Læsetid: 6 min.

Skibet er ladet med ballade

27. november 1996

Sundhedsministeren arbejder febrilsk på en mærkningsordning for produkter med indhold af gensplejset soja. Måske er hun for sent ude

Dette ligner en taber-sag - sådan lyder vurderingen fra centralt placerede kilder i Miljøministeriet, når talen falder på den gensplejsede sojabønne.
Et sted ude i Atlanten ligger et fragtskib med 23.000 ton sojabønner i lasten, på vej mod Oliemøllen i Århus. Her vil den internationale virksomhed, Central Soya, i begyndelsen af julemåneden tage imod og forarbejde bønnerne til de sojabaserede proteinkoncentrater og tilsætningsstoffer, som indgår i tusinder og atter tusinder af danske fødevarer.
Lasten er en blanding af almindelige og gensplejsede sojabønner, hvorfor enhver kiks, ispind og kage såvel som enhver portion babymad, slik, margarine, chokolade, mayonnaise, müsli, kødpålæg, salatdressing, suppeterninger, kakao og brød, som beriges med de pågældende tilsætningsstoffer, vil komme til at indeholde gensplejset soja. Det vil efter planen ende på hylderne i levnedsmiddelbutikkerne, hvor forbrugerne vil skulle tage stilling til, om de vil have eller ikke have de genmanipulerede varer. Hvis de vel at mærke kan skelne de gensplejsede fra de ikke-gensplejsede. Og hvis der vel at mærke findes alternativer på hylderne til produkterne med indhold af gensplejset soja.
Disse afgørende spørgsmål ventes sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen (CD) at bringe svar på, når hun i morgen - for anden gang på blot en uge - går i samråd i Folketingets Sundhedsudvalg for at redegøre for den spegede sag.
Ministeren skal fortælle, hvordan hun vil bære sig ad med at efterleve Folketingets enstemmige beslutning fra 1994 om, at regeringen skal forhindre markedsføring af gensplejsede produkter i Danmark, hvis disse ikke er mærkede. Da op mod 60 procent af alle forarbejdede fødevarer indeholder soja, og da 60 procent af al EU-importeret soja kommer fra USA, vil mærkningskravet indebære, at en meget stor andel af alle varer på de danske supermarkeders hylder skal være mærket.
Alene hos FDB taler man om, at 7.000 forskellige varer, som sælges i et samlet antal på ti millioner om ugen, kan blive berørt. Ikke nogen enkel opgave for ministeren eller for erhvervslivet, der foreløbig kalder et eventuelt mærkningskrav "umuligt" at gennemføre, inden de nye, gensplejsede varer er klar til hylderne.

Det hele er Monsantos skyld. Den multinationale agrokemiske gigant er indehaver af patentet på spøjtegiften Roundup, der er verdens mest solgte ukrudtsmiddel, og som sådan sikrer Monsanto 15 procent af koncernens samlede årsomsætning.
Monsantos forskere har for nogle år siden splejset sig frem til en sojabønne-plante, der er modstandsdygtig mod Roundup. Roundup Ready Soyabean (RRS) - sojabønne klar til Roundup - kalder Monsanto den ny plante.
De indsplejsede egenskaber indebærer, at soja-markerne kan sprøjtes effektivt med ukrudtsmidlet, uden risiko for, at afgrøden rives med i faldet. Hos Monsanto er forventningen, at denne nyskabelse vil bringe Roundup-salget i vejret, foruden salget af de gensplejsede bønner som udsæd.
I USA har landmændene i dette efterår høstet de første afgrøder af den gensplejsede sojabønne. I alt to procent af den amerikanske sojabønne-høst i år er RRS-bønner. Hvis de blev holdt adskilt fra den konventionelle sojabønne-afgrøde, ville det ikke være noget uoverstigeligt problem at mærke den begrænsede andel af fødevarerne, der endte med at indeholde det splejsede soja-produkt.
Monsanto har imidlertid sikret sig de amerikanske myndigheders velsignelse til at blande de gensplejsede og de ikke-gensplejsede bønner sammen. Sådan så ethvert parti sojabønner fra USA i princippet må kaldes gensplejset. Fordi der iblandet ethvert parti er en smule af det gensplejsede.

Det er ikke noget problem i USA, hvor Monsanto nemlig samtidig har sikret sig ret til ikke at mærke den gensplejsede soja. De amerikanske forbrugere bliver ikke bragt i et dilemma - de får nemlig ingenting at vide.
Anderledes formentlig i Danmark. Her i landet er vi underlagt EU's beslutningssystem, som i april i år godkendte markedsføringen af den gensplejsede Monsanto-bønne på det europæiske marked. Ved den lejlighed afviste man et krav om mærkning af sojabønnen, hvorfor Danmark, Sverige og Østrig stemte imod godkendelsen. Danmark kan imidlertid ikke uden at præsentere ganske særlige sundheds- eller miljømæssige argumenter af national karakter sige nej til markedsføringen, og sundhedsministeren udstedte derfor også for godt en uge siden sin tilladelse.
I tilladelsen hedder det, at de gensplejsede sojabønne-produkter skal mærkes i overensstemmelse med Folketingets beslutning fra 1994. Det er spørgsmålet om, hvordan pokker det skal ske i praksis, som ministerens medarbejdere i Levnedsmiddelstyrelsen skal finde svar på inden morgendagens samråd.

Hvorfor overhovedet en mærkning, kunne man spørge. Når både de amerikanske myndigheder, EU-Kommissionen og den danske sundhedsminister har sagt god for den splejsede sojabønne hvad sundhed og sikkerhed angår, er der vel ingen grund til at "brændemærke" den i forbrugernes øjne?
Tilhængerne af mærkning svarer på fire niveauer:

For det første har forbrugerne en principiel ret til frit forbrugsvalg. Uanset myndigheders vurderinger, må en forbruger have selvstændig ret til at vælge fra eller til ud fra egne kriterier. Den ret eksisterer kun, hvis forbrugeren - via mærkning - kan se, hvad der vælges imnellem.
For det andet kan der ifølge nogle kritikere stilles spørgsmål ved den gensplejsede bønnes egenskaber. Miljøorganisationen Greenpeace, der i disse uger gør Monsanto-bønnen til genstand for store protest-aktioner i Europa, mener ikke Monsanto har tilbagevist mistanken om, at gensplejsede sojabønner kan være allergifremkaldende.
For det tredie er der ikke tilfredsstillende dokumentation for, at den gensplejsede soja-afgrødes særlige egenskab - Roundup-tolerancen - ikke vil kunne spredes i naturen til vilde slægtninge og dermed give "genetisk forurening".
På disse punkter er kritikerne uenige med blandt andre de danske myndigheder, der som nævnt har sagt god for den ny soja.
Den fjerde indvending har imidlertid tidligere vundet klangbund hos blandt andre miljø- og energiminister Svend Auken (S).
Den handler om det betænkelige i en landbrugspraksis, der skræddersyr afgrøderne til bestemte virksomheders sprøjtemidler og dermed gør landmændene afhængige af såvel bestemte industri-interesser som en fortsat anvendelse af kemiske hjælpestoffer i landbruget.
Efter at Roundup for nylig er blevet fundet som forurening i grundvandet i Storbritannien, Tyskland og Holland har foruden Greenpeace også fagforbundet SiD forlangt stop for Roundup, såvel som for gensplejsede afgrøder, der er tolerante over for sprøjtemidlet.
Selv om miljøministeren har kritiseret den landbrugspraksis, der ved gensplejsning tilpasser afgrøderne til fortsat sprøjtning, så levner EU-reglerne og de tilpassede danske regler ham ingen mulighed for med en sådan begrundelse at sige nej til f.eks. Monsantos sojabønne.

Tilbage står for de danske myndigheder alene det mærkningskrav, der i princippet kan gøre det muligt for forbrugerne at tage stilling på egen hånd, herunder at indlede en boykot, hvis man føler det påkrævet.
Sojaskibet fra USA har endnu ikke lagt til kaj i Århus, og Levnedsmiddelstyrelsen arbejder intenst på et system, der kan gøre det muligt i tide at mærke måske en trediedel af alle fødevarer i de danske butikker.
Spørgsmålet er, om man er for sent ude. Greenpeace kan berette, at et større antal sojaskibe fra USA allerede er anløbet havne i Tyskland, Holland, Belgien og Spanien. Lasten er losset og de blandede partier bønner under forarbejdning rundt om i Europa. Et parti er angiveligt ankommet fra Hamburg til virksomheden Hamlet Protein A/S i Horsens, hvor det indgår i fremstillingen af foderstoffer.
Kan ministeren nå at indføre en mærkning, der f.eks. giver økologiske landmænd mulighed for at vælge foderprodukter fra dette parti sojabønner fra?
Der er et spørgsmål, der er endnu mere påtrængende og ubehageligt: Selv hvis det lykkes at realisere en hurtig mærkningsordning for danske fødevarer med muligt indhold af gensplejset soja, hvordan i alverden skulle det så kunne lade sig gøre at fange og mærke de tusindvis af importerede fødevarer fra det øvrige EU, som fra nu af vil indholde gensplejset soja?
Man forstår den miljøministerielle tale om en taber-sag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu