Læsetid: 6 min.

Valget mellem Slemt og Værre

2. november 1996

Ralph Nader stiller op til præsidentvalget i USA for De Grønne - eller hvad det nu er han gør

Der er andre partier i USA end republikanerne og demokraterne. Faktisk er Ross Perot også organiseret som et parti, selv om det måske ikke virker sådan. Og der er yderligere et antal partier, der opstiller præsidentkandidater.
Et af disse partier er De Grønne - det eneste af partierne, der minder om noget, vi også kender i Europa. Til gengæld minder partiets præsidentkandidat og hans valgkamp ikke om noget, man tidligere har set hverken i USA eller Europa.
Kandidaten er Ralph Nader, forbrugerlobbyisten, der måske er bedst kendt for sin kamp mod bilindustrien og privatbilismen.
Nader har erklæret sig villig til at stille op - på betingelse af, at det foregår på hans betingelser, og at han ikke skal hænge på De Grønnes program. Han har samtidig stillet som en betingelse, at valgkampen skal køre på vågeblus - han vil selv kun investere 5.000 dollar i den og på den måde unddrage sig både offentlig støtte til og offentlig kontrol med valgkampen.
Hans valgkamp foregår principielt gennem "gratis medier", dvs. debatprogrammer (ikke betalte reklamer) i radio og tv, avisinterviews samt ved et begrænset antal valgmøder. Han har ikke lagt vægt på at blive opstillet i alle stater - man kan kun stemme på ham i godt 30 af staterne. Han har af samme grund ingen chance for at blive valgt til præsident (han står til 3-4 procent af stemmerne i Californien, hvor han står bedst) - og han har ikke et sekund lagt skjul på, at han heller ikke har nogen ambitioner i den retning.
Valgkampen er udelukkende et forsøg på at få og udnytte en platform - at få ikke kun nogle grønne, men også nogle systemkritiske synspunkter sparket ind i en politisk debat, der kun isoleret og lokalt handler om disse spørgsmål.
I et slags valgmanifest (offentliggjort i tidsskriftet The Nation) skriver Nader, at det amerikanske politiske system knap nok er et demokrati: det begrænser sig til hvert fjerde år at give vælgerne valget mellem Slemt og Værre:
"I de store spørgsmål som f.eks. finanspolitikken (herunder offentlige anlæg), erhvervslivets kriminalitet, velfærdspolitik og overgreb mod forbrugerne og arbejdskraften, er Clinton en RepDem-hybrid. Han har ingen forbrugerpolitik; hans miljøpolitik er stort set retorik og tilpasning (læg mærke til den måde, hvorpå han underkaster sig kernekraft- og trævareindustrierne - og bilindustrien, når det handler om benzinøkonomi)."
"De føderale kontrolorganer (omkring bankvæsenet, sikkerhed i luften, på vejene, på arbejdspladserne) opfører sig ikke anderledes under Clinton end under hans republikanske forgængere - eller måske endda værre. Det eneste lyspunkt er næsten fødevaredepartementets anti-tobaks-kampagne. (Samme departement er fortsat svagt, når det kommer til fødevarekontrol.)"

De Grønne er især i de vestlige stater - og igen især i Californien - ganske talstærke. Selv hævder de at have omkring 100.000 medlemmer. Ingen af disse har dog været i stand til at slå igennem til en bredere offentlighed, og det er bl.a. derfor man har accepteret Naders betingelser. Nader selv er ikke engang medlem af partiet. Han lægger vægt på at være totalt uafhængig.
I den udstrækning han overhovedet har ført valgkamp har den da heller ikke i særlig grad handlet om grønne enkeltsager.
Snarere har Nader valgt den ikke særlig populære rolle som systemkritiker.
Det er valg- og partisystemet, han kritiserer. Og i den sammenhæng i særlig grad den åbenlyse sammenblanding af politiske og erhvervsmæssige interesser.
Det er Naders - ofte gentagne - påstand, at amerikanernes ret til og mulighed for at bruge de demokratiske institutioner undermineres af erhvervslivet, som har overtaget kontrollen med den økonomiske og politiske magt. Det private erhvervsliv har erobret universiteterne og folkeskolen, radio og fjernsyn og - hvad værre er - de lovgivende forsamlinger, både på det føderale og på delstats-niveauet.
Dette magtskifte har efter Naders opfattelse ført til, at Washington er blevet til en slags basar, der i "et opskruet tempo kanaliserer varer og gratisydelser til erhvervslivet." Erhvervsskatterne udgør i dag 6-8 procent af centralregeringens skatteindtægter. I 1950 udgjorde de 25-30 procent. Aldrig har man produceret mere end man gør i dag, men over de sidste 20 år har 80 procent af de amerikanske skatteydere oplevet et indtægtsfald:
"Spørg en gennemsnitsamerikaner om, hvor stor en del af de offentlige udgifter bliver anvendt på sociale projekter. Jeg tror ikke ret mange af dem ville give det korrekte svar: 3.4 procent. Spørg derefter om, hvor mange penge der bliver anvendt på erhvervsstøtte. Interessant nok er det her ganske svært at få styr på statistikken..."
"Tænk på den groteske fordelingsnøgle, der gælder for det føderale budget. Hvis en almindelig familie lavede budget på samme måde, ville den blive spærret inde. Forestil Dem, at gennemsnitsfamilien brugte 20 procent af budgettet på en ikke-eksisterende fjende. Eller 15 procent på at gøre de folk, der bor i slottet på bjerget endnu rigere? Og slet ikke kunne få hænderne op af lommen, når det handler om at give børn mad, sikre dem mod sygdom, skaffe dem en anstændig skolegang, tøj, tag over hovedet."
I princippet er Nader vel en slags anti-kandidat, men det gør ikke nødvendigvis hans kandidatur ligegyldigt. I de mange år han ikke har villet tilslutte sig et parti eller lave sit eget, har han mere eller mindre alene været i stand til at grundlægge, hvad USA har af kritisk forbrugerbevægelse.
I dag har især det demokratiske parti taget dele af hans ideer til sig. Når det drejer sig om områder som sikkerhed (biler, tog, fly) har han vel også gennem sin lobbyvirksomhed (og sine mange sagsanlæg mod private virksomheder og offentlige myndigheder) været mere effektiv og haft større indflydelse end mange store organisationer. Drejer det sig om bevidsthed om arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed har han vel ene mand haft større gennemslagskraft end den samlede amerikanske fagbevægelse.
Når han på sin egen skæve facon i denne valgkamp har koncentreret sig om behovet for reformer i det politiske system, er der derfor ingen grund til at tro, at det ikke vil få betydning for den politiske debat de kommende år. Mens en udenomsægteskabelig charmør som Clinton og andengangsgifte mænd som Dole og Gingrich bruger stor taletid på hykleriske forsvar for ægteskabet og kernefamilien, har Nader gjort hvad han kunne for at underminere de "store" temaer med indlæg om det væsentligste tema overhovedet - det amerikanske demokratis overlevelseskrise: Færre og færre stemmer; kandidaterne er uden personlig troværdighed eller sammenhægende politik; flere og flere har mistet troen på at systemet kan reformeres indefra.

Naders praktiske arbejde de seneste år har handlet om at organisere forbrugere i indkøbsforeninger og lejere i andelsboligforeninger. Han har medvirket ved oprettelsen af tusinder af kontrol- eller brugerforeninger omkring el, vand osv.:
"Målet er at fremelske en valgkamp, der står og falder med borgernes selvtillid og styrke på græsrodsniveauet.."
"Der vil blive brug for et parti i mellemstørrelse, som har rødder i progressive dagsordener, energier og borgersammenslutninger, som 1) koncentrerer sig om at skabe nye og stærke demokratiske redskaber for vælgere, arbejdere, forbrugere og skatteydere; 2) nedbryder RepDem-tabuet mod at diskutere de multinationale selskabers overhøjhed over vore politiske, økonomiske, uddannelsesmæssige, kulturelle samt medieinstitutioner; samt 3) trækker en ung generation af amerikanere ind i progressive politiske bevægelser."
"Formålet med min valgkamp er ikke at slå Clinton", siger Nader til L.A.Weekly.
"Hvis det var tilfældet ville jeg bare skrabe nogle millioner dollar sammen, blive stillet op i alle stater og stjæle den margen af stemmer, han skal bruge for at kunne vinde. På længere sigt er formålet at opbygge en progressiv politisk kraft, som ikke vil acceptere de to partiers 'tja-tja-bum-bum' holdning, som fører til, at millioner af amerikanere ikke rigtig har nogen steder at gå hen. Ud over naturligvis at gå hjem... Der er ingen logik i bare at have valget mellem Slemt og Værre. Vi bliver nødt til at bryde igennem og udvikle et politisk system hvor vi har valget mellem Det Gode og Det Endnu Bedre."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu