Læsetid: 6 min.

Magtens pris

11. oktober 1996

Formueskatten røg, da de konservative skulle lokkes til forlig sidste år. Ryger skatten på huse og ejerlejligheder i år? Finansministeren har fået et formidabelt dilemma

Finansminister Mogens Lykketoft (S) står overfor et fabelagtigt valg. For blot fem-seks milliarder, strakt ud over en årrække, kan Mogens Lykketoft netop nu købe sig til en næsten uovertruffen politisk gevinst.
Tænk hvad den borgerlige splittelse ikke har kostet de konservative og Venstre i det seneste år! Spildte chancer, smuldrende samarbejde. Det borgerlige Danmark ryster larmende på hovedet: "Vores folk på Tinge ligner jo små børn!"
En af de konservatives amtsformænd, Carl Martin Christensen, udtrykte det vidunderligt på forsiden af Berlingske Tidende torsdag:
"Fogh skal holde kæft lige nu. Det, han har gang i, kan føre til dyb og langvarig splittelse mellem partierne," fnøs Christensen helt fra Fyn.
Den socialdemokratiske finansminister står nu med endnu en chance: Med et enkelt svung med fyldepennen kan magikeren bag sidste års finanslovsforlig sikre endnu en årelang, medie-omsust blodfejde mellem Hans Engell og Uffe Ellemann-Jensen/Anders Fogh Rasmussen.
"Det borgerlige alternativ" vil drive rundt for selvskabte kastevinde helt til kommunalvalget i 1997 - og måske helt frem til det folketingsvalg, som Nyrup så af samme grund kan fremskynde til tidligt i 1998.

Det er et fantastisk scenarie. Mogens Lykketofts problem er naturligvis, at prisen for et sådant Nirvana ikke kan gøres op i kroner og øre. Det er den politiske pris, ministeren nu tygger på - og det er straks vanskeligere.
Finansministeren skal skrive under på et opgør med lejeværdien - den særlige skat på huse og ejerlejligheder - før han får et finanslovsforlig med de konservative i år.
De konservative kræver - foruden en hoben mindre indrømmelser - en total afvikling af lejeværdien. Afviklingen skal skrues sammen, så den allerede i 1997 giver gevinst for landets lensgrever og andre besiddere - men det er den totale afvikling på sigt, der er hovedsagen.
For tusinder af socialdemokrater vil det se aldeles uanstændigt ud, hvis Lykketoft giver sig - mange vil mene, at de aldrig igen bliver kvalmen kvit. Allerede sidste år kostede det dyrt at skabe splittelsen mellem V og K: De konservative fik en gradvis, men i sidste ende total afvikling af formueskatten - judaspenge, der efterlod Uffe Ellemann og Fogh Rasmussen isolerede og bitre på Christiansborgs gange.

Opgøret med formueskatten var - og er stadig - en uhyre bitter pille for lighedsorienterede socialdemokrater. Et opgør med lejeværdien vil smage om muligt endnu mere bittert, siger partiets ideologer.
Eller gør de? Jacob Buksti, socialdemokratiets skattepolitiske ordfører, beskriver det overfor Information som helt utænkeligt, at Socialdemokratiet vil lægge navn til et opgør med lejeværdien. Partiets boligpolitiske ordfører Hans Peter Baadsgaard, udtaler sig i samme toneart.
Men da statsminister Poul Nyrup Rasmussen under åbningsdebatten i Folketinget i sidste uge forklarede, hvorfor han ikke anser et opgør med lejeværdien for en god ide, var det på ingen måde det fordelingspolitiske, der optog ham.
Nej, statsministeren noterede sig alene, at "det har vi ikke råd til". Han lænede sig resolut væk fra det socialt indignerede - hen mod den mere pragmatiske argumentation, som også den radikale økonomiminister Marianne Jelved benytter sig af. Jelved mener, at det er "direkte uansvarligt" at afskaffe een form for skat, når en af statens andre indtægtskilder, nemlig momsen, står overfor voldsom beskydning. (Momsen ventes at blive alvorligt såret af den forestående harmonisering af EU's told- og afgiftsregime).
Nyrup og Jelved ville, hvis de fik lov at tale ud, formentlig understrege, hvor vanskeligt det i vores globaliserede fremtid vil være at beskatte noget som helst udover netop fast ejendom - og arbejdskraft. Og så ville de påpege, hvordan skatten på arbejdskraft for længst er blevet "initiativdræbende", som professor i nationaløkonomi, Peter Birch Sørensen, udtrykker det.
De politiske sværvægtere anser ikke det kropsnære, fordelingspolitiske for det centrale. Lejeværdien er blevet kastebold i den langsigtede diskussion om statens indtægter. Hvis lejeværdien skal afvikles, kræver det derfor i det mindste, at regeringen vurderer, at afviklingen vil sikre samme regering magten i endnu en rum fremtid, så skaderne ikke alene afbødes, men så regeringens øvrige, økonomiske politik får tid til at vinde ind på karrusellerne, hvad der nu tabes på gyngerne.

Kommunalvalget, der finder sted om kun et år, bør næppe overses i den sammenhæng. Hvis meningsmålingerne holder, vinder Venstre endnu et antal borgmesterposter i 1997. Partiets dominans i Kommunernes Landsforening, i Amtsrådsforeningen m.v. befæstes. Og det vil stå klart, at partiets kommune-koryfæer ikke i længden kan blive ved at basere deres positioner på de vælgere, som mere ideologiske profiler på Christiansborg vinder på tv. Der må betales: Enten ved at de overlader de kommunale magtbaser til mere idelogi-rene partifæller, eller ved en kommunal, økonomisk praksis, der i højere grad afstemmes med partiets hardliners på Christiansborg.
Det er en skrækvision, Mogens Lykketoft er pisket til at forholde sig til. Og som umiddelbart gør den fortsatte isolation af Venstre på Christiansborg endnu mere attraktiv.

Dilemmaets dybde understreges af, at det nu er Anne Birgitte Lundholt, den konservative politiske ordfører, der sender hilsner til Mogens Lykketoft ved at slå på det rent fordelingspolitiske.
Fru Lundholt gentager igen og igen, at en afskaffelse af lejeværdien straks vil komme en væsentlig del af det socialdemokratiske vælgerkorps til gode: Nemlig hele den del af korpset, der i velfærdsårtierne købte parcel og stablede mursten på den, sommerhusejerne og folk i ejerlejligheder:
"Når vi nu har diskussionen om, at vores forslag kun er noget, der gavner de rige og borgerlige vælgere, så prøver jeg stilfærdigt at gøre Socialdemokratiet opmærksom på, at langt størstedelen af de socialdemokratiske vælgere også bor i ejerbolig," siger Lundholt til Information.
Eller som "en kilde" fra samme parti torsdag siger til Børsen: "Vi forhandler ikke for at tilgodese nogle få tusinde formuende personer i millionærvillaer i Nordsjælland. De blev imødekommet med afskaffelsen af formueskatten. I år går vi efter, at de almindelige danskere skal have lettelser i lejeværdien."
Skattelettelser til Socialdemokratiets vælgere - med venlig hilsen fra Engell og Lundholt. Ikke sært, at socialdemokraterne har problemer med meningsmålingerne.
Læg dertil at flertallet af danskerne - dem i lejebolig - ingen som helst glæde får af et opgør med lejeværdien.
SF, Jacob Buksti og mange andre hævder ligefrem, at et opgør med lejeværdien vil forstærke en i forvejen ganske grel forskelsbehandling af ejere og ikke-ejere.
Eller som den radikale gruppeformand, Jørgen Estrup, spurgte fra tingets talerstol forleden:
"Er en gave på seks milliarder kroner til boligejere, fordelt med de største beløb til dem, der har de største huse, virkelig vejen til at sikre de svageste grupper i samfundet eller til at forbedre Danmarks konkurrenceevne?"
Socialdemokraterne er klar til at droppe en nedskæring af boligtilskuddet til lejere på 200 millioner, som ellers er programsat i næste års finanslov. Men det vil ikke stoppe skriget fra dem, der anser afskaffelse af lejeværdien for en blodig uretfærdighed.

Stridens pekuniære detaljer er nu til granskning i Finansministeriet.
Lejeværdien indbringer ca. seks milliarder kroner i år - heraf 50 millioner fra de ca. 20.000 danskere, der ejer huse til en værdi
på over 1,5 millioner. De betaler en ekstra-skat - det såkaldte "millionær-knæk", som vil stige i værdi til ca. 120 millioner om fire-fem år. Kunne man så måske bare nøjes med at afvikle rigmands-knækket?
Nej tak, siger K - vi vil have det hele.
Hvad så med en generel nedsættelse af lejeværdien - fra to procent af ejendommens værdi til 1,75? Det vil koste statskassen 700 millioner om året - det samme som formueskatten?
Eller hvad med at pille jord-værdien ud af ejendommens værdi, før man regner lejeværdien ud? Det foreslår CD.
Anne Birgitte Lundholt smiler.
"Jeg vil slet ikke udtale mig. Forhandlingerne er jo ikke startet endnu," siger hun fornøjet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu