Læsetid: 6 min.

Rockere som røgslør

1. oktober 1996

Statsministeren vil i sin tale i dag ved Folketingets åbning behændigt tvære rockerne så voldsomt ud, at regeringens egne sygdomstegn ganske forsvinder

Hendes Majestæt Dronningen vil i dag tirsdag kl. 12.00 overvære statsminister Poul Nyrup Rasmussens åbningstale i Folketinget, hvor han efter alt at dømme helt vil undlade at omtale de sygdomstegn, den siddende regering udviser, og som i langt højere grad end opgøret med rockerne ville have givet Majestæten et fingerpeg om, hvordan den kommende folketingssamling vil forløbe.
Statsministeren vil med torden og lynild mod rockere, narkohajer og ventelister på hospitalerne lægge et effektivt røgslør over i hvert fald tre af de dilemmaer, der reelt bestemmer regeringens kurs.
For det første vil statsministeren undlade at omtale, hvordan meningsmålingerne nu konsekvent siden juli har fastslået, at et flertal i befolkningen ville stemme på partier til højre for Socialdemokratiet og dets regeringspartnere CD og de radikale, hvis der var valg i morgen.
De tre regeringspartier står ifølge den seneste Gallup-undersøgelse til et samlet tab på ni mandater - og alle ni ville i givet fald gå til partierne til højre for regeringen. V, K, Z og DF ville i fællesskab kunne sætte sig på 89 af tingets taburetter. En AIM-analyse viste desuden i går i nyhedsbrevet Mandag Morgen,

at befolkningens tillid til regeringens styring af økonomien og evne til at bekæmpe arbejdsløsheden er faldende;
at tilliden til personen Nyrup også falder - det har den gjort siden valget i 1994;
og at vælgerne ikke tilskriver Nyrup II-regeringens behændighed æren for det økonomiske opsving. Tværtimod hælder de 555 telefon-interviewede til den opfattelse, at regeringen "solder opsvinget væk," hedder det.
Styrkesvinget til fordel for de borgerlige partier i parlamentet bygger på et efterhånden veldokumenteret og helt fundamentalt skift i især arbejdervælgernes parti-præferencer og en gevaldig opblødning i hele vælgerkorpsets loyalitet overfor de politiske partier. Det er ikke en ny tendens - tværtimod er det nu tendensens tilsyneladende selvforstærkende karakter, der tiltrækker sig opmærksomhed - ikke mindst fordi den især rammer Poul Nyrups parti. Svindet i Socialemokratiets salgstal kan ikke ignoreres - heller ikke af Det radikale Venstre. Svindet vil i den kommende samling udelukke hårde, radikale udfald mod Socialdemokratiets fodslæberi - fordi alle ved, at det selv i fredstid vil kræve en helt ekstraordinær indsats af den hastigt krympende, socialdemokratiske partimaskine at vende skuden inden kommunevalget i 1997 og folketingsvalget i 1998.

Poul Nyrup vil for det andet undlade at omtale, hvordan aktørerne i den socialdemokratiske-radikale akse, hvorom Christiansborg roterer, stadig har vanskeligt ved at definere et fælles, relevant sigte med det opgør med "forsørgerkulturen", de har forfulgt siden systemskiftet i 1992. Det er dette mere kulturelle opgør, der bærer samarbejdet og som i den kommende samling skal retfærdiggøre 'reformpausen' - (dvs. afvisning af de mere kontante opgør med efterløn, børnecheck osv.). Men selv efter tre års tilløb savner opgøret mere bærende indhold.
Poul Nyrups politiske hovedtale på den socialdemokratiske kongres i august blev berømmet for sin slagkraft - præcis som åbningstalen vil blive det. Rockerne får en på nøden. Men på to afgørende punkter, hvor statsministeren I Ålborg netop forsøgte at definere en gangbar vision for regeringens projekt - hér kom han i realiteten aldrig fra start.
I et centralt afsnit om styrkelse af det civile samfund - en regnbue af fællesskaber hed det - havde taleskriverne som det eneste konkrete forsynet statsministeren med en henvisning til 'mødregrupper, der fungerer som udbyggede netværk'. Det taler til partiformandens ros, at dén røg ud, da han først stod på talerstolen - men han erstattede ikke mødregrupperne med andet, der kunne løfte afsnittets 21 linjer udover det absolut banale.
Visionen mangler ord - eller også er det omvendt. I et afsluttende afsnit - tydeligvis tildelt rollen som visionær hovedpointe - talte Poul Nyrup i Ålborg om 'et nyt rigsdomsbegreb for det 21. århundrede':
"Vi skal formulere et nyt rigdomsbegreb, der sætter menneskers behov, rettigheder, pligter og solidariteten forrest. Et rigdomsbegreb, der rækker udover materiel rigdom. Et rigdomsbegreb, som bygger på den enkeltes frihed, tid, lige muligheder, fællesskab og livskvalitet. Rigdom som følelsen af samhørighed og engagement. Rigdom som bekræftelsen på at man er noget værd. Bekræftelsen på værdighed. Et rigdomdsbegreb, som konsekvent værner om natur og miljø som velfærdens egentlige forudsætning. Vores ambitioner er høje," sagde statsministeren.
Hendes Majestæt, havde hun været til stede, ville formentlig kun have savnet en hilsen til søens folk.
Det tredje punkt, statsministerens ikke vil berøre i dag, er det skisma, som vælgerkorpsets ubehag ved EU fortsat repræsenterer. Poul Nyrup har om nogen accepteret den tese, at vejen til det solidariske velfærdssamfunds overlevelse går via Bruxelles.
Den danske statsminister står stærkt i det stadigt tættere EU-samarbejde mellem de socialistisk ledede regeringer i EU, men hans vælgere er ikke med ham.
Den EU-visionære Poul Nyrup kommunikerer sin vision elendigt, og de sejre ved EUs regeringskonference, der skal bære ham igennem de forestående EU-debatter herhjemme, truer med helt at udeblive. Som vor mand i Bruxelles rapporterer, så har regeringskonferencen f. eks endnu knap åbnet den egentlige dåse med orm: EU-udvidelsen mod øst, Fredens Projekt, som Poul Nyrup kalder det. Her truer regeringskonferencen med at gå aldeles i baglås eller med i hvert fald at antage et snøvletempo, der gør Østudvidelsen ganske uegnet som stemmemagnet på Nyrups hjemmemarked.
Hertil skal man lægge den helt uforudsigelige retssag om Nyrups underskrift på Maastricht-traktaten plus evt. de følgesager. Her lurer et reelt kaos - og blandt andre scenarier dét om et åbent opgør mellem Poul Nyrup Rasmussen og hans udenrigsminister Helveg Petersen. De to har helt forskellige opfattelser af, hvordan regeringen bør tackle situationen, hvis retssagen trækker udover den dato, hvor en dansk ratifikation af en ny EU-traktat bliver aktuel.

Hendes Majestæt, der udmærket ved alt det her, vil fra sin loge i Folketinget muligvis spekulere over, hvorfor Poul Nyrup Rasmussen så holder en åbningstale, som om han sidder på et taktfast, politisk flertal, på et visionært regeringssamarbejde og med udsigt til endnu en lang årrække i statsministeriet.
Men hun vil også vide, at en væsentlig kilde til statsministerens ro ligger netop i den sal, hun skuer ud over. Oppositionspartierne til højre og venstre i salen virker ofte lige så optaget af indbyrdes bideri som af at føre aktiv oppositionspolitik.
De radikale er til gengæld engageret sig dybt i et langsigtet reformarbejde, der udelukkende kan realiseres i et tæt samarbejde med Socialdemokratiet, fagbevægelsen og den offentlige sektor - og Centrumdemokraterne er på samme måde bastet og bundet til regeringssamarbejdet.
Erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD) lider p.t. den tort, at hendes eget manus til erhvervsredegørelsen for 1996 pilles fra hinanden af statsministeren og hans finansminister Mogens Lykketoft. Men både i den konflikt og i de, der vil komme om skattepolitikken og på energi-området, vil den eneste trussel, som Mimi Jakobsen reelt kan formulere, nemlig den om et brud med regeringen, klinge hult, allerede før den er udtalt.
CD vil ved et nyvalg i den nærmeste fremtid risikere så nådeløs en rundbarbering i stemmeboksene, at end ikke Mimi Jakobsens hoved vil sidde fast nok til en redningskrans bagefter. Og i øvrigt er det slet ikke sikkert, at hverken Hans Engell eller Uffe Ellemann-Jensen ville finde det umagen værd at love hende noget som helst.
Statsministeren kan med andre ord se frem til en folketingssamling, hvor intet i nævneværdig grad vil forstyrre hans arbejdsrytme. De sidste tre års politiske reformarbejde - ikke mindst på arbejdsmarkedet - får tid til at virke, og det økonomiske opsving tid til at gøre sin nytte.
Statsministeren har endnu tid til undladelsessynder. Hendes Majestæt må væbne sig med tålmod. I hvert fald til samme tid, samme sted -- næste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu