Læsetid: 6 min.

Balancegang på tre bogstaver

29. november 1996

Engangsbesparelser pynter for tredie år i træk på det offentlige budgets bundlinie. Men hvorfor er det så vigtigt at have overskud i 1997?

Afdelingschef i Danmarks rederiforening, Uffe Lind Rasmussen, er sur: "Tyveri ved højlys dag", kalder han finanslovsaftalen mellem regeringen og SF, der afvikler statens engagement i den såkaldte Krigsskadeforsikring for Danske skibe.
Forsikringen rummer en formue, som ifølge kurserne er mindst 3,5 milliarder værd. Ved at opsige forsikringen tjener staten 1,7 milliarder kroner, som Uffe Lind Rasmussen mener, at rederne har moralsk ret til, fordi formuen er vokset på baggrund af præmieindbetalingen fra danske rederier.
Om staten har mindre moralsk ret til at bruge sin juridiske ret til at indkassere en gevinst end private kapitalejere har, kunne man nok fordrive et par timer med at diskutere med Rederiforeningen.
Men i den aktuelle finanslovssammenhæng er det interessante, at de 1,7 milliarder kroner bidrager til, at næste års samlede offentlige budget for første gang i mange år kommer i balance - og, om økonomien føjer sig som Mogens Lykketoft håber, endog kan ende med et lille overskud på 100-200 millioner kroner.
For tredie år i træk er det nemlig engangsbesparelser og -indtægter, der pynter budgettet.
På finansloven for 1997 drejer det sig, udover pengene fra Krigsskadeforsikringen, om 200-300 milliarder fra salg af statslige ejedommme og et støvsug ned i Arbejdsmarkedets Feriefond, hvorfra der bliver overført 100 millioner af fondens renteindtægter.
Det sidste er LO's formand i øvrigt sur over. Fondens formue er ophobet af de feriepenge, som lønmodtagere har glemt at hæve, og "ikke en statsfond, som man bare tager af, når det passer i det store regnskab", siger Hans Jensen.
Desuden bliver affaldsafgifterne sat op med 50 kroner pr. ton fra næste år, hvilket giver et provenue på 205 millioner kroner. Det er godt nok ikke en engangsindtægt. Men hvis afgiften virker adfærdsregulerende, og begrænser affaldsmængderne, som det er udtrykkeligt ønsket i aftalen mellem SF og regeringen, ja, så svinder milliardprovenuet. Det er alle adfærdsregulerende afgifters indbyggede absurditet: Hvis folk begynder at opføre sig miljørigtigt (mindre vand, mindre varme, mindre affald) og mere helbredsrigtigt (færre smøger, mindre sprut), mister staten indtægter.

Venstres finanstrold, Anders Fogh Rasmussen, hopper op af sin æske og råber "budget-hokus-pokus" og "kreativ bogføring" om engangsindtægts-metoden til at få budgettet til at balancere. Og glemmer i farten, at han for to år siden selv var med til at indgå et forlig med regeringen, hvor budgetforbedringerne i lige så høj grad baserede sig på engangsindtægter.
I 1994 (forliget om finansloven for 1995) var Venstre nemlig tilfreds med en budgetforbedring på fire-fem milliarder, hvoraf et par stykker kom fra de engangsindtægter, det gav at omdanne Postvæsenet og DSB's rederi og busser til selvstændige selskaber.
Det samme gælder for en væsentlig del af besparelserne på fire milliarder, som indgik i forliget mellem regeringen og de konservative for 1995 (forliget om finansloven for 1996). Her stammede næsten halvdelen af besparelsen fra salg af aktier (bl. a GiroBank) og ejendomme.
En anden af dette års store poster skyldtes ændringen af tidspunktet for kommunernes viderebetaling til staten af selskabsskatterne, som i 1996 gav et provenu på 1,3 milliarder. Desuden blev kredittiden for pengeinstitutter og forsikringsselskabers indbetalinger af realrenteafgift til staten afkortet. Det skæppede 800 millioner i kassen.
Men så var den kilde også udtørret.
Sidste år kaldte SF finanslovsforliget "sminket" på grund af engangsindtægterne. Det er blot et andet ord for "budget-hokus-pokus" - så politikernes vurderinger er helt åbenbart stærkt præget af, om de er forligspartnere eller ej. Og guderne må vide, hvilke engangsindtægter, der skal smukkesere næste års budget.

Christiansborg på aktier og folket styret fra lejede lokaler?
Ovenstående skal ikke forstås som argumenter mod at gøre etater som DSB, Posten og Giroen til aktieselskaber. (Det store problem i den manøvre er, at offentligheden i samme træk er blevet frataget indsigt og kontrol med de nye selskaber).
Det viser bare hulheden i retorikken om finansloven. Forståeligt nok er SF (og Enhedslisten) glade for, at meningsmålinger, der viste absolut borgerligt flertal, fik de konservative til at ryste på hånden i et afgørende øjeblik, og dermed gav venstrefløjen mulighed for at blive indlemmet i de økonomisk ansvarliges rækker. Og unge bistandsmodtagere, uddannelsessøgende, arbejdsløse, medicinbrugere, sygehuspatienter mv. får kontant glæde af, at forliget går til venstre.
Men Centrum-Demokraternes gruppeformand, Peter Duetoft, har sådan set ret, når han kalder det "en god borgerlig finanslov i den forstand, at vi får balance på de offentlige budgetter". Stemmeaftalen mellem SF og regeringen omfatter 500 millioner ud af den samlede finanslov på omkring 400 milliarder. Altså to promille. Det svarer forholdsmæssigt til to af de små millimeterstreger på et meterlangt målebånd.
Og hvorfor er det egentlig så helvedes vigtigt at få budgettet til at balancere i 1997?
"Besparelser er et meget stumpt instrument", sagde finansminister Mogens Lykketoft for godt tre år siden, da han præsenterede regeringens forslag for det kommende års finanslov. Nedskæringer på de offentlige budgetter fører i sig selv til mindre provenue fra skatter og moms og øgede udgifter til understøttelse, forklarede han - og så kickstartede regeringen økomien med en lempelse af finanspolitikken. Hvad der helt givet bidrog til stigningen i beskæftigelsen de følgende tre år.
Finansministeren ved altså godt, at en stram finanspolitik ikke er vejen ad hvilken, man løser 235.000 menneskers problem med ikke at kunne få arbejde.

Den egentlige årsag til balance-fokuseringen kan staves med tre bogstaver: Ø-M-U.
I Maarstricht-traktaten er nedfældet et krav om, at den offentlige sektors gæld ikke må overstige 60 procent af bruttonationalproduktet. Underskuddet på statens budget må ikke overstige tre procent. Og inflationen skal være lav. Trods det danske forbehold overfor at deltage i en kommende økonomisk-monetær union er det disse krav, der styrer finansloven. Ligesom de er årsagen til, at den tyske forbundskansler, Helmut Kohl, i forgårs lovede Forbundsdagen at spare Tysklands næste budgetunderskud ned under de magiske tre procent. Og til at alle de andre europæiske regeringer skærer og skræller i budgetterne og forsøger at opnå de laveste lønomkostninger i håb om at forbedre deres internationale konkurrenceevne.
Det virker bare ikke, fordi den europæiske økonomi stort set er en lukket økonomi. Hvis det lykkes for et land at forbedre sin konkurrenceevne og øge sine markedsandele, ja, så skrumper markedsandelene for et eller flere af de andre lande.
Denne inter-europæiske konkurrence om at opnå de laveste lønninger, laveste inflation og mindste budgetunderskud øger altså ikke beskæftigelsen. Den gør tværtimod udsigterne for de 20 millioner arbejdsløse europæere temmeligt håbløse.
Det paradoksale i al denne budgetsnak er, at lige netop øget beskæftigelse i den private sektor ville medføre store forbedringer af det offentlige budget. For Danmarks vedkommende har Finansministeriet regnet ud, at en budgetunderskuddet reduceres med omkring 13 milliarder for hvert procentpoint, arbejdsløsheden falder. Noget lignende gør sig selvfølgelig gældende i resten af Europa.
Et enkelt land i Europa kan ikke gøre det alene. Frankrig prøvede sig selv af som Europas økonomiske motor i begyndelsen af 1980'erne og konstaterede hurtigt, at enegang ikke betaler sig.
Men de europæiske lande kunne i fællesskab kickstarte økonomien a la Lykketoft anno 1993 og se stort på, at inflationen steg et par procent.
Det ville med al sandsynlighed få beskæftigelsen til at stige - og dermed på lidt længere sigt budgetunderskudene til at falde.
"Look after employment, and the budget will look after itself", som den britiske økonom Keynes sagde i 1933.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu