Republikken Indien er beliggende i den sydlige del af Asien og udgør hovedparten af det indiske subkontinent. Grænselandene er Pakistan, Kina, Nepal, Bhutan, Bangladesh og Myanmar. Landet har søgrænser til Maldiverne, Sri Lanka og Indonesien. Indien har ligeledes en omdiskuteret grænse til Afghanistan.
Landet har det næsthøjeste antal indbyggere i verden og er det største demokrati med mere end 1 milliard mennesker og flere end 100 forskellige sprog. Den indiske økonomi er den fjerdestørste i verden set i forhold til købekraften.
Det overvejende hinduistiske Indien blev uafhængig fra Storbritannien i 1947, samtidig med at det muslimske Pakistan blev udskilt fra kronkolonien Indien. Adskillelsen af de to stater gav anledning til, at nogen af de mange millioner, som boede i en stat, som bekendte sig til en anden tro end deres egen vandrede til den anden stat. Dette krævede mange omkomne. Indien og Pakistan har også gentagne gange været i krig over den delte Kashmir-provins. Fold ud
Indien har verdens største reserver af jernmalm.
Man taler blandt andre hindi, bengali, punjabi, urdu, engelsk, tamil, gujarati, kannada og malayalam.
Koen er et helligt dyr i Indien.
Historie
Indiens historie er tæt forbundet med de øvrige sydasiatiske landes. Landets og regionens historie strækker tilbage til de tidligst eksisterende højkulturer og de første samfund med fast bosættelse fra omkring 7000 f.Kr.
Historisk periodisering
De tidlige historiske perioder
- ca 7000 f.Kr. - ca. 2500 f.Kr De tidligste kulturer med fast bosættelse
- ca 2500 f.Kr. - 1500 f.Kr. Induskulturen
Den Vediske periode
- fra ca 1500 f.Kr. Ariernes indvandring
Den klassisk periode
- 550 - 324 f.Kr. Magadhariget
- 327 - 326 f.Kr. Alexander den Store ved Indiens grænse
- 321 - 185 f.Kr. Mauryariget
- 320 - 550 e.Kr. Gupta-dynastiet
Middelalderen
- 1290 - 1413 Delhisultanatet
Mogul-perioden
Indien i den britiske periode
- 1680 - 1818 Maratha-riget
- 1857 - 1947 Britisk Indien
Forbundsrepublikken Indien
Politik
Ved præsidentvalget den 19. juli 2007 vandt den kvindelige advokat Pratibha Patil fra det indiske kongresparti (Indian National Congress) en klar sejr, og hun blev derefter taget i ed som landets første kvindelige præsident den 25. juli 2007.
Kultur
Indien har den største filmindustri i verden, målt på antal årligt producerede film. I udlandet kendes hovedparten af indiske film som Bollywood-film. Ordet Bollywood er en sammentrækning af ordene Bombay (Nu Mumbai, hvor de største filmselskaber har studier) og Hollywood. Bollywood-film er kun betegnelsen for de indiske hindi-film, mens de tilsvarende tamil-film med basis i Chennai (tidl. Madras) betegnes som Kollywood-film. Lignende betegnelser anvendes inden for film fra andre sprogområder.
En af verdens mest berømte og meget romantiske bygninger Taj Mahal ligger i Indien.
For indiske køkkentraditioner, se Indisk madlavning.
Geografi
Indiens nordlige og nordøstlige stater ligger delvis i Himalayabjergene. Resten af det nordlige, centrale og østlige Indien består af den frugtbare Gangesslette. I det vestlige Indien grænsende til det sydøstlige Pakistan ligger Tharørkenen. Den sydlige del af den indiske halvø består næsten udelukkende af Deccanplateauet. Plateauet er flankeret af to bakkedrag Vestlige Ghats og Østlige Ghats.
Indien er hjemsted for flere store floder inklusiv Ganges, Brahmaputra, Yamuna, Godavari, Kaveri og Krishna. Til Indien hører tre små øgrupper: Lakshadweep, ved sydkysten, en vulkansk kæde af øer kaldet Andamanerne og Nicobarerne mod sydøst og Sunderbans i Gangesflodens delta mod øst.
Det indiske klima varierer fra tropisk klima mod syd til mere tempereret klima mod nord. Dele af Indien som ligger i Himalaya har tundraklima. Indien får det meste af sin regn via monsunregn.
Stater og territorier
Indien er underopdelt i 28 stater, 6 territorier og hovedstadsterritoriet Delhi. De er anført nedenfor med tal og bogstaver, som referer til kortet til højre.
28 Stater
Indiens delstater og unionsterritorier blev omordnet ved enden af 50erne. De koloniale provinser og indiske fyrstendømmer blev forandret til mere kompakte og sproggrundet delstater. Nogen af unionsterritorierner (Goa, Manipur osv.) blev senere til delstater. I år 2000 var der en ny omordning og de nye delstater Chattisgarh, Uttarakhand, og Jharkhand blev opstillede.
Regionalt samarbejde i Sydasien
Indien er sammen med de øvrige lande i Sydasien medlem af SAARC (en forkortelse for South Asian Association for Regional Cooperation). SAARC blev stiftet i december 1985 med det formål at fremme det regionale samarbejde inden for regionen, samt øge samhandel mellem landene og styrke Sydasiens økonomisk udvikling. Organisationen har hovedsæde i Kathmandu, Nepal, og følgende stater er medlemmer: Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka samt fra april 2007 også Afghanistan.
Demografi
Der er omkring 1.2 mia. indbyggere i Indien. Indien er altså det næstmest befolkede land. Eksperter mener at Indien, i 2030, vil være verdens mest befolkede land. Omkring 70% af inderne lever på gårde. De største byer er Mumbai, Calcutta, Delhi, Chennai, Bangalore, Hyderabad og Ahmedabad. 23 sprog er officielle i landet. Tilsammen er 1625 sprog talt. 80,1% er hinduer, 13,3% er muslimer, 2,3% er kristne, 1,8% er sikher, 1,5% er buddhister, 0,4% er tilhængere af jainismen og 0,4 % tilhører en anden religion.
Se også
- Religion i Sydasien
- Verdens lande
- Dum Dum
- Jordskælvet i det indiske ocean 2004
- De indiske fyrstestater
Noter
Eksterne henvisninger
- Indiens regerings officielle webportal
- Indiens ambassade i Danmark