recognized by the committee board this year after splitting from Serbia, is also set to gain formal admittance from the assembly. The centerpiece of the meetings is Wednesday's selection of the host city for the 2014 Winter Olympics. The three...

Wikipedia

Tuvalu er et land i Oceanien, der tidligere hed Ellice Islands. Landet er med et samlet areal på 26 km² verdens fjerdemindste nation. Landet består af de ni koralrev Funafuti (der er nationens hovedø med halvdelen af befolkningen), Nanumea, Niutao, Nanumanga, Nui, Vaitupu, Nukufetau, Nukulaelae og Niulakita. Tuvalus nærmeste nabolande er Kiribati og Fiji.

Historie

Uddybende artikel: Tuvalus historie

Tuvaluanerne er et polynesisk folk, der formodentlig bosatte sig på øerne for ca. 2.000 år siden.

Tuvalu blev opdaget af spanieren Alvaro de Mendaña y Neyra i 1568. Han fandt øen Nui, men kom ikke i land.

De næste europæere kom til øerne i 1700-tallet. Tidligt i 1800-tallet besøgte europæiske hvalfangere øen. Slavehandlere fra Peru ("blackbirders") huserede i Stillehavet mellem 1862 og 1864, og Tuvalu var en af de hårdest ramte atoller. Omkring 400 mennesker blev taget til fange på Funafuti og Nukulaelae, og ingen af dem vendte hjem igen. I 1865 begyndte det protestantiske London Missionary Society evangeliseringen af Tuvalu. I løbet af 1920'erne var alle øboerne blevet kristnet. Europæiske handelsfolk boede fra slutningen af 1800-tallet også på øerne. Europæerne førte sygdomme med sig, som var ukendte for lokalbefolkningen, og som derfor forårsagede mange dødsfald i Tuvalu. Fold ud

I 1892 blev øerne en del af det britiske protektorat Gilbert and Ellice Islands, hvor Tuvalu derefter blev kaldt Ellice Islands. Protektoratet blev en koloni i 1915. I 1943 under den 2. verdenskrig, kæmpede de allierede styrker mod japanerne på øerne. Tusinder af marinesoldater var stationeret der helt til december 1945.

På grund af interne etniske modsætninger i kolonien stemte polyneserne på Ellice Islands sig til separation fra mikroneserne på Gilbert Islands (senere Kiribati). De efterfølgende år blev Ellice Islands en separat britisk koloni med navnet Tuvalu. 1978 blev Tuvalu en selvstændig stat. Nationaldagen fejres den 1. oktober.

Tuvalus politik

Uddybende artikel: Tuvalus Politik
  • Statsform: konstitutionelt monarki
  • Regering: ingen partier, regeringen er udpeget af regeringslederen
  • Statsoverhoved: Elizabeth II
  • Premierminister: Maatia Toafa

Tuvalu er medlem af: Commonwealth, ACP, SPC, SPF, ESCAP, UNESCO, UPU og WHO.

Global opvarmning

Det højeste punkt på Tuvalu ligger blot 4,6 meter over havoverfladen. Det gør Tuvalu meget udsat for stigende vandstand. FN's Klimapanel har fastslået, at global opvarmning får vandstanden i verdenshavene til at stige med 2-3 millimeter om året, og det er noget, der kan mærkes på Tuvalu. Landbrugsjord og boliger ødelægges på grund af indtrængende saltvand, hvilket har tvunget befolkningen ind i byerne. Hvis vandstanden stiger meget mere, bliver øerne mere oversvømmede og ubebolige. Man kan ikke finde vand på øerne, som ikke er salt. Derfor samles regnvand til drikkevand i tanke.
Hvis den globale opvarmning fortsætter som nu, vil Tuvalu ikke længere være beboelig om få år. Tuvaluanerne ønsker at flytte sammen til et andet sted når den tid kommer, frem for at miste deres nation, nationalitet og fædrelandsfølelse samt spredes rundt i verden, men Australien som indtil videre har været det tiltænkte sted at starte på en frisk, har indtil videre nægtet tuvaluanerne et område.

Tuvalus økonomi

Tuvalu er et fattigt land. Det tjener dog en del på fiskerilicenser. Landet råder over 1,2 mio. km² hav og sælger licenserne til USA, Taiwan og Sydkorea. Landbruget, som beskæftiger ca. 70 % af befolkningen, eksporterer kun kokosnødder. Tuvalu tjener også penge på salg af domæner på internettet, idet Tuvalu's TLD (Top Level Domain) er .tv, og mange tv-stationer vil gerne have en web-adresse, der ender på .tv.

Tuvalu er et af de lande i verden med størst underskud på betalingsbalancen. Importen er næsten 200 gange større end eksporten. Mange tuvalunesere arbejder i udlandet og sender penge hjem. Desuden støttes Tuvalu økonomisk af andre lande.

Tuvalus demografi

  • Etnisk sammensætning: 96 pct. polynesiere
  • Sprog: tuvaluansk, engelsk
  • Religion: kristendom

Se også

  • Verdens lande

Eksterne adresser

  • Finding Tuvalu
  • Map of Tuvalu
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.