Læsetid: 6 min.

Hoppsan - der forsvandt finnerne

15. oktober 1996

Finsk indtræden i valutasamarbejde
åbner for ØMU-spekulationer og en
helt ny debat i Sverige

Der er en verden til forskel på den opmærksomhed, som henholdsvis danske og svenske aviser giver weekendens beslutning om at lukke Finland ind i EU's valutasamarbejde - EMS'en.
Set med danske øjne er det ikke nogen stor begivenhed, at den finske mark nu også deltager i det Europæiske Monetære System. Den danske krone har været med i dette valutasamarbejde i mange år, og siden samarbejdet delvist faldt fra hinanden i forbindelse med valutakrisen i sommeren 1993 er EMS'ens betydning faldet kraftigt.
For Sverige derimod er beslutningen om at lukke finmarken ind i valutasamarbejdet af enorm betydning. Ikke fordi beslutningen forventes at få nogen konsekvenser for kursforholdet mellem svenske kroner og finske mark. Men derimod fordi beslutningen kan have enorme konsekvenser for, hvilke af EU's medlemslande, der fra den 1. januar 1999 får lov til at deltage i EU's planlagte økonomiske- og monetære union (ØMU).
Maastricht traktaten om Den Europæiske Union opstiller forskellige betingelser - på EU-swahili kaldet konvergenskriterier - der alle skal opfyldes, for at et land kan være med til EU's møntunion fra starten. Det mest kendte og omtalte krav handler om, at et medlemsland ikke må have et underskud på statsbudgettet, der er højere end tre procent af landets bruttonationalprodukt.
Det er dette krav, der har fået en lang række lande til at skære på de nationale finanslove med den store brødkniv.
Nogle lande er endda gået så vidt, at de er begyndt at sælge ud af arvesølvet - læs store offentligt ejede virksomheder - for at få budgetterne til at balancere, sådan at de kan være med i ØMU'en fra starten.
Udover de fire økonomiske konvergenskriterier er der også et femte adgangskrav, som meget ofte overses. Kravet er, at et land skal have været medlem af EU's valutasamarbejde i mindst to år, før landet kan gå med i møntunionen.
Efter Finlands beslutning i weekenden, er der i dag fire EU-lande, er stadig ikke er medlemmer af EMS'en. Det er Italien, Storbritannien, Sverige og Grækenland. Italien er interesseret i at være med i ØMU'en fra starten, og Sverige og Storbritannien har endnu ikke taget endelig stilling til, om de vil være med eller ej.
Deres fortolkning af det femte adgangskrav - EMS-medlemskabet - er, at dette krav er bortfaldet, fordi EMS'en ikke længere er sig selv, efter at EU-landene i forbindelse med valutakrisen besluttede, at valutaer i EMS'en kan svinge op til 30 procent.
Men denne fortolkning har nu fået et knæk efter Finlands EMS-medlemskab i weekenden. Bakket op af udtalelser fra den tyske finansminiter Theo Waigel, der i følge Financial Times siger, at EMS-medlemskabet er en "uomgåelig betingelse for at gå med i ØMU'en."
Selv om kravet om EMS-medlemskab i de seneste år groft sagt er blevet anset for at være bortfaldet, kan netop dette krav vise sig at få afgørende betydning, når EU's medlemslande i 1998 skal træffe beslutning om, hvem der fra starten kan være med i den fælles mønt.
Der tales meget om, at det er nødvendigt at fortolke adgangskravene fleksibelt. Af geopolitiske årsager vil det være umuligt at starte møntunionen uden at både Tyskland og Frankrig deltager. Og de fleste økonomer har anset, at disse to lande vil følges ind i ØMU'en af en række af deres nabolande som Belgien, Østrig, Holland og Luxembourg.

Men i opløbet til ØMU'en har nu også Spanien, Portugal og Italien strammet op på deres nationale budgetter for at kunne være klar til ØMU-deltagelse fra den første dag.
Den økonomiske situation i disse lande har gennem det seneste årti været stærkt kritisabel, og især i Tyskland er der frygt for, at hvis disse lande er med fra starten, så vil det verdensomspændende valutamarked og i øvrigt også den tyske befolkning have meget begrænset tillid til, at den kommende fælles EU-mønt - euroen - vil være lige så stabil, som den tyske D-mark er i dag.
Nogle økonomer mener, at når Tyskland holder så hårdt på kravet om, at et land skal have været med i EMS'en i mindst to år, skyldes det i høj grad, at dette kan være den formelle begrundelse for at holde Italien ude fra ØMU'ens start.
Men hvad der kan bruges til at holde Italien ude, vil så automatisk blive et argument for også at holde både Sverige og Storbritannien væk fra ØMU-samarbejdet.
Svenske politikere med statsminister Göran Persson og finansminister Erik Åsbrink i spidsen har hele tiden arbejdet ud fra den antagelse, at Sverige ikke behøver at træffe nogen indenrigspolitisk afgørelse om ØMU-medlemskab før i ellevte time. I deres optik er der lagt op til, at sagen skal forelægges den svenske Riksdag i efteråret 1998.
For øjeblikket spiller både Persson og Åsbrink for det indenrigspolitiske galleri med udtalelser om, at de både kan se fordele og ulemper for Sverige ved et ØMU-medlemskab. De er ifølge egne udtalelser i gang med grundige overvejelser og vil komme tilbage med en mere klar holdning, når de har tænkt klar.
Ingen er i tvivl om, at både Persson og Åsbrink begge ønsker Sverige med i ØMU'en fra starten. Deres nuværende tilbageholdende linie er udelukkende beregnet på at holde ro i Socialdemokratiets rækker. Sverige er økonomisk set godt på vej til at opfylde ØMU'ens adgangskrav, selv om Sverige ligesom Frankrig og Belgien har brug for en del politisk vilje for at få bøjet kriterierne. Men Sverige er ikke villig til at gå ind i valutasamarbejdet foreløbig, fordi det ville ødelægge det indenrigspolitiske spil, som for øjeblikket kører i det svenske Socialdemokrati.
Officielt holder den svenske regering og Riksbanken facaden og siger i udtalelser i weekenden, at EMS-medlemskabet ifølge deres opfattelse ikke er en betingelse for, at Sverige kan deltage i ØMU'en fra starten. Men hvis EMS-medlemskabet skal bruges som argument for at holde Italien ude af møntunionen, vil Sverige automatisk blive et offer i denne diskussion. Men et offer, som især Tyskland ikke vil have de store problemer med at betale, når det gælder om at sikre en stabil og troværdig fælles EU-valuta.
Der er også andre årsager til, at ØMU'ens kernelande er langt mere positive overfor Finland end Sverige.

Finland har tradition for at have en stabil økonomi og en stabil valuta. Op gennem firserne lå den finske mark totalt stabil over for dens tyske navnebror. Finsk økonomi var i fin form uden problemer i modsætning til Sverige, som har en lang tradition for devalueringer og en offentlig sektor, der er finansieret gennem statslige lån.
Den finske økonomi kollapsede først, da Berlin-muren faldt. Forklaringen var den enkle, at Finland tidligere havde en enorm eksport til Østeuropa og især til det nu tidligere Sovjetunionen. Denne eksport forsvandt næsten fra den ene dag til den anden og førte til et skrapt fald i finmarkens kurs, til en enorm arbejdsløshed, der voksede til næsten 20 procent og til store underskud på statens budget.
Men efter en enorm oprydningsindsats og meget barske økonomiske reformer er Finland nu igen kommet på den rette økonomiske kurs.
Og derfor var der intet EU-land, som havde nogen betænkeligheder, da Finland bad om at komme med i EMS'en som et led i landets forberedelse til ØMU-medlemskab.
Den største konsekvens af Finlands beslutning ligger ikke i Helsingfors, men derimod i Stockholm.
Ikke alene fordi Finland har sat ny fokus på det glemte adgangskrav, men også fordi debatten om svensk medlemskab i den økonomiske- og monetære union hidtil har været noget, som har været forbeholdt økonomerne og den politiske elite i Sverige. ØMU-projektet har i den bredere svenske befolkning været anset som noget, som en lille gruppe lande nede i Europa var i gang med. Noget som ikke berører "os i Norden."
Men med EMS-medlemskabet er det blevet meget tydeligt for svenskerne, at nabolandet Finland er godt på vej ind i EU's møntunion, og dermed har ØMU-diskussionen nu fået ny og større relevans i Sverige. Ikke mindst i de regioner, der støder op til den finske grænse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu