Analyse
Læsetid: 5 min.

Overraskende rolleskift på Asiatisk Plads

15. november 1996

Udskiftninger i Udenrigsministeriets top-ledelse var ventet. Udpegelsen af efterfølgerne kan få større betydning for dansk udenrigspolitik end den almindelige vælger bryder sig om at vide

Hvorfor overhovedet bruge 280 spaltelinier på en analyse af nyheden om, at Udenrigsministeriet næste år skal have både ny departementschef i Nordgruppen og ny direktør?
Hvorfor har det overhovedet interesse, at endnu et par karriere-diplomater i udenrigstjenesten får mulighed for at rykke op i stillinger i 40. lønramme?
At besvare spørgsmålene med, at det kan have afgørende betydning for udformningen af dansk udenrigspolitik, vil umiddelbart være det samme som at sige, at hverken udenrigsministeren, regeringen eller for den sags skyld Folketinget og dets forskellige organer har nogen indflydelse på dette område. Det er naturligvis ikke tilfældet. Men mængden af udenrigspolitiske beslutninger, der dagligt skal træffes, er enorm, også i et lille land som Danmark, der set gennem internationale briller kun har marginal betydning. Blandt andet i kraft af Danmarks medlemskab af EU har det stor betydning, at den udenrigsministerielle maskine er velsmurt og fungerer optimalt.
Generelt set kan man sige, at departementchefens og direktørens indflydelse især ligger i det vacum, der opstår, når udenrigsministeren er "svag." Forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen beskriver i sin erindringsbog, hvordan han i høj grad måtte se sig selv optræde i rollen som statist ved et EU-møde i 1982 få dage efter hans udnævnelse til udenrigsminister. Uden et indgående kendskab til sagerne på dagsordenen var Uffe Ellemann-Jensen i høj grad tvunget til at følge embedsmændenes råd og vejledning og i øvrigt sine egne politiske instinkter.
Der findes også et utal af sager, hvor departementschefer har spillet afgørende politiske roller, selv når ministeren havde opnået en større erfaring. Det var for eksempel den tidligere departementchef Knud-Erik Tygesen, der fostrede ideen om en vejledende folkeafstemning om EF-pakken.
Og er der et område, hvor Udenrigsministeriets departementchef for alvor har frit slag, er det, når han optræder som Danmarks budgetminister ved de årlige forhandlinger om rammerne for EU's budget.
Formelt set er det udenrigsministeren selv, der forhandler på Danmarks vegne om fordelingen af de omkring 630 milliarder kroner på EU-budgettet. Og formelt set agerer udenrigsministeren på et mandat fra Folketingets Europaudvalg.
Men det er også en velkendt hemmelighed, at hverken udenrigsminister eller Europaudvalg forstår de indviklede budgetforhandlinger, og at de notater om forhandlingerne, der udarbejdes af Udenrigsministeriet, er lige så glatte som våd håndsæbe, sådan at departementchefen stort set har frie hænder, når rammerne for EU-budgettet skal forhandles på plads. En situation, der dog kun opstår, fordi departementcheferne altid agerer som meget ansvarlige embedsmænd og reelt optræder i forhandlingerne med krav, der må antages at have stor opbakning i Folketinget.

Det er to ganske forskellige stillinger, der nu skal besættes i Udenrigsministeriet. Stillingen som direktør er ledig fra den 1. juli næste år. Groft sagt findes der to forskellige typer af direktører.
Den ene type kan kaldes for administratoren eller hovmesteren. Det er den direktør, der ikke har de store ambitioner om at blande sig i udformningen af den danske udenrigspolitik, men primært koncentrerer sig om administrativt at drive den enorme forretning, som Udenrigsministeriet er. Det gælder ikke alene alle de ansatte på Asiatisk Plads, men også alle Danmarks ambassader og konsulater i udlandet samt alle danske
u-landsprojekter.
Den anden type direktør kunne kaldes for toastmasteren og hører hjemme i den kategori, der konstant kommer med input til, hvordan Danmarks udenrigspolitik skal være.

Det er regeringens udnævnelsesudvalg, der skal udpege både ny direktør og departementschef. Udvalget består af statsminister Poul Nyrup Rasmussen, finansminister Mogens Lykketoft og den radikale Marianne Jelved samt CD's Mimi Jacobsen. Sekretær for udvalget er statsministeriets departementchef Ulrik Federspiel.
Udenrigsminister Niels Helveg Petersen er med til udvalgets møde, når der skal ske udnævnelser i Udenrigsministeriet.
Det er altså ikke bare Helveg Petersen selv, der afgør om Udenrigsministeriets næste direktør bliver en hovmester eller en toastmaster. Det vil i høj grad også afhænge af, hvad de andre medlemmer af udnævnelsesudvalget ønsker. Statsministeriet, der længe har øget sin udenrigspolitiske profil, kunne eksempelvis være interesseret i en hovmester type, der vil give større spillerum for Statsministeren på det udenrigspolitiske område.
Departementchefen i Nordgruppen spiller en anden og måske endnu mere afgørende rolle for dansk udenrigspolitik. Han eller hun er i høj grad den person, der afgør, hvad udenrigsministeren tillægger størst vægt, når der er ubalance mellem forholdene på den indenrigspolitiske scene og forholdet til Danmarks internationale medspillere.

Den såkaldte Helms/Burton sag er et oplagt eksempel på en sådan ubalance. Udenrigsminister Niels Helveg Petersen står med en sag, hvor han enten kan vælge at tage en konflikt med Folketingets Europaudvalg eller med Danmarks 14 EU-partnere. Departementchef Jørgen Ørstrøm Møller anbefaler Helveg at tage konflikten i Luxembourg i stedet for i Folketinget og ministeren følger rådet.
En anden type departementchef havde med sikkerhed forsøgt at overbevise Helveg om, at en konflikt med Europaudvalget havde været bedre.
Hvilke person-typer, der er behov for på de to poster, afhænger også i høj grad af, hvilken minister de skal betjene.
Udenrigsministeriets nuværende departementchef karakteriseres i ministeriet i høj grad som den indenrigspolitiske type og ganske utypisk for udenrigsministeriet, da flertallet af unge fuldmægtige i ministeriet har haft flere udeposter end Ørstrøm Møller, der kun har været udstationeret èn gang. Med sit indgående kendskab til Folketingets Europaudvalg og det indenrigspolitiske spil blev Ørstrøm Møller betragtet som et glimrende modspil til den store europæer Uffe Ellemann-Jensen.
Men med den indenrigspolitiske strateg, Niels Helveg Petersen, som udenrigsminister anser mange, at det ville skabe en bedre balance, hvis departementchefen havde større udenrigspolitisk erfaring og mindre blik for de indenrigspolitiske drillerier i Europaudvalget.

Enhver, der i disse dage lægger ørerne til væggene på Asiatisk Plads, vil høre et utal af mere eller mindre konspiratoriske teorier om, hvorfor beslutningen om at offentliggøre de to udskiftninger kom netop i denne uge, krydret med spekulationer om, hvem der skal overtage de to ledige poster.
Havde Helveg talt med Nyrup Rasmussen om beslutningen? Er der allerede sat navne på efterfølgerne og så videre?
Et par dage med ørerne i den udenrigsministerielle maskine og Information har seks forskellige teorier og ti mulige kandidater til de to poster på blokken. Og det er formentlig kun starten, da der let kan gå nogle måneder endnu, inden den formelle udnævnelse af to efterfølgere er på plads.
Der er kun et sted, hvor alle teorier og navne når sammen til et sammenhængende billede, nemlig når det gælder vurderingen af, hvor stor betydning det har for dansk udenrigspolitik, hvem der sidder på de to poster.
Danmark har i modsætning til en lang række af EU-partnerne valgt et system, hvor "neutrale" embedsmænd har meget stor indflydelse på udformningen af politikken på alle områder - også det udenrigspolitiske.
Den tilsyneladende koncensus i dansk politik mod politiske statssekretærer er med til at give embedsmændene denne afgørende rolle som policy-makere. Og derfor er det også af afgørende betydning, hvem regeringens udnævnelsesudvalg udpeger som ny departementchef og ny direktør i udenrigsministeriet.
Det vil blandt andet få betydning for Danmarks forhold til de øvrige EU-partnere, og det vil få betydning for det indenrigspolitiske klima i Folketinget i behandlingen af EU-sagerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her