Læsetid: 6 min.

Klokken ringer for det frie danske elmarked

25. oktober 1996

På mandag skal Gentofte kommunalbestyrelse drøfte, om kommunens store aktiepost i NESA skal sælges - og dermed for alvor give udenlandske investorer mulighed for at slippe ind i den danske elsektor

Når borgmester Hans Storm (K) på mandag en gang efter kl. 18.00 ringer med sin klokke og beder tilhørerne forlade det ellers åbne kommunalbestyrelsesmøde på Gentofte Rådhus, så kan det være klokken, der ringer for det traditionsrige forbruger-eje i den danske elsektor.
Under pkt. 11 (lukket forhandling) skal de 17 kommunalbestyrelsesmedlemmer nemlig drøfte, om de skal sætte kommunens dominerende aktiepost i elselskabet NESA til salg - med Nordens største og mest aggressive elselskab, det svenske Vattenfall, som sandsynligste køber.
Med et sådant eventuelt salg til Vattenfall forsvinder ikke alene Gentofte-borgernes indflydelse på NESA's elproduktion. Kontrollen med hele den østdanske elproduktion kommer på udenlandske hænder, idet NESA sidder på aktiemajoriteten og dermed magten i produktionsselskabet Sjællandske Kraftværker.
Og falder Østdanmark, er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før også forbruger-ejet i ELSAM's område smuldrer. Således menes de tre dominerende tyske elselskaber, PreussenElektra, Bayernwerk og RWE, at stå på spring for at købe sig ind hos et af de jysk-fynske selskaber, i det øjeblik en kommunalbestyrelse, som for eksempel har ondt i budgettet, vil sælge sit elselskab fra.

Derfor imødeses udfaldet af pkt. 11 på Gentofte kommunalbestyrelses møde med meget stor spænding. Både i elsektoren og i det politiske landskab. Og nervøsiteten er næppe mindre hos de 17 kommunalrødder, der på den ene side ved at sælge de 56,7 procent af NESA-aktierne til kurs 2020 med et snuptag kan supplere den betrængte kommunekasse - Gentofte har lige måttet hæve kommuneskatten med 1,2 procentpoint - med op mod tre milliarder kroner. Men som på den anden side dermed også pådrager sig ansvaret for at starte den sneboldeffekt, som med stor sandsynlighed bringer det traditionsrige forbruger-eje til fald og åbner for markedskræfternes rasen i den danske elsektor.
I ellevte time er der blevet gjort flere behjertede forsøg på at hindre et udsalg til udenlandske interesser. Fredensborg-Humlebæks borgmester, Svend Erik Christiansen (S), har indledt en aktion for at få de nordsjællandske kommuner i Frederiksborg Amt til at købe Gentoftes NESA-aktier, hvis de sættes til salg efter mødet på mandag. Samtidig forsøger Den Danske Bank ifølge dagbladet Børsen at samle et antal hjemlige investorer - for eksempel pensionskasser - til i fællesskab at overbyde Vattenfall for at holde kontrollen med NESA på danske hænder.
Om det lykkes, er tvivlsomt. Vattenfall ejer på forhånd en mindre NESA-aktiepost - 10,5 procent erhvervet i sidste måned - og selskabet har netop sikret sig et banklån på fire milliarder svenske kroner for straks at kunne slå til, hvis Gentofte vil sælge.
Med selskabets agressive profil er der næppe tvivl om, at man vil gå langt for at opnå kontrollen på det østdanske marked. Allerede i dag er Vattenfall langt den største elproducent i Norden med en andel på 21 procent af det nordiske marked. Man købte sidste år to finske elforsyningsselskaber og en andel i et norsk elselskab, og man samarbejder med både Sjællandske Kraftværker og Finlands største elselskab, Imatran Voima, om det såkaldte Baltic Ring-projekt - et eldistributionsnet, der skal muliggøre import-eksport virksomhed i alle Østersølande. Allerede nu har Vattenfall sikret sig en plads på Kontek-forbindelsen fra Sjælland til Tyskland, så man kan begynde at sælge strøm til kunder på det europæiske kontinent.
"Ser vi nogle forretningsmæssige muligheder i at sælge el i Danmark, vil vi naturligvis udnytte dem. Som udgangspunkt fokuserer vi ikke kun på at få etableret et salg baseret på lave elpriser, men på et totalkoncept, som også omfatter forhold omkring netomkostninger, service, miljø og imageværdi," sagde selskabets direktør, Jan Johansson, for nylig til Ugebrevet Mandag Morgen.

Hvad konsekvenserne af en liberalisering af det danske elmarked bliver for de danske elforbrugere, for priserne, for energipolitikken og for miljøet ved ingen. Det er formentlig det mest præcise, man kan sige i dag.
Hvad Danske Elværkers Forening (DEF) har fastslået - og miljø- og energiminister Svend Auken (S) siden accepteret - er, at "Det næppe (er) lovgivningsmæssigt muligt eller ønskeligt at sikre de eksisterende ejerformers beståen." Altså fra statens side hindre udsalget af den danske elsektor.
"Herved skulle man gribe ind i selskabernes velerhvervede rettigheder samt i den lokale demokratiske proces," anfører DEF, idet man udlægger det som en lokaldemokratisk ret at sælge sit lokale elselskab til for eksempel et transnationalt selskab som Vattenfall.
Samtidig er DEF og Svend Auken også enige om, at den danske elsektors såkaldte hvile-i-sig-selv-princip hindrer den eventuelle ny ejer i for eksempel at lægge prisen for aktiekøbet oven i forbrugernes elregning og dermed score profit på forretningen.
Hvorvidt dette princip kan op-retholdes er usikkert. NESA-aktiernes himmelflugt er måske det bedste udtryk for, at investorerne i hvert har fuld tillid til, at det med tiden vil blive muligt at tjene gode penge på det danske elsystem.
Usikkert er det også, hvordan mulighederne for at føre en bæredygtig energipolitik påvirkes af liberalisering og konkurrence i el-sektoren. I en redegørelse til miljø- og energiministeren har DEF sagt helt uden omsvøb, at kampen mellem de konkurrerende selskaber bliver så hård, at der ikke er plads til snærende miljø- eller energipolitiske bånd.
"Det er vigtigt, at energipolitikken ikke svækker elselskabernes konkurrenceevne eller lægger hindringer i vejen for kommercielle dispositioner," skriver DEF.
Foreningen tilføjer, at det at kunne "tilbyde attraktive priser" på el på det frie marked vil være en betingelse for de eksisterende danske selskabers selvstændige overlevelse. Altså: Ingen belastende grønne afgifter eller lignende.
I tråd med disse udsagn vurderer en række sagkyndige, at elværkernes hidtidige - ofte overskuelige - indsats for at fremme elbesparelser og mere effektiv anvendelse af elektriciteten vil blive sat i skyggen ved den skærpede konkurrence. En ekspertrapport udarbejdet for Nordisk Ministerråd og offentliggjort i foråret - Energieffektivisering i Norden - konkluderer således, at "de foreløbige erfaringer med omregulering af elmarkederne med indførelse af konkurrence betyder, at indsatsen for energieffektivisering hos elselskaberne reduceres kraftigt."
Hvis konkurrencen på elpriser på et frit europæisk marked tager fart, er der grund til i den indledende fase at forvente prisfald på el en række steder. Simpelthen fordi forbrugerne - herhjemme i første omgang storforbrugerne - får mulighed får at købe el, hvor de vil, for eksempel hvor prisen er lavest. Et sådant muligt prisfald bedømmes i en periode at kunne stimulere et øget elforbrug, til skade for bestræbelserne i Danmark (og det øvrige Europa) på at bringe elforbruget og dermed CO2-udledningerne ned.
På længere sigt vil konkurrencen føre til, at de svageste elselskaber bukker under, mens andre slutter sig sammen og måske ender med at antage regional monopol-karakter. I så fald er scenariet snarere prisstigninger.

Hvorvidt disse trusler mod en energipolitik, der sætter miljøhensyn højt, kan afværges, afhænger i høj grad af skæbnen for det direktivforslag om el-liberalisering, som nu har været forhandlet i EU i otte år. Den seneste melding er, at direktivforslaget måske kan vedtages på EU's næste rådsmøde for energiministre den 3. december.
Når eller hvis det sker, vil der ske en formel, gradvis åbning af elmarkedet i EU, men samtidig vil der komme til at gælde en ret for medlemslandene til at pålægge elselskaberne "forpligtelser til offentlig tjeneste", der går forud for konkurrencehensynet.
I princippet vil de danske myndigheder med det vedtagne direktiv i hånden således kunne afvise elselskaber adgang til nettet, hvis de ikke lever op til de krav om for eksempel miljøvenlighed, som myndighederne måtte stille.
I praksis bliver det afgørende, hvilke restriktive miljø- og andre krav til elsektoren, der kan samles flertal for i et dansk Folketing, hvis der uden for landets grænser foregår en mere eller mindre skånselsløs kappestrid i fri konkurrence om indtjeningsmulighederne på elnettet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu