Læsetid: 5 min.

Kokken, kulturformidleren, kuratoren og krakket

23. november 1996

Alle støttemidlerne gik til kultur, hævder Tor Nørretranders efter Mindship-konkursen - dokumentationen mangler stadig

Good evening and welcome to the mindship, sagde Tor Nørretranders med ro og autoritet, hver gang han greb mikrofonen i Kedelsmedjen og præsenterede den offentlige del af Third Culture Copenhagen (TCC) seminarerne.
Der var store sager på dagsordenen: Vakuumbomber, kaos-teori, stor litteratur og hjerneforskning blandet med eksperimentalmusik og computer-animerede indblik i menneskets underbevidsthed. Nørretranders beskrev i sin åbningstale lokalerne på Holmen som et "velorganiseret Christiania" og atmosfæren på Holmen, der har været ubetrådt af civile fødder i over 300 år, som præget af "pionérånd".
Det var tanken, at Mindship skulle sejle København og kulturen ind i næste årtusinde. Visionen var solgt til kulturministeriet, der i december 1994 bevilgede fem millioner til afholdelsen af TCC. Senere bidrog forskningsministeriet og undervisningsministeriet med henholdsvis 1,154 og 3,5 millioner kroner.
Samlet altså for 9.654,000 kroner Third Culture, administreret af Mindship-fonden. Alt kørte tilsyneladende på skinner; Kunst mødte videnskab, så stødte gastronomien til i april, da Mindship-fonden anført af direktør Tor Nørretranders hyrede popkok Henrik Boserup til at drive kantine. Så gik noget galt; den 12. november forsvandt kunst, videnskab og gastronomi ind i et sort hul.

Den 12. november i år blev Mindship Fonden begæret konkurs og stillet til regnskab for et underskud på cirka 14 millioner kroner.
Det første spørgsmål, der meldte sig i befolkningen og pressen, da den sidste røg fra Boserups køkken havde lagt sig, var spørgsmålene: Er offenlige støttemidler flydt sammen med Mindship-fondens aktiviteter, herunder restaurationsflagskibet Canteena?
Deles kulturmidler ud i flæng til ansvarsløse projektmageres hals- og hovedløse tivolisering af kunst og kultur?
Tor Nørretranders har på det seneste flere gange i medierne påpeget, at de små ti millioner, offentligheden investerede i TCC, er gået til det, de var øremærket til.
Hvis man ser isoleret på den brevveksling, der er foregået mellem Nørretranders og kulturministeriet i forbindelse med udbetalingen af støttekronerne, der er faldet i rater efter begæring fra Mindship-direktøren, syner alt af, at tingene er gået redeligt for sig.
Nørretranders skriver den 11. december til kulturministeriet: "Som bekendt var - og er - projektets likviditet meget anspændt i denne startfase. Vi har påbegyndt renovering og indretning af vore bygninger, ligesom budgetsatte større anskaffelser til edb og kommunikationsforbindelser står for døren."
Med få og runde nøgletal angiver Nørretranders, hvad man konkret har udgifter til; det er ting som vvs-installationer, der koster 100.000 kroner, PR og trykte materialer, der koster 150.000 o.s.v. Samlet står man og mangler 1.350.000 kroner, som Mindship ønsker til rådighed på sin konto i Danske Bank, med valør den 2. januar 1996.
Ministeriet svarer, at man har anmodet bogholderiet om at overføre 1.350.000 kroner til Mindship-kontoen.
Den 4. juli 1996 skriver Nørretranders igen til ministeriet efter penge. Ministeriet svarer, at "de næste rater for 1996 op til 1,2 millioner vil kunne udbetales herfra ved fremsendelse af et revideret budget for 1996 hvoraf fremgår, at udgifter for og indtægter til TCC balancerer."
Nørretranders fremsender et revideret budget, som fremviser den smukkeste balance. Indtægterne udgør 7.920 tusind kroner, udgifterne nøjagtig det samme.

Allerede her siger almindelig borgerlig snusfornuft, at tallene må være tilpassede det ministerielle balancekrav, frem for at være en afspejling af de økonomiske realiteter i TCC's økonomi. Mindship Fonden sætter en post som skiltning til kr. 60.000, og udgifter ved offentlige arrangementer til 204.000 kroner, men hvad beløbene reelt dækker, fremgår ikke.
Der spørges på den anden side heller ikke. Til forskel fra f. eks. socialministeriet stiller kulturministeriet ikke krav om særligt tilsyn med uddelte midler. Det har for så vidt stået som behørig garanti, at revisor- og advokatudgifter i det første samlede Mindship-budget af Mindship-fonden er sat til 90.000 kroner alene for regnskabsåret 1995.
Der erlægges årsregnskab for 1995, og tallene ser pæne ud.
Først den 31. oktober aner man en mislyd i brevvekslingen mellem ministeriet og Nørretranders. "I forlængelse af mødet i går skal jeg beklage, at vi den 2. juli 1996 fejlagtigt har forsynet et budget for 1996 dækkende en række af Mindship Fondens aktiviteter
med overskriften "TCC", således at det fejlagtigt kunne fremstå, som om vi anvendte midler fra støtten til TCC til andre aktiviteter, herunder indretning af Ubådshallen i bygning 90 til restauration."...
"Der er, som omtalt, ikke anvendt midler fra statstøtten til opbygningen af restauration," skriver Nørretranders.
Da Pia Kjærsgaard (DF) efter konkursen bad kulturminister Jytte Hilden (S) om at redegøre for, om kulturmidler var havnet i Mindship Fondens restaurationsområde, svarede Hilden, at det var de ikke.

Hvad man ud over Tor Nørretranders' ord har at henholde sig til, er et såkaldt perioderegnskab fra TCC's revisionsfirma, Deloitte & Touche, der den 31. august med nøgne og ind imellem deliristiske tal angiver, at der skal gribes ind øjeblikkeligt, hvis man vil undgå, at Mindship Fonden går konkurs i løbet af oktober/november.
Det hedder i rapporten: "Der eksisterer et finansieringsbehov på 7,8 millioner kroner, hvortil skal lægges det fornødne indskud til reetablering af fondskapitalen (300.000 som oprindelig udgjordes af kulturministeriets første rateudbetaling, red.) og fremtidige investeringer i restauranten.
Ifølge en kreditor, Information har talt med, ville man fra kreditorside have stillet sig forstående, hvis Mindship Fonden i lyset af de økonomiske realiteter havde lagt kortene på bordet og foreslået en ordning, der kunne have bragt skuden flot. Der var på det tidspunkt ikke så meget at miste, men derimod en del at vinde for små og store kreditorer, der havde leveret i god tro til Boserup og Nørretranders, samt fondens daværende regnskabschef, Sten Knudsen.

Mindship Fonden reagerede ikke på det alarmerende regnskab.
Ingen af ministerierne reagerede.
Mindship, profileret af den overbookede og svimlende populære restaurant, kørte uanfægtet videre indtil hele mind-boblen brast den 12. november.
Der er adskillige regnskabsmæssige pudsigheder i det tilgængelige materiale. Det fremgår af perioderegnskabet fra august, at lokalernes indretning søges afskrevet over ti år, skønt udgangspunktet hele tiden har været, at de skulle afskrives over 21 måneder. Revisorfirmaet påtaler, at hensyn til gældende moms og skatteregler effektivt vil belaste budgettet med yderligere 880.000 kroner. Man er med andre ord gået ud fra, at man pr. aftale var fritaget for moms, hvor det ikke var tilfældet. Borgerlig snusfornuft synes ikke at være adelsmærket bag den økonomiske styring af Mindship Fonden.
Værst for Nørretranders er, at der ikke fra Mindships side synes erlagt nogen som helst dokumentation for, at Canteena, TCC og Mindships aktiviteter i øvrigt ikke er flydt sammen i en fælles kasse, som det tit ses i rodebutikker. Tværtimod peger ganske meget på, at der ikke har været vandtætte økonomiske skotter mellem Canteenaen og den offentligt støttede kultur. Mindships repræsentationskonto hos Boserup f. eks. er en flydende størrelse, eller som det hedder i perioderegnskabet: repræsentationen er ikke i tilstrækkelig grad registreret.
Kulturministeriet foretager pt en kriserevision, der skal klarlægge forholdene. Henrik Boserup blev fredag politianmeldt.
Mindship som et velorganiseret Christiania - en køn tanke, bortset fra at de økonomiske fakta lugter mere af stærk snustobak end af borgerlig snusfornuft.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu