Læsetid: 6 min.

Sandinisternes nye business-look

19. oktober 1996

Det revolutionære nicaraguanske parti FSLN, som i 1979 væltede Somozas diktatur, gør i dag kurtil USA og de frie markedskræfter

Engang sang sandinisterne i Nicaragua gamle revolutionssange, som udråbte "the yankees to the enemy of the humanity", og som gjorde de sandinistiske revolutionshelte til Reagan-administrationens hadeobjekt nummer et i 80'erne. I dag spiller de "Ode til glæden", Beethovens 9. symfoni, som handler om broderskab og fred, ved alle valgmøderne.
Væk er ligeledes den gamle retorik "socialisme eller døden", som gjorde sandinisterne til Latinamerikas venstrorienterede darling i slutningen af 70'erne og 80'erne. I stedet lover sandinisterne i dag at give udenlandske investorer gode forhold og at acceptere de fri markedskræfter.
Sandinisterne (Frente Sandinista de Liberación Nacional, FSLN) og Daniel Ortega har gennemgået et hamskifte op til præsidentvalget i morgen, søndag. Il commendante Ortega har begravet uniformen til fordel for hvid t-shirt. Hans hår er trimmet til det mere konservative og fasionable. Han er gået til valg på en serie tv-reklamer, som lover "en regering for alle" og har til USA's irritation kørt et tv-spot, hvor Ortega ses med et amerikansk kongresmedlem.
Som Ortegas vicepræsident har sandinisterne heller ikke valgt en gammel revolutionshelt, men indgik en aftale med den konservative forretningsmand og storproducent, Manuel Caldera, som er tidligere contraleder og nuværende medlem af arbejdsgiverforeningen COSEP.
Og for nylig er FSLN blevet optage i Socialistisk Internationale, der samler verdens socialdemokratiske partier.

Sandinisternes kraftspring ind mod - ja nærmest over, vil nogen påstå - den politiske midte i nicaraguansk politik ser nu ud til at give bonus, kort før det nicaraguanske præsidentvalg, der har udviklet sig til et tæt opløb mellem Ortega og højrepopulisten Arnoldo Aleman. For mens Ortega for nogle måneder siden var 20 procent efter Aleman, viser de seneste meningsmålinger, at begge kandidater nu svinger mellem 35-40 procent. Det vil sandsynligvis betyde, at de to skal ud i en anden runde, idet en kandidat ifølge den nicaraguanske valglov skal have mindst 45 procent af stemmerne for at vinde valget i første runde.
Den nye sandinistiske valgstrategi og de deraf følgende gode vinderchancer ved præsidentvalget skal ses i lyset af nogle dels ydre, politisk givne forhold og dels interne forhold.
For nicaraguanerne betyder det alt, at den 11 år lange krig, som den nuværende præsident Violeta Barrios de Chamorro afsluttede mellem sandinisterne og de amerikansk støttede contraer med valgsejren i 1990, ikke bryder ud igen.
Borgerkrigen fra 1979-90, som fulgte umiddelbart efter sandinisterne i 1979 havde styrtet Somozas diktatur, ramte det nicaraguanske folk hårdt.
Mellem 200.000 og 250.000 mennesker måtte flygte fra deres hjem, mindst 30.000 anslås at være blevet dræbt og endnu flere såret og handicappet.
Krigen tvang regeringen til at øge militærudgifterne fra 12 procent af statsbudgettet i 1982 til over 60 procent i 1987 med tilsvarende reduktioner på de fleste andre poster, blandt andet de sociale. Og i 1986, altså fire år før krigen sluttede, gjorde regeringen det samlede tab på krigen op til 900 millioner dollars i direkte tab og to milliarder dollars på bruttonationalproduktet.
Derfor har sandinisterne gjort alt for at overbevise vælgerne om, at en sandinistisk valgsejr ikke vil medføre en tilbagevenden til krig - og deraf følgende økonomisk kaos. Ved at indgå en alliance med Manuel Caldera vil sandinisterne bevise, at de har sluttet fred med deres gamle fjende, og at tiden nu er inde til forsoning.

Sandinisterne vil ligeledes gerne fremstå som et parti, der kan føre en økonomisk ansvarlig politik. En nylig FN-rapport placerer Nicaragua som det fattigste land i Latinamerika. Cirka 75 procent lever i fattigdom - hvoraf cirka halvdelen lever i ekstrem fattigdom - og over halvdelen af befolkningen må tjente til livet ved at sælge eller tigge på gaden.
En økonomisk chokkur, der kulminerede under Chamorro - men allerede blev indledt af sandinisterne selv i slutningen af 80'erne - har barberet den offentlige sektor med over 100.000 ansatte, og betydet omfattende privatiseringer og kraftige nedskæringer på det sociale budget. Det har bragt inflationen under kontrol - fra 33.600 procent i 1988 til i dag under 10 procent - og vendt en negativ vækst til positiv.
Men patienten lider. Og de udenlandske investorer i Nicaragua holder vejret. De husker alt for godt sandinisternes kommunistiske eksperiment i 80'erne, hvor de konfiskerede privat ejendom og indførte planøkonomi.
Det har fået flere fremtrædende erhvervsfolk i Nicaragua til at advare om, at en sandinistisk sejr vil betyde, at udenlandske investorer i de kommende år vil rejse langt uden om landet, indtil sandinisterne har vist deres nye, sande ansigt.
At bevise, at sandinisternes nye ansigt bekender sig til markedsøkonomi, har derfor været en af Ortegas store mantraer under valgkampen. Igen og igen har han sværget til de fri markedskræfter for at berolige erhvervslivet.
"Vi vil adlyde reglerne i det frie marked og ønsker udenlandske investorer velkommen. Den gamle politik med pris- og handelskontrol hører ikke til i den nye verden og det nye Nicaragua", har Ortega forsøgt at berolige erhvervslivet.

Det er også på denne baggrund, at man skal se Ortegas charmeoffensiv overfor USA.
Siden USA efter valget i 1990 ophævede handelsblokaden mod Nicaragua, har landet været den største bidragyder, ligesom USA er den suverænt største handelspartner - hvorfor det er vigtigt for FSLN at kunne garantere befolkningen, at USA fortsat vil samarbejde med landet efter en sandinistisk sejr.

Sandinisterne har derfor ført en intensiv kampagne for at forbedre forholdet til Washington, og USA har svaret, at det vil acceptere de nicaraguanske vælgeres dom, men understreger samtidig, at de ikke har glemt fortiden.
At USA har svært ved at modtage sandinisternes pludselige kurmageri, blev tydeligt understreget, da Washington i sidste uge bad sandinisterne om at tilbagetrække et "ukorrekt tv-spot", som viste Daniel Ortega sammen med et amerikansk kongresmedlem. Det gjorde sandinisterne så efter enkelte pip.
Sandinisternes forvandling kan også tilskrives parti-interne forhold. Efter det overraskende valgnederlag i februar 1990 - meningsmålinger gav faktisk Ortega et forspring på 20 procent! - har sandinisterne brugt en stor del af tiden på interne magtkampe, hvilket bl.a resulterede i, at flere ledende sandinister forlod partiet, heriblandt Sergio Ramírez, der siden har dannet Sandinist Renewal Movement, som dog ikke har nogen nævneværdig opbakning hos vælgerne
De interne magtkampe har betydet, at FSLN aldrig har fået formuleret et alternativ til det kuldsejlede kommunistiske eksperiment fra 1979-1990.
Da Nicaragua nærmest er sat under administration af internationale långivere med Verdensbankens økonomer i spidsen - og skal genforhandle ny aftale med Verdensbanken i 1997 - eksisterer der reelt kun et snævert manøvrerum for en nicaraguansk regering.
På den baggrund er sandinisterne ganske givet komme til den konklusion, at hvis de vil have magten, må de tage den på de betingelser, der er udstukket.
Det har resulteret i et økonomisk program, som stort set er identisk med Alemans (og Verdensbankens) - nemlig at fortsætte en stram økonomisk politik med lav inflation, privatiseringer og nedskæringer inden for det offentlige.
Den største forskel mellem Aleman og sandinisterne er på landbrugspolitiken. Mens Aleman - hvis bagland er de under revolutionen fordrevne godsejere, som i dag bor i USA - vil forsøge at give godsejerne deres jord tilbage, subsidiært erstatning, har sandinisterne fortsat et stort bagland blandt de små bønder, som fik tildelt jord under revolutionen.
Men bortset fra landbrugspolitiken er forskellen mellem Ortega og Aleman i overvejende grad af kosmetisk karakter. Og det er i det lys, man skal se Daniel Ortega og sandinisternes forvandling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu