Læsetid: 6 min.

Kinas demokratibevægelse får sidste advarsel

29. oktober 1996

Wang Dan, en af de Kinas få aktive demokratiforkæmpere stilles for retten i morgen og risikerer minimum ti års fængsel. Retssagen er endnu et slag mod Kinas smuldrende demokratibevægelse

Wang Dan - en fri mand". Sådan står der på den tidligere studenterleder og indtil for nylig aktive systemkritiker Wang Dans visitkort. Efter at han blev arresteret i maj sidste år, har han dog ikke haft brug for kortet, og efter retssagen mod ham i morgen må han efter al sandsynlighed arkivere visitkortet lodret, i hvert fald i de kommende mange år.
Når retssagen indledes ved Beijings Folkedomstol nummer Et, vil Wang Dan stå tiltalt for kontra-revolutionære aktiviteter, hvilket vil sige forsøg på at vælte den kinesiske regering. Det er en af de tunge anklager i Kina, hvor strafferammen går fra minimum ti års fængsel til dødsstraf.
Det forventes dog, at Wang Dan får en mildere dom end en anden og mere berømt systemkritiker, Wei Jingsheng, der i december sidste år stod tiltalt for nøjagtigt det samme og blev idømt 14 års fængsel.
Selv om 26-årige Wang Dan er relativt kendt i Vesten, må han betragtes som en af de 'små fisk' i Kinas demokratibevægelse.
Han var én af studenterlederne under demonstrationerne i 1989 og blev efterfølgende idømt fire års fængsel. Men set i forhold til andre domme efter 1989-opgøret var Wangs dom mild - hvis man da kan tale om 'milde domme', når det gælder politiske domme. Og set i forhold til eksempelvis Wei Jingsheng, som Europa Parlamentet i sidste uge tildelte Sakharov-prisen, må Wang Dan siges at tilhøre en lettere vægtklasse.

Så hvorfor ulejliger myndighederne i Beijing sig overhovedet med at gennemføre en retssag mod en af de mindre betydningsfulde systemkritikere på et tidspunkt, hvor alt ellers tilsyneladende er under kontrol, og de sidste rester af Kinas demokratibevægelse smuldrer?
Som en af de mest erfarne vestlige iagttagere af Kinas overtrædelser af menneskerettighederne, Robin Munro fra Human Rights Watch/China påpeger, har myndighederne gennem de seneste år stort set nået målet med at smadre demokratibevægelsen.
"Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste aktivist, der stadig er på fri fod og i stand til at protestere", siger Munro til Far Eastern Economic Review.
Nogenlunde samme konklusion er systemkritikeren Wang Xizhe nået frem til. Han ankom for få uger siden til USA efter at være flygtet fra Kina og sagde under sit første møde med pressen, at Kinas demokratibevægelse i øjeblikket har nået et nulpunkt som følge af den politiske undertrykkelse.
Wang Xizhe sagde desuden, at han nu ville forsøge at mobilisere de mange kinesiske systemkritikere, der bor i USA - noget som mange kinesere før ham har sagt efter flugten til USA, men som endnu ikke er lykkedes. Systemkritikerne i USA og andre steder i verden har ikke formået at stå samlet, og de udgør reelt ikke nogen trussel mod ledelsen i Beijing.

Set i det lys vil morgendagens retssag mod Wang Dan fungere som endnu et 'søm i demokratibevægelsens ligkiste'. Eller som en unavngiven systemkritiker siger til Far Eastern Economic Review, så må retssagen mod Wang ses som en sidste advarsel til den resterende del af demokratibevægelsen:
"Vi holder os i ro i øjeblikket, men mange af os venter på at få chancen for at tale frit igen".
Den kinesiske ledelse har ikke tænkt sig at give dem den mulighed. Især ikke i en usikker tid, hvor Kina venter på meddelelsen om Deng Xiaopings død med efterfølgende magtkampe om at blive den eller de nye herskere. Så retssagen skal uden tvivl tjene som advarsel eller signal til demokrati-aktivisterne om fortsat at holde sig i ro, især lige nu.
Selv om dørene til retssalen formentlig vil være totalt lukkede for offentligheden og især for udenlandske journalister, vil sagen alligevel vække opsigt både blandt Kinas lille og spredte flok af systemkritikere og det udenlandske pressekorps.
Den vil vække opsigt, hvad enten Wang Dan som ventet bliver dømt, eller hvis det helt usandsynlige skulle ske, at han bliver frifundet. Sidstnævnte ville være noget nær en sensation, da det aldrig er sket før, at en person tiltalt for kontra-revolutionær kriminalitet er blevet frifundet i Kina. Tvært imod plejer disse sager at være afgjort på forhånd, og selve retssagen fungerer kun som et paradenummer.
Selv om Wang Dan har en forsvarer, og hans nærmeste familie har fået lov til at overvære retssagen, vil det formentlig ikke ændre på udfaldet af sagen. I Kina accepterer myndighederne ikke begrebet om, at en person er uskyldig indtil andet er bevist. Desuden ses det som en skærpende omstændighed, hvis tiltalte nægter sig skyldig. Wang Dan har på forhånd sagt, at han vil erklære sig ikke-skyldig og har oven i købet sagt, at han vil appellere til Højesteret, hvis han bliver dømt.

En anden interessant detalje ved sagen, er at Wang lige når at blive stillet for retten, før en række ændringer af den kinesiske straffelov skal træde i kraft pr. 1. januar.
Ændringerne indebærer bl. a., at myndighedernes muligheder for at tilbageholde personer, uden at de bliver stillet for en dommer, bliver begrænset. Wang Dan har som nævnt været tilbageholdt i 17 måneder og møder først en dommer i morgen. Desuden forbedres forholdene for forsvarerne, så de f. eks. kan være tilstede under afhøringerne. I tilfældet Wang Dan har hans forsvarer eksempelvis kun haft en enkelt dag til at forberede sagen.
Ændringerne, der blev vedtaget allerede i marts i år, men altså først træder i kraft efter nytår, er led i Kinas bestræbelser på at bringe lovgivningen mere på linje med international lovgivning. Flere europæiske lande, herunder Danmark har tilbudt Kina hjælp til retsreformerne, og Kina har erklæret sig interesseret.
Problemet for Wang Dan og andre systemkritikere før ham er bare, at de ikke når at få nogen glæde af ændringerne. For Wang Dans vedkommende er det endda meget sandsynligt, at hans sag er blevet fremskyndet, så han kan blive dømt, før ændringerne træder i kraft.
Desuden er det tvivlsomt, om ændringerne i straffeloven får nogen reel betydning, når det gælder systemkritikerne. Selv om de kinesiske myndigheder overholder de nye regler, har de under alle omstændigheder et ekstra kort i ærmet til de mere besværlige tilfælde: De administrative domme, der betyder, at personer kan idømmes op til tre års forvaring, den såkaldte 'genopdragelse gennem arbejde', hvor de ikke skal stilles for en dommer.
'Fordelen' ved den form for straf er, at det vækker mindre opsigt end retssagerne, og at fangerne ikke registreres som politiske fanger. Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International har i årevis kritiseret den form for straf - og har i øvrigt påpeget, at Kina har langt flere politiske fanger end det officielle tal på 2.678, som Kina siger er dømt for kontra-revolutionære forbrydelser.
For det første er der de omtalte administrative domme, og for det andet sidder et ukendt antal kinesere i fængsel for mere eller mindre fiktive forbrydelser, der ikke på papiret registreres som politiske. For eksempel blev flere efter 1989-demonstrationerne dømt for forbrydelser såsom at have forstyrret trafikken m. m.
Og som Wang Dan erfarede i de år, han nåede at kalde sig 'en fri mand', kan besværlige elementer altid holdes i skak ved at lade sikkerhedspolitiet holde øje med dem døgnet rundt. Den metode kombineret med truslen om at blive hentet på et ukendt tidspunkt, hvis man overtræder ikke nærmere fastsatte regler, har været med til at lamme demokratibevægelsen i mange år. Med retssagen mod Wang Dan får den det ikke lettere i den kommende tid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu