Sydøstasien er en region i Asien, der sædvanligvis sættes til at omfatte landene syd for Kina, øst for Indien og nord for Australien. Følgende lande er dermed omfattet af begrebet Sydøstasien: Burma (Myanmar), Thailand, Laos, Cambodja, Vietnam, Malaysia, Singapore, Brunei, Filippinerne, Indonesien og Østtimor.
Papua New Guinea er nogen gange inkluderet af praktiske grunde – landet er fx observatørmedlem af ASEAN – men øen er geografisk set del af kontinentet Australien.
Udtrykket "Sydøstasien" opstod efter 2. verdenskrig. Før brugte man udtrykkene "Bagindien" og "Indokina" for fastlandsområden, og "Malajiske Arkipelago" for øerne.