Læsetid: 5 min.

Farvel til forbruger-ejet

12. oktober 1996

Auken lover, at el-sektoren fortsat skal "hvile i sig selv". Men det enestående danske system er under hårdt angreb. Aktiesalg i NESA kan være første skridt på en lang glidebane

Vi er noget for os selv.
"......der er ganske meget "Grundtvig" i den danske el-sektor. Næppe nogen anden el-sektor i Europa har så stort et folkeligt islæt og engagement som den danske", skriver dr.merc. Torben Bager i sidste nummer af elværkernes blad "El og Energi".
Den danske el-sektor er også usædvanlig, når det gælder effektivitet og samspillet med miljøpolitikken. Det danske system med at bruge overskudsvarme fra elproduktion til opvarmning findes ikke meget bedre noget sted i verden.
Men Grundtvig er død. Og harmoniseringen er i fuld gang. Den danske el-sektor står overfor en usikker fremtid på EU's indre energimarked.
Spørgsmålene er store, og svarene kan være dyre: Bryder forbruger-ejet helt sammen? Hvad vil de store svenske og tyske energikoncerner i Danmark? Er der risiko for, at sektoren bliver malket af spekulanter? Kan den danske forbrugerbeskyttelse og "hvile-i-sig-selv"-princippet bevares? Eller kan operationen ende med øget konkurrence og lavere forbrugerpriser ?
Det er en tilsyneladende lille sag, der er den aktuelle anledning til at rejse de store spørgsmål:
En beskeden post aktier i NESA blev torsdag sat til salg af Frederiksborg Amt. Det handler blot om 2,5 procent af aktiekapitalen i el-selskabet. Og den ventes blot at give amtets kasse en indtægt på knap 70 millioner kroner.

Når denne lille sag alligevel påkalder sig interesse, er det, fordi et politisk valgt organ hermed har taget et principielt vigtigt skridt væk fra en af grundstenene i det danske energisystem: Det udstrakte forbruger-eje i el-sektoren.
I starten af september købte den svenske energikoncern Vattenfall 10,5 procent af aktierne i NESA. Sælgeren var Kommunernes Pensionsforsikring (KP).
Det usædvanlige ved handlen var ikke blot, at en dansk pensionskasse hermed medvirkede til et historisk enestående salg af danske el-aktier til udlandet. Der var samtidig tale om en meget spekulativ handelsaktivitet med et stærkt politisk indhold.
Forklaring følger:
KP havde erhvervet aktierne kun to måneder forinden. Sælgeren var Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP). På sit to måneder lange ejerskab af NESA-aktieposten fik KP en gevinst på cirka 90 millioner kroner. Det specielle ved gevinsten var, at den primært var opnået gennem en spekulation i fremtidig lovgivning.
Kursudviklingen i NESA har det seneste år primært været bestemt af markedsdeltagernes politiske vurderinger. Mekanismen er ret enkel: Når der er voksende tro på, at el-sektoren på længere sigt får lov til fri prisdannelse, så ryger kursen i vejret.
Energi- og miljøminister Svend Auken (S) har flere gange understreget, at han kraftigt vil modarbejde den frie prisdannelse og bekæmpe forsøg på at realisere el-selskabernes indre værdier.
På den måde er kursen på NESA-aktier blevet et barometer på aktiemarkedets tillid til Aukens politiske erklæringer. Kursudviklingen viser, at Svend Auken ikke skal regne med mange stemmer blandt aktiehandlerne.
For et par år siden lå NESA-kursen nede omkring 300. Ved udgangen af 1995 var kursen kommet op på 655 - og i disse dage noteres den over kurs 2.000.
Med andre ord: Aktiemarkedet tror mindre og mindre på Svend Aukens og regeringens forsikringer om, at der ikke kan laves store økonomiske gevinster i el-sektoren.
NESA-sagen viser nogle af sektorens fremtidsproblemer i ren form. Fordi vi her har et af sektorens få børsnoterede selskaber.
Og fordi hovedaktionæren - Gentofte Kommune - om få uger vil tage stilling til, om de vil sælge deres post på 56,7 procent af den samlede aktiekapital. En handel til næsten halvanden milliard kroner.

Sidste gang et aktiesalg i el-sektoren vakte stor opsigt var i 1989. Da var sagen endnu mere "ren". Dengang handlede det om SEAS - altså det sydsjællandske modstykke til NESA.
En gruppe spekulanter, der brugte udlandsdanskeren Richard Bonnichsen som talsmand, havde set dybt i el-sektorens krystalkugle. De havde set, at aktiekursen i SEAS slet ikke afspejlede selskabets meget store indre værdier og store indtjeningsmuligheder på langt sigt. I al stilhed opkøbte gruppen - blandt andet gennem selskabet Jomsberg Inc. i Luxembourg - en meget stor aktiepost i SEAS.
Da de systematiske opkøb omsider blev opdaget, valgte SEAS-ledelsen at opfatte dem som et fjendtligt overtagelsesforsøg.
En vred minister - den radikale Jens Bilgrav Nielsen - gik på vegne af en vred Schlüter-regering straks i gang med at forberede et lovindgreb, der kunne stoppe de onde spekulanter.
"Det er klart uacceptabelt, hvis de nye udenlandske aktionærer i SEAS har til hensigt at overtage ledelsen af selskabet med det formål at spekulere i selskabets aktiver. Der vil derfor hurtigt og effektivt blive grebet ind", udtalte energiminister Bilgrav.
Men inden det kom så vidt, lykkedes det SEAS-ledelsen selv at købe Bonnichsen & Co. ud. Et konsortie - strikket sammen af Den Danske Bank - sikrede aktiekøbet, der efterlod spekulanterne med en pæn million-gevinst - men ikke med den store Jackpot, de havde håbet på.

Der er sket meget i de forløbne syv år. I dag er det velanskrevne pensionskasser, der er involveret i spekulation i el-aktierne. Og udsigten til, at udenlandske selskaber kan overtage majoritetsposter i danske el-selskaber, mødes ikke med lovindgreb. Det betragtes som en naturlig del af udviklingen. Og senere i år vil EU's energiministre endeligt godkende det direktiv, der skal sætte gang i det indre energimarked.
Den danske regering har i denne situation lagt en politisk kurs, der indebærer en meget svær balancegang.
På den ene side støtter man EU-udviklingen med friere konkurrence på el-området og fri adgang til aktiesalg til udenlandske koncerner.
På den anden side vil man fastholde "hvile-i-sig-selv"-princippet som forbrugernes garanti mod, at nye ejere går efter store prisstigninger og dermed store ekstragevinster. Lige så stædigt hævder regeringen den vil forsvare el-sektorens store indre værdier, der i realiteten er beløb, som er forudbetalt af el-forbrugerne.
Energi- og miljøminister Svend Auken har flere gange bekræftet denne kurs. Senest i sidste uge i et skriftligt svar til Folketingets energipolitiske udvalg.
Hvis denne kurs holder, så vil NESA-aktier købt til kurs 2.000 være en usædvanlig dårlig forretning. En så høj kurs giver kun mening, hvis el-priserne kan drives i vejret, eller hvis de indre værdier kan røres.

Når aktiemarkedet har så ringe tiltro til Svend Aukens forsikringer, skyldes det, at det på længere sigt bliver meget svært for regeringen at stå fast.
Der er mange bolde i luften: Når EU-direktivet træder i kraft, kommer de danske el-producenter gradvist til at fungere på et marked uden landegrænser. Det gør det sværere og sværere at fastholde "hvile-i-sig-selv"-princippet. Og EU-direktivet fastslår direkte, at når produktionskapaciteten skal udvides, må investoren afholde risikoen. Det system bliver svært at få til at fungere uden et profit-element.
Det kunne være et overskueligt problem, hvis bruger-ejet fortsat dominerede den danske el-sektor. Men som NESA-sagen viser, er netop ejerskabet under forvandling og udenlandske koncerner på vej ind.
Når der kommer fremmede penge ind, skal der også fremmede penge ud. Og med de nye ejergrupper ryger også det gamle danske system med solidarisk samspil mellem regering og el-sektor om blandt andet den vedvarende energi.
Man kan håbe, det hele ender med et mere effektivt energimarked. Men risiko-elementerne er store: Et godt system er i opbrud, og hverken miljøet, forbrugerne eller NESA-aktionærerne kan være sikre på, hvad der kommer i stedet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu