Umiddelbart er det
let at afvise supertillidsmanden -
men arbejdsmiljøet
er allerede taberen
i den eksisterende
struktur
To arbejdsmedicinere fra Aalborg Sygehus har uforvarende lavet en arbejdsmiljøundersøgelse, der med kirurgisk præcision afdækker en problemstilling med stor betydning for den igangværende debat om den såkaldte supertillidsmand.
Arbejdsminister Jytte Andersen (S) barsler i øjeblikket med en ændring af arbejdsmiljøloven. Arbejdsministeren ønsker at åbne op for supertillidsmænd, der skal varetage både tillidsmandens og sikkerhedsrepræsentantens arbejde. Arbejdstilsynet vil således fremover kunne give branchevise dispensationer for arbejdsmiljøloven og give tilladelse til en sammenlægning af de to funktioner.
Arbejdsministerens udspil skal ses på baggrund af den afmatning i det faglige arbejde, der er sket de senere år. Det er ganske enkelt svært at få folk til at melde sig som tillidsmænd eller sikkerhedsrepræsentanter.
Mange lønmodtagere har i dag blikket stift rettet mod det nederste tal på lønsedlen. Huset, den nye bil og tøj til familien trækker så store veksler på økonomien, at der ikke er tid til at engagere sig i faglige spørgsmål.
At tillidsfolk ofte bliver hevet i begge frakkeærmer af henholdsvis ledelse og kolleger gør ikke tilskyndelsen større. Og da det oven i købet er blevet mere og mere comme il faut at fyre valgte tillidsfolk - ja, så er sagen klar.
Men det er lige så klart, at tanken om en supertillidsmand er blevet mødt med skepsis og modstand i fagbevægelsen - ikke mindst i SiD. Det skyldes især tre forhold:
Det er en udbredt erfaring, at så snart en lønmodtager bliver valgt som tillidsmand eller sikkerhedsrepræsentant, så sker der en synlig bevidstgørelse om løn- og arbejdsforhold. Den valgte tillidsmand må nødvendigvis sætte sig ind i sagerne - han får tilbudt en lang række kursusforløb på fagbevægelsens skoler, og han vil i sin hverdag på arbejdspladsen blive konfronteret med en række problemstillinger, der helt automatisk gør ham mere fagforeningsmindet.
Dele af fagbevægelsen er således bange for, at når der skal uddeles færre kasketter, ja så vil aktivitetsnivauet falde.
En anden forklaring er den enkle, at det bliver hulens svært at få folk til at stille op som supertillidsmænd, fordi ansvaret og arbejdsområdet bliver for overvældende.
Endelig argumenteres der for, at sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet bliver truet, fordi der i tillidsmandsfunktionen ligger, at man skal have samarbejdet til at glide på en arbejdsplads. Det er nemmere for en sikkerhedsrepræsentant at stoppe arbejdet, hvis der opstår åbenlyst uforsvarlige og ulovlige forhold, der kan true helbred og førlighed.
Det er her de to arbejdsmedicinere fra Aalborg kommer ind i billedet. Det er nemlig langt fra sikkert, at den nuværeende struktur er en fordel for arbejdsmiljøet - snarere tværtimod.
Det er psykolog Hans Jeppe Jeppesen og læge Henrik Bøggild, der i samarbejde med Nordjyllands Amt har foretaget en stor arbejdsmiljøundersøgelse blandt godt 3.000 ansatte på amtets døgnbetjente sygehusafdelinger.
De to arbejdsmedicinere har gennem en årrække beskæftiget sig med de helbredsskader, der sker ved skifteholdsarbejde og natarbejde.
Der foreligger en meget tung dokumentation for, at skiftende arbejdstider og natarbejde er helbredsnedbrydende. Skifteholdsarbejdere døjer med søvnbesvær og medfølgende psykiske problemer i form af irritablitet, tristhed, angst og nervøsitet. Derudover er der konstateret klare sammenhænge mellem skifteholdsarbejde og øget risiko for mavesår og hjerte/karsygdomme. Disse problemer accellererer efter 40-års alderen. Det synes, som om man med alderen har sværere ved konstant at få vendt op og ned på kroppens biologiske døgnrytme.
De to aalborgensiske arbejdsmedicinere har nu kortlagt i hvor stort et omfang, de ansatte i det nordjyske sygehusvæsen arbejder med skiftende vagter.
Undersøgelsen Arbejdstid og arbejdsmiljø på sygehuse fortæller, at over halvdelen af amtets sygeplejersker og andet plejepersonale er belastet af skiftende arbejdstider og nattevagter. Man kan således roligt tale om et stort arbejdsmiljøproblem.
Det mest interessante ved rapporten er imidlertid, at ingen på sygehusene synes at tage ansvar for arbejdsmiljø-aspektet i arbejdstidens tilretttelæggelse.
I samarbejdsudvalget, hvor tillidsmanden arbejder, diskuterer man ikke arbejdsmiljø - det overlader man til sikkerhedsudvalget. Men i sikkerhedsudvalgene er opfattelsen, at arbejdstiden er aftalestof mellem parterne. Hertil siger de involverede faglige organisationer - Dansk Sygepleje Råd og Forbundet af Offentligt Ansatte - at arbejdstiden bliver tilrettelagt i de enkelte afdelinger.
De to arbejdsmedicinere konstaterer således, at "arbejdsmiljøaspektet falder ned mellem flere stole".
Med den nuværende struktur bliver arbejdstiden på de nordjyske sygehuse tilrettelagt ud fra to behov: At opfylde patienternes behov for pleje og opfylde de ansattes behov for at håndtere familielivet på trods af de skiftende arbejdstider.
Arbejdsmiljøet bliver taber i spillet.
I den forbindelse skal det siges, at der rent faktisk kan gøres flere tiltag, der betyder mindre helbredsbelastninger ved skifteholdsarbejde og natarbejde.
Problemet er bare, at ingen tager hensyn til den snigende nedslidning af helbreddet, når arbejdstid og vagter skal tilrettelægges.
Hvis man lagde tillids- og sikkerhedsfunktionen sammen ville det være lettere at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen, når arbejdstiden skal fastlægges.
Overordnet set er disse konstateringer ikke nye for de folk, der til daglig beskæftiger sig med arbejdsmiljøet i Danmark.
Tiden er ved at løbe fra den forestilling, at arbejdernes sikkerhed og sundhed kan sikres i et snævert forum adskilt fra andre beslutninger på arbejdspladsen. Det siger sig selv, at rundsave skal afskærmes, og sundhedsfarligt støv skal udsuges, men arbejdsmiljø handler i lige så høj grad om livskvalitet. Et godt arbejdsmiljø handler også om arbejdsglæde, ansvar, medindflydelse og kammeratskab. Skal disse forhold sikres, kræver det, at lønmodtagernes valgte repræsentanter på gulvplan får mulighed for at få indlflydelse på arbejdets samlede tilrettelæggelse.
Man kan således tale om, at et godt arbejdsmiljø kræver opblødning af den snart 100 år gamle ledelsesret til arbejdsgiverne.
Et sådant offensivt udgangspunkt for ændringer i arbejdsmiljøloven vil være at foretrække fremfor arbejdsministerens defensive tilgang.
