Læsetid: 6 min.

Denne gang liren - og hvad så nu Persson?

26. november 1996

Den italienske lire er nu gået med i EU's monetære samarbejde. Det øger endnu engang presset på Sverige og Storbritannien

Informations korrespondent

Med den sædvanlige hysteri, der omgiver enhver beslutning om spørgsmål, der berører valutamarkedet, måtte en stor del af pressekorpset i Bruxelles tilbringe den forgangne weekend i Albert Borchette centret i Bruxelles.
Bevæbnede med mobiltelefoner ventede især journalisterne fra de finansielle nyhedsbureauer på besked om, hvorvidt den italienske lire nu efter fire år ude i kulden kunne lukkes tilbage ind i varmen i EU-landenes monetære samarbejde - EMS'en. Et valutakurs-samarbejde, hvor hvert lands valuta har en fastlagt kurs, som må svinge 15 procent til hver side og hvor de øvrige lande kommer til hjælp, hvis en eller flere valutaer kommer under pres på de finansielle markeder.
Efter en lang diskussion søndag mellem EU's økonomi- og finansministre blev beslutningen truffet. Italien er tilbage i EMS-klubben og udenfor er kun Sverige, Storbritannien og Grækenland.
Den italienske lire kom ind i EU's valutasamarbejde med en kurs, hvor en tysk D-mark koster 990 italienske lire. Set fra sidelinien kan det være ganske svært at forstå, hvorfor et halvt hundrede journalister tilbringer det meste af en weekend i venten på en sådan beslutning, når al statistik viser, at den italienske lire gennem de seneste 18 måneder er blevet handlet til en kurs, der netop ligger omkring 990 lire for en D-mark.
Det interessante ved beslutningen om et fornyet italiensk EMS-medlemskab skal da også findes alle mulige andre steder end netop i den beslutning, som EU's økonomi- og finansministre traf sent søndag aften. Den virkelige interesse samler sig i langt højere grad omkring de politiske signaler, som beslutningen er udtryk for.
Set gennem danske briller er det mest interessante klart spørgsmålet om, hvilken indflydelse den italienske beslutning får på de svenske diskussioner om et medlemskab af EU's økonomiske- og monetære union (ØMU).
Blandt de fem adgangskrav, der skal opfyldes for at et land kan blive medlem af ØMU'en er der et, som har direkte forbindelse til det nuværende valutasamarbejde. I følge Maastricht-traktaten skal et land have været et stabilt medlem af EMS'en i mindst to år for at kunne gå med i EUs fælles mønt.
Nogle lande argumenterer for, at dette krav ikke gælder længere, da det oprindelige EMS-samarbejde brød sammen den 2. august 1993. Enkelte lande med Tyskland i spidsen argumenterer for, at kravet stadig gælder. Og den tyske interesse for dette spørgsmål er årsagen til, at først Østrig, så Finland og nu Italien igennem det seneste halve år er gået med i EMS'en.
I Sverige og Storbritannien er der ingen ambitioner om at gå med i valutasamarbejdet og disse to lande argumenterer derfor med, at dette krav ikke længere gælder. Så sent som på en konference i Frankfurt i sidste uge gentog den svenske nationalbank-direktør Urban Bäckström det svenske synspunkt, at dette adgangskrav ikke har nogen betydning for Sverige.
Fælles for både Sverige og Storbritannien er, at begge lande har en indenrigspolitisk opinion, der er imod medlemskab af den økonomiske- og monetære union, men at den politiske elite klart ønsker at holde mulighederne åbne for at kunne være med i ØMU'en fra starten, når den indledes den 1. januar 1999.
Det første spørgsmål, som det italienske EMS-medlemskab rejser er, om de øvrige EU-lande i sidste ende ville træffe en beslutning om, at Sverige og/eller Storbritannien ikke kunne få lov til at gå med i ØMU'en fra starten, hvis de ellers i øvrigt opfylder adgangskravene, men bare ikke har været medlemmer af EMS'en i de krævede to år.

Svaret er formentlig nej. Især når det gælder Storbritannien, er de store EU-lande som Tyskland og Frankrig meget opsatte på at få briterne med i møntunionen, mens Sverige i den diskussion nærmest er en ligegyldig parantes, fordi den svenske økonomi i det store hele er uden betydning.
Til gengæld sætter søndagens beslutning fokus på andre områder i den løbende diskussion om den økonomiske- og monetære union.
For det første er beslutningen endnu et bevis på, at et flertal af EU-landene tager ØMU-projektet alvorligt. EU's økonomi- og finansministre skal den kommende uge diskutere flere andre sager, der også er forbundet til virkeliggørelsen af ØMU-projektet og det forventes, at EU-topmødet i midten af december vil træffe yderligere en række beslutninger, som vil sætte ØMUen på skinner. Samtidig er søndagens begivenhed med til at sætte nyt skub i ØMU-diskussionerne i både Storbritannien og Sverige.
Den britiske finansminister Kenneth Clarke måtte mandag afgive en erklæring i det britiske parlament, hvor han tilbageviste en stort opsat artikel i The Sunday Times, som afslørede fortrolige dokumenter, som avisen påstod ville tvinge Storbritannien med i et nyt EMS-system, når først EU's møntunion er gået i gang.
I Sverige er den indenrigspolitiske debat om ØMU lige så problematisk som i Storbritannien. Den officielle linie i det socialdemokratiske regeringsparti er, at spørgsmålet om ØMU-medlemskab først skal afgøres på partikongressen næste efterår. Indtil da skal diskussionen inden for partiet være åben og fri, og derfor vil statsminister Göran Persson ikke påvirke debatten ved blandt andet at søge om et svensk medlemskab af EMS'en.

Efter præsentationen af en uafhængig ekspert-rapport udarbejdet af nationaløkonomen Lars Calmfors, der blev offentliggjort for en måned siden, bliver det stadig mere klart, at Sverige ikke vil gå med i EU's møntunion fra starten. Calmfors siger direkte i rapporten, der blev bestilt af den tidligere statsminister Ingvar Carlsson, at det vil være bedre for Sverige at stå uden for ØMU'en, sådan at Sverige har muligheden for at devaluere, sådan som landet gjorde eksempelvis i starten af firserne, hvor den svenske krone blev nedskrevet med 16 procent for at styrke den svenske konkurrenceevne.
De fleste iagttagere af svensk politik hælder i dag mod den opfattelse, at Sverige ikke vil gå med i møntunionen før år 2002. På det tidspunkt vil den fælles EU-mønt også være indført rent fysisk, og der vil være euro-sedler og mønter i omløb. På det tidspunkt vil "bevisbyrden" i følge en iagttager vende.
I dag er det tilhængerne af et svensk ØMU-medlemskab, der skal argumentere for, at det ikke er farligt for Sverige at gå med i møntunionen. Når først den økonomiske- og monetære union er gennemført, vil det være ØMU-modstanderne, der skal argumentere for, hvorfor Sverige ikke skulle gå med møntunionen.
En taktik, der i høj grad er identisk med den, som den danske økonomiminister Marianne Jelved har i spørgsmålet om dansk medlemskab i ØMU'en. Udelukkende med den forskel, at Danmark ikke kan gå med i møntunionen uden en folkeafstemning, mens beslutningen i Sverige skal træffes af den svenske Riksdag.
På det helt overordnede plan peger flere diplomater i Bruxelles på, at den tøven i forhold til ØMU-medlemskab, som Danmark og Sverige lægger for dagen, er med til at underminere disse to landes ønske om, at den kommende EU-traktat skal indeholde et særligt kapitel om beskæftigelse.
Danmark og Sverige har begge fremlagt forslag om, at den næste EU-traktat skal indeholde et sæt spilleregler for, hvordan EU-landene i fællesskab kan og skal gøre en indsats for i fælleskab at bekæmpe arbejdsløsheden. Disse forslag er mødt med skepsis fra især de tre store lande Tyskland, Frankrig og Storbritannien, hvoraf især Tyskland frygter, at forslaget vil være med til at underminere den økonomiske politik, som deltagerne i ØMU'en skal føre.
Når Danmark og Sverige begge som udgangspunkt meddeler indenrigspolitisk, at de ikke ønsker at være med i ØMU-projektet fra starten, er de samtidig med til at bekræfte de tyske bekymringer, vurderer flere diplomater.
Weekendens beslutning er endnu engang med til at aktualisere den indenrigspolitiske debat i både Storbritannien og Sverige. Og de kommende ØMU-beslutninger i løbet af de næste uger vil også bidrage til at holde gang i en debat, som begge lande af indenrigspolitiske årsager helst var foruden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu