Læsetid: 5 min.

Matematik er ikke mig

13. november 1996

Fyringer af lærere hos naturvidenskaberne er virkelighed, mens erhvervslivet råber på flere dygtige unge inden for de kriseramte fag. Men de unge vil være humanister

I disse dage går lærerne på det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet rundt og ser sig over skulderen. En prikkerunde er på vej.
En reduktion i lærerstaben hos matematikerne, fysikerne og kemikerne kalder på krisemøder, og i mandags var meldingen hos fysikerne på Ørsted-Instituttet, at hvis der ikke ydes akut krisehjælp fra Universitetet eller Undervisningsministeriet vil syv-otte af de "gamle" fysiklærere mærke et prik på skulderen.
De skal så forlade universitetet pr. 1. januar næste år. Der er simpelthen ikke penge nok til at bevare alle 103 stillinger.
Samlet skal det Naturvidenskabelige Fakultet skære 30 stillinger væk næste år, for det forventede underskud på kontoen er 50 millioner kroner.
Manglen på penge hos naturvidenskaberne er først og fremmest et resultat af vigende studentertilgang. Færre studenter betyder færre penge, for fakulteterne finansieres efter hvor mange studerende de har - den såkaldte taxameterordning.
Den lave studentersøgning til de hårde naturvidenskabelige uddannelser - fysik, matematik og kemi - ses som et stort problem i industrien. Som et eksternt medlem af Det naturvidenskabelige Fakultetsråd udtrykker det i et brev til universitetets rektor "vil den lave søgning på længere sigt få negativ indflydelse på samfundsudviklingen."
Men hvordan er det kommet til, at der i Danmark - med den fine arv fra nobelpristageren Bohr og fra Ørsted - ikke længere er interesse for hård naturvidenskab?
Hvordan kan det gå til, at søgningen til ingeniør-uddannelserne er halveret siden 1990, og at der bare sidste sommer var et markant fald i søgningen til de naturvidenskabelige uddannelser?
Hvorfor søger de unge mod de humanistiske fag som antropologi, psykologi og sprog?

Årsagen til de unges mangel på interesse for de hårde videnskaber er mange.
Udviklingen viser, at interessen, tydeliggjort i antallet af ansøgere til naturvidenskabsfagene, er faldet med 28 procent alene de sidste fire år. Og det på trods af, at der på netop de hårde naturvidenskabelige fag er frit optag i modsætning til alle andre fag.
"En tendens i tiden", mener nogle det er et udslag af.
SF's Kjeld Rahbæk Møller mener, der er tale om et dybtliggende kulturelt fænomen, der er opstået som modpol til tidligere århundreders fremskridtstro og tro på teknikkens velsignelser.
Dekan Henrik Jeppesen på Det naturvidenskabelige Fakultet mener blandt andre, at den manglende interesse for den hårde naturvidenskab er et udslag af, at lærerne i folkeskolen ikke er tilstrækkeligt kvalificerede, og at eleverne derfor mister interessen. Den manglende interesse fortsætter op gennem gymnasiet, og når de kommer til valg af universitetsstudium, vælger de naturvidenskaberne fra.
Atter andre mener, at de unge vælger fag, som har noget med mennesker og filosofi at gøre, fordi der er et behov for forklaringer på livets store spørgsmål - en tendens i tiden.

Den generelle mistro til naturvidenskaben er nok det, der - ifølge en rapport af englænderen Anthony Mercer - bliver tillagt størst betydning for den vigende tilgang til fagene hos de unge.
Mennesker har et ambivalent forhold til teknologi og naturvidenskab. På den ene side er teknologi og produktion en naturlig del af dagligdagen, men samtidig er der frygt for genetisk manipulation, økologisk sammenbrud og atomvåben.
Og billedet af naturvidenskabsmanden er, at han er skurken bag de store katastrofer.
Mistroen har gjort, at naturvidenskab ikke længere agtes så højt som de humanistiske videnskaber, og at naturvidenskabelig viden ikke længere anses for at være essentielt for mennesker, viser den engelske rapport.
Den generelle tendens til de unges manglende søgning mod de hårde naturvidenskaber er altså ikke blot et dansk fænomen.
I alle europæiske lande - med undtagelse af Frankrig og Finland - er tendensen den samme.
En rapport af to videnskabsmænd, Francoise Côme og Philippe D. Grosjean, peger på mulige årsager til den aktuelle naturvidenskabelige krise.
Den fastslår, at krisen også hænger sammen med den økonomiske situation i Europa. Lige efter Anden Verdenskrig havde naturvidenskab og teknologi deres glansperioder, og et samfund i genopbygning anså områderne som værdifulde. Nu søger man mere åndelige værdier og tillægger ikke naturvidenskaberne samme høje værdi.
Både erhvervslivet, naturvidenskabsfolk og politikere er klar over, at det er nødvendigt at vende interessen hos de unge.
I januar i år var der en forespørgselsdebat i Folketinget om emnet. Ole Vig Jensen kvitterede:
"I stedet for at fortvivle over, at eleverne og de studerende svigter de hårde fag, skulle vi måske se kritisk på fagenes indhold og profil og måske ikke mindst på formidlingen af dem. Vore unge mennesker kan have gode grunde til at vælge, som de gør, men for samfundet kan det blive problematisk."
Også den svenske undervisningsminister, Carl Tham, mener, der er gode grunde til, at unge mennesker vælger de hårde videnskaber fra. Han synes til gengæld, det er et sundt tegn, at mange unge er skeptiske overfor naturvidenskab og teknologi. Han mener, krisen er et udsagn til alle universiteter i Europa: "Udfordringen fra de unge bør være udgangspunktet for en kritisk revaluering af naturvidenskabens stilling i den moderne verden."

I Danmark starter krisehjælpen - forsøget på at hverve unge - ikke med en diskussion af naturvidenskabernes placering. Men der er mange forsøg på at få de unge til at ændre holdning.
Undervisningsministeren forsøger først og fremmest at stimulere interessen i de nederste dele af skolesystemet. Med folkeskoleloven fra 1993 er der indført 11 ugentlige timer i natur/teknik, og ønsket er at fange interessen - især pigernes - allerede her.
Opgøret med tanken om enhedslæreren er også en del af strategien. Undervisningsministeren mener, at hvis læreruddannelsen indeholder færre fag vil fremtidens lærer have større indsigt og være bedre til at undervise. Deri skal naturfagsundervisningen også styrkes. Længere oppe i skolesystemet er universiteterne også begyndt at finde ud af, at noget må gøres. De har indledt en charmeoffensiv for at lokke flere studerende til.
Information om fagene til gymnasieeleverne er en af metoderne, men fremover er den personlige kontakt til de unge af afgørende betydning. Universiteterne vil - som Danmarks Tekniske Universitet allerede gør - invitere de unge til en introduktionsdag.
Derudover tilbyder f.eks Det naturvidenskabelige Fakultet i København gymnasieeleverne hjælp til opgaveløsning. Og fakultetet laver særnumre om de hårde fag med tiltrækkende billeder og artikler.
Endelig arbejdes der på at forbedre undervisningen med en bedre pædagogisk tilrettelæggelse og fag som naturfilosofi er indført i erkendelse af, at de unge har filosofiske interesser.
De mange tiltag og charmeoffensiver for at fremme interessen for de hårde naturvidenskaber kan ende med at give bonus.
Folkene på og tæt ved Det naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet tror, at tiltagene vil hjælpe, og at fluktuationerne i søgningen er kortvarige. De bejler til universitetets ledelse, politikerne og undervisningsministeren for at få dem til at lægge de millioner på bordet, som mangler. Millioner til at undgå fyringer.
Men det kan også være, at nedgangen i søgningen er langvarig. I så fald er krisen også - udover en tidstendens - udtryk for en forskydning mellem naturvidenskaberne indbyrdes. Den gamle tids fremskridtstro var knyttet til fysikerne - den er nu brudt sammen. Flere unge søger til bløde naturvidenskabelige fag som biologi - måske for at afbøde de værste følger af "fremskridtet."
Den del af krisen løses ikke med økonomisk krisehjælp fra rektors julegavebord. Den må naturvidenskaberne klare selv, i et indbyrdes opgør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu