Læsetid: 5 min.

Charlene har bukserne på

14. december 1996

WTO får kritik, så hatten passer. Organisationen gør ikke nok for kvinderne, forbrugerne, børnene og arbejderne

Den amerikanske handelsminister, Charlene Barshefsky, har som få andre haft bukserne på i de døgnlange forhandlinger på ugens topmøde i WTO, World Trade Organisation, i Singapore.
Under hendes ledelse har amerikanernes 150 mand store delegation på Singapore-topmødet endnu en gang vist, at de som ingen andre præger WTO. Der bliver sat gang i liberaliseringerne af den fri handel på lige nøjagtig de områder, hvor amerikanerne har deres styrke.
"Vi ser frem til at fortsætte vores ledende rolle i WTO," siger Charlene Barshefsky.
Den nye aftale om at fjerne told på informationsteknologi er et eksempel på en aftale, der bliver gennemført på amerikansk opfordring og efter amerikansk pres. Om to måneder kommer den næste runde, hvor Charlene Barshefsky vil gøre sit til, at markederne for telekommunikation bliver liberaliseret.
"I dag har amerikanerne halvdelen af markedet for telekommunikation. Vi kan ikke, og vi vil ikke acceptere en situation, hvor vi ikke har ret til at arbejde på markederne i den anden halvdel af verden," siger Barshefsky.
Den amerikanske handelsminister er konsekvent og markant på de områder, hvor amerikanske virksomheder står stærkt.
Barshefsky er anderledes veg og tilbageholdende, når det handler om underbukser fra Costa Rica. Her er det en række u-lande, der præger et meget ufrit verdensmarked.
Selv om USA har skrevet under på en aftale om at liberalisere handelen med tekstiler, så holder amerikanerne fast i deres ret til at beskytte deres egen tekstilindustri. Når underbukserne fra Costa Rica bliver for billige, lægger amerikanerne lidt ekstra told på.
Charlene Barshefsky har heller ikke sat sin underskrift på en aftale, der fjerner tolden på varer fra de allerfattigste u-lande. Også her handler det om at beskytte produktionen af amerikanske underbukser og sikre arbejdspladser i en tekstilindustri, der har set sine bedste dage.
Det store spørgsmål er, om Charlene Barshefsky og den amerikanske hær af forhandlere kan fastholde den skæve balance i WTO.

En af udfordringerne kommer fra den anden store kvindelige personlighed på topmødet, Malaysias handelsminister Detuk Seri Radifah Aziz.
De to kvinder mødte hinanden ansigt til ansigt på Rafidah Aziz' hotelværelse natten mellem onsdag og torsdag, hvor Charlene Barshefsky forsøgte at få Rafidah Aziz til at acceptere en sammenhæng mellem WTO og børn og voksne arbejderes rettigheder.
Den malaysiske minister rykkede sig ikke en millimeter.
Rafidah Aziz afviser enhver forbindelse mellem WTO-reglerne og regler om børn og voksne arbejderes rettigheder. På samme måde afviser Aziz WTO-regler om udenlandske investeringer og med WTO-regler om konkurrence.
For den malaysiske kvinde er der tale om en principsag, hun opfatter nemlig WTO som en handelsorganisation.
Punktum.
Nu kommer WTO og Aziz alligevel til at studere alle emner. Alligevel er den malaysiske minister tilfreds. Der er ingen forbindelse mellem studiekredsene og nye regler på nye WTO-områder.
Endnu i hvert fald.
Med sin stædighed er Rafidah Aziz blevet den første repræsentant fra et u-land, der har holdt til presset fra industrilandene. Et tegn på u-landenes stigende selvbevidsthed, siger udviklingsminister Poul Nelson og noterer det som et godt tegn.

Men også Aziz bliver udfordret.
Både hun og Charlene Barshefsky har holdt sig til den etablerede dagsorden i WTO, hvor kvindeperspektivet mangler helt. Det siger en række kvindeorganisationer på det alternative WTO-topmøde.
De peger på, at liberaliseringen har dramatiske konsekvenser for kvinder, der ifølge oplysninger på den alternative del af topmødet udgør 70 procent af verdens fattige.
"Mange kvinder i de fattigste lande kan ikke længere leve af arbejdet på deres små landbrug, deres håndværk og deres butik. De kan ikke klare konkurrencen, når markedet bliver givet frit," siger ghaneseren Sarah Ocran fra Third World Network, en tredje-verdens organisation, der arbejder med udvikling, forbrugerspørgsmål og miljø.
Netværkskvinden fra Ghana siger, at "kvinder har svært ved at udnytte fordelene ved fri handel. De mangler ressourcer, uddannelse og kvalifikationer."
Ikke engang det danske Folketing har været opmærksomme på, at også WTO skal yde kvinderne særlig opmærksomhed. I den store WTO-debat i november blev kvindespørgsmålet ikke nævnt.
Janice Førde fra Kvindernes U-landsudvalg håber på, at regeringen gør det bedre på næste WTO-topmøde. Her skal WTO forpligtes på at integrere kvindespørgsmålet i sine arbejdsområder.
Charlene Barshefsky og Rafidah Aziz bliver ikke kun udfordret på kvindespørgsmålet.

En række interesseorganisationer håber, at WTO kan løse lige netop deres problemer.
"WTO er den eneste internationale organisation, der kan vedtage regler og bagefter straffe de lande, der ikke overholder reglerne," siger Phillip Evans, Consumers International, som sin forklaring på, at forbrugerne ikke går til FN med deres krav, men netop til WTO.
Evans frygter, at store transnationale monopoler efterhånden vil afløse fri den konkurrence på verdensplan, og så stiger priserne. Surt for forbrugerne.
Løsningen hedder mere kontrol med verdensmarkedet og den globale konkurrence. Det kan nemt ende med endnu en ukendt international organisation med stor magt.
Udviklingsminister Poul Nelson siger, at Danmark vil integrere et forbud mod børnearbejde i WTO, for at kunne straffe lande, der overtræder forbuddet. Ellers var der ifølge ministeren ikke megen ide i at hente forbuddet ind i WTO-samarbejdet.
Her er problemet, at det eksisterende internationale forbud mod børnearbejde ikke virker.
Forbuddet er vedtaget som en konvention under den internationale arbejdsorganisation, ILO, der i modsætning til WTO ikke kan straffe lande, der overtræder indgåede aftaler. ILO må nøjes med at påtale overtrædelserne og nævne dem i en årsberetning.
Indtil nu har det ikke haft den store effekt.
Og så må WTO på banen.
For det er et problem, hvis WTO ikke sikrer kvinderne, forbrugerne, børnene og arbejderne.
På internationalt plan er der ikke andre til at gøre det.
"Hvis arbejderne tror, at fri handel skader deres arbejde, at fri handel gør dem arbejdsløse, så stemmer de ikke på en politiker, der går ind for fri handel og WTO," siger Charlene Darshefsky.

Flere WTO-beslutninger betyder ikke nødvendigvis mere globalt demokrati.
Selv om 127 lande er medlem af WTO, så bliver de afgørende beslutninger taget af en kreds af ganske få lande. Inderkredsen består af EU, USA, Japan og Canada, mens en lidt større kreds også omfatter andre vigtige u-lande og i-lande.
En række afrikanske og latinamerikanske lande kritiserer stærkt, at de ikke bliver inviteret med, når beslutningerne bliver taget.
Også deltagere på det alternative WTO-topmøde kritiserer WTO for de mange beslutninger bag lukkede døre og for at hemmeligholde vigtige dokumenter.
Problemerne forsvinder ikke, selv om WTO-topmødet i Singapore er slut.
Amerikanerne vil som den ledende WTO-nation forsøge at fastholde liberaliseringer, hvor det passer Uncle Sam bedst.
U-lande vil stadig forsøge at holde WTO-landene fast på, at liberaliseringer skal gælde for både rig og fattig.
Repræsentanter for kvinder, forbrugere, børn og arbejdere vil stadig presse på for at få WTO til at løse deres problemer.
Og WTO bliver ikke af sig selv mere demokratisk.
De diskussioner vil senest dukke op om to år, hvor WTO vil holde topmøde i Geneve i Svejts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu