Læsetid: 5 min.

Hvem skød Clemmensen?

9. november 1996

Carl Henrik Clemmensen blev myrdet i 1943. Politiet anklagede tre danske SS-folk. En af de tre blev henrettet for mordet efter befrielsen. En anden forsvandt. Den tredie - Søren Kam - flygtede til Tyskland, hvor han aldrig er blevet stillet for retten

Otte skud: Ifølge politiets obduktion af den afdøde den 31. august 1943 "konstateres følgende læsioner":
"1. Gennem venstre tindinge-, storhjerne, lillehjerne- til højre nakkeregion. 2. Gennem venstre kind, svælg og halshvirvelsøjlen til højre side af kraniets underflade. 3. Gennem venstre kind, tungen og halsmuskler til højre side af halsen. 4. Gennem bugvæg, lever og lunge til ryggen. 5. Gennem bugvæg, tyktarmkrøs og ryggen. 6. Gennem bugvæg, lever og ryggen. 7. Gennem bugvæg, mavesæk og ryggen. 8. Gennem bugvæg, venstre nyre og ryggen."
Afdøde er journalist Carl Henrik Clemmensen, som tidligt om morgenen den 30. august er blevet fundet på Lundtoftevej i Lyngby.
Det danske politi finder hurtigt ud af, at gerningsmændene er de danske SS-soldater Søren Kam, Knud Flemming Helweg-Larsen og Jørgen Bitsch.
Men ifølge politiets rapport fra januar 1944 holder tyskerne hånden over de tre:
"Saavel Helweg-Larsen som Søren Kam blev derefter anholdt af det tyske Politi og overgivet til SS-Gericht som rette myndighed. De blev ført til Berlin, men ganske kort Tid efter løsladt. Begge har senere været her i Landet. Det har været umuligt for de danske Myndigheder at skaffe Oplysninger om, hvad der videre er passeret i Sagen", hedder det.
Efter krigen bliver Knud Flemming Helweg-Larsen fanget og henrettet for mordet. Men Jørgen Bitsch og Søren Kam er forsvundet. Først i 1953 dukker Søren Kam op i Bayern (mens Jørgen Bitsch aldrig er blevet fundet).

Et halvt århundrede senere har Udenrigsministeriet nu officielt bedt Tyskland forklare, hvorfor Søren Kam - som i dag er tysk statsborger - aldrig er blevet retsforfulgt for mordet.
Den tyske avis die tageszeitung skrev imidlertid i januar i år, at sagen blev stoppet i 1971 på grund af manglende beviser. Begrundelse: den dødsdømte Helweg-Larsens erklæring under den danske retssag var ikke tilstrækkelig bevis for, at Søren Kam havde deltaget i mordet.
Information har set på de modstridende forklaringerne om, hvad der skete den dag i august 1943.

Den 30. august 1943 har Danmark været besat i mere end tre år. Dagen før har de danske myndigheder opgivet samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt. Regeringen er trådt tilbage. Flåden har sænket sig selv i København, og tyskerne har indført undtagelsestilstand.
Samme dag har "Clemme" på Østerport station i København spyttet på fortovet foran en journalist fra det nazistiske dagblad Fædrelandet og kaldt ham for "landsforræder".
Dette hører Knud Flemming Helweg-Larsen, der er SS-mand og netop hjemvendt fra Østfronten. Der må statueres et eksempel.
Helweg-Larsen begiver sig til adressen A. F. Kriegersvej 3 på Østerbro, hvor Germanische Leitstelle har til huse. Her møder han Søren Kam som på det tidspunkt er leder af Schalburg-skolen.
Knud Flemming Helveg-Larsen siger under sin retssag efter befrielsen, at han på forhånd kender Søren Kam "udmærket". De to bliver enige om hente Clemmensen samme aften for at give ham "et drag prygl".
Selv forklarer Søren Kam i 1977 til forfatteren Erik Haaest i bogen Udyr eller hvad?, at han ikke kendte Helweg-Larsen før den dag. Da Søren Kam den aften sammen med Jørgen Bitsch - som også kommer fra Schalburg-skolen - tager afsted for at mødes med Helweg-Larsen, er der tale om en ordre, siger han.

De tre mænd (og en tysk chauffør, som aldrig er blevet identificeret) henter ved ni-tiden om aftenen Clemmensen på dennes adresse i Ordrup og kører ham ud til Helweg-Larsens sommerhus i Frederiksdal.
Opgave: at "afhøre" Clemmensen. Helweg-Larsen forklarer i retten efter krigen, at de alle tre var tilstede under afhøringen i sommerhuset.
Mens Søren Kam fortæller Erik Haaest, at Helweg-Larsen gav ham selv og Jørgen Bitsch besked om at vente i et andet lokale, mens Helweg-Larsen foretog afhøringen.
Efter at have udspurgt Clemmensen om hans forbindelse til modstandsbevægelsen kører de tilbage mod København. På Lundtoftevej uden for Lyngby standser bilen.
Knud Flemming Helweg-Larsen forklarer efter befrielsen, at de tre har besluttet, at Clemmensen skal have "tæsk", før han bliver sat af i København.
"Lundtoftevej var øde og velegnet," fortæller Helweg-Larsen i retten.
"Først gjorde vi ham skideangst med revolverne. Vi råbte og skreg... Vi var meget ophidsede, og jeg ved ikke, hvordan det kom, at han skulle skydes. Men vi skød alle tre på én gang... Vi lod ham ligge og kørte hjem."
Søren Kam forklarer selv i bogen Udyr eller hvad?, at han var uskyldig i drabet.
Ifølge Søren Kam var bilen på vej tilbage til København, da Knud Flemming Helweg-Larsen pludselig gav den tyske chauffør besked på at standse:
"Han (Helweg-Larsen, red.) sagde, at vi skulle forrette vor nødtørft. Vi stod alle ud af vognen. Så sagde Helweg-Larsen: Jeg prøver endnu en gang, om han vil snakke... Så gik han lidt væk med arrestanten. Vi kunne se dem, men ikke høre, hvad der blev sagt. Pludselig hørte vi nogle skud. Vi styrtede derhen. Manden lå jorden... Det var helt tydelig, at han var død. Så sagde Helweg-Larsen: Jeg appellerer til jer som gode kammerater om også at skyde i mandens krop. Så er vi i hvertfald fælles om det. Jeg protesterede. Det samme gjorde Bitsch... Nu bagefter kan jeg godt se, at det var mit livs dumhed. Misforstået kammeratskab."

Den samme "misforståede kammeratskabsfølelse" får Søren Kam til - sammen med de to andre - efterfølgende ved krigsretten i Berlin at tilstå at have begået mordet, siger han.
Men retten anser mordet for et Fehme-mord, altså en lovlig krigshandling, og de tre frikendes. Hvorpå de melder sig til fronttjeneste.
Søren Kam kommer til sit gamle regiment, Germania, som er en del af Division Viking, som er indsat på Østfrontens sydlige afsnit.
Her gør han hele tilbagetoget med den tyske hær og får den 7. februar 1945 overrakt Jernkorsets Ridderkors af Adolf Hitler.
Ved krigens afslutning skjuler Søren Kam sig - ifølge eget udsagn - under navnet Peter Müller.
Da det daværende Vesttyskland i 1953 giver en omfattende amnesti, melder Søren Kam sig til politiet og fortæller, hvad hans virkelig navn er. Han får nu papir på at være danskeren Søren Kam, og i 1955 får han tysk statsborgerskab.
Siden lever han en anonym tilværelse som salgschef på et bryggeri i Bayern.

Hvorvidt Søren Kam i dag vil kunne dømmes for mordet på Carl Henrik Clemmensen er usikkert.
Der vil efter alt at dømme ikke være nogen overlevende vidner, og anklageren vil derfor være nødt til at føre sagen ud fra retsprotokollerne fra 1945.
På èt punkt synes det dog sikkert, at Søren Kam bliver nød til at finde på en anden og bedre forklaring, hvis han en dag stilles for retten i Tyskland.
Søren Kam hævder, at han først skød på Clemmensen, da denne lå død på jorden.
Men obduktionsrapporten fra den 31. august 1943 beskriver et andet forløb.
Om de otte skud, der dræbte Clemmensen, hedder det, at "samtlige skudkanaler er affyret i retning forfra fra venstre bagud mod højre. De er beliggende fra 110 cm til 155 cm over fodsålerne og ligger i næsten vandret retning... Flere af skuddene er affyret på nær hold og alle skuddene er affyret så godt som samtidig, medens afdøde har været i opret stilling (kursiv, red)".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu