Læsetid: 6 min.

Globalisering af know-how fra Nordjylland

13. december 1996

En malaysisk forretningsgigant redder et dansk værft på grund af dets know-how om krigsskibe og katamaraner - globen er blevet mindre

Teaterchef redder dansk produktion af krigsskibe og benzinslugende katamaraner ved at indgå aftale med industrimagnat (som blandt andet har virksomheder inden for plastik-, husholdnings- og medicinindustri samt i rejsebranchen) fra det østasiatiske u-land Malaysia.
Sådan kunne en kort nyhedshistorie om den aktuelle redning af Danyard-værftet beskrive denne verdens grænseløshed: Der er ingen faglige grænser for, hvad professionelle topledere beskæftiger sig med - chefen for Det Kongelige Teater er også bestyrelseformand i Lauritzen Holding, som ejer Danyard. Der er ingen grænser for, hvad en rigmand investerer i - fra plastikdippedutter til passagerfly. Ingen grænser for, hvad vi skal være glade for at producere i Danmark - bare det giver/bevarer arbejdspladser. Og efterhånden heller ingen nationale grænser for, hvor på jordkloden en investor placerer sin kapital - kapitalbevægelserne bevæger sig ikke bare fra de industrialiserede lande til u-lande. Nej, det er muligt for en virksom mand at opbygge grænseløst store formuer, selv i et u-land, som Malaysia stadig må kaldes, og investere dem i kapitalhungrende virksomheder i Vesten
Historien er imidlertid både længere og mere nuanceret end som så.
Aktionærerne blev selvfølgelig glade, da aktierne i J. Lauritzen Holding steg næsten 50 procent fra kl. 10.49 tirsdag til klokken 15.30 onsdag. Siden regnskabet for 1994 viste betydelige tab, har kurserne nemlig støt og roligt arbejdet sig ned fra omkring 1150 til 475, godt hjulpet på vej af, at det seneste regnskab også havde store røde tal på bundlinien.

Den voldsomme kursstigning var reaktion på meddelelsen om, at en malaysisk forretningsgigant, Dato Amin Omar Shah, underskrev en hensigtserklæring om at overtage 48 procent af Danyard - og dermed redde det lukningstruede værft med en tilførsel af cirka 600 millioner kroner.
Samtidig slår Laurizen Holding en streg over Danyards gæld på 350-400 millioner kroner til holding-selskabet.
Også den norske Stolt-Nielsen koncern giver et bidrag til værftets redning: Nordmændene har bestilt syv kemikalietankskibe på Danyard. De to er leveret, men med store forsinkelser, der har medført bødekrav. Disse krav har nordmændene bortfaldet, lige som de har sagt god for at forlænge leveringstiden med seks måneder for de resterende fem tankskibe på bedding. Stolt-Nielsen har derudover stillet en ordre på yderligere to skibe i udsigt såfremt værftets produktivitet stiger - hvilket nok skal virke stærkt motiverende for både ledelsens og ansattes planlægning og effektivitet.
Den malaysiske forbindelse kan vise sig at indebære andre fordele end den tiltrængte kapitalindsprøjtning: Dato Amin Omar Shah omtales som havende "tætte forbindelser" til Malaysias finansminister, Anwar Ibrahim. Og det kan få betydning for Danyard, som kæmper for at vinde en del af en kæmpekontrakt på levering af dele til bygningen af patruljefartøjer til den malaysiske flåde.

Medarbejderne blev da også glade ved meddelelsen: "Det her gør, at jeg nu føler mig sikker på, at Danyard fortsætter i Frederikshavn", sagde fællestillidsmand Jørn Larsen lettet.
Heller ikke udsigten til, at antallet af medarbejdere sandsynligvis reduceres med nogle hundreder, eller at bestyrelsesformanden rynkede brynene og understregede behovet for produktivitetsstigninger, slår skår i tillidsmandens glæde: "Hellere 800-900 arbejdspladser på værftet end slet ingen", siger han. Og viser dermed, at den hårde globale konkurrence har givet en helt anden pragmatisk og realistisk (for nu ikke at sige kuet) indstilling til tilværelsen, end der herskede blandt værftsarbejderne for blot ti år siden: Dengang nedlagde alle m/k arbejdet umiddelbart efter, at ledelsen offentliggjorde, at sammenlægningen af Lauritzen-koncernens tre værfter (i Helsingør, Frederikshavn og Aalborg) ville betyde afskedigelse af 200 ansatte.

Danyard beskæftiger omkring 2.000 i Nordjylland og inddirekte mindst lige så mange hos underleverandører. Man behøver blot at kaste et blik på Nakskov og omegn for at fornemme, hvor afgørende betydning lukningen af sådan en stor virksomhed har for et lokalområde. Derfor er det helt forståeligt, at borgmester Jens Chr. Larsen i Frederikshavn ligefrem kalder den malaysiske intervention for "året julegave", og at Lars Henrik Nyby, direktør for Nordjyllands store pengeinstitut, Spar Nord, blander sig i jubelkoret.
Sparekassedirektøren påpeger med rette det positive i, at udenlandske virksomheder har mod på at investere i Danmark. Indenfor en anden stor nordjysk industri - elektronisk kommunikation - ejes de største virksomheder i dag af udenlandske foretagender: Dancall Telecom er britisk ejet. Maxon A/S er koreansk. Cetelco A/S tysk. S.P. Radio er hollandsk og Simrad Shipmate norsk. De udenlanske investeringer er direkte tegn på, at dansk arbejdskraft kan klare sig i konkurrencen med billig arbejdskraft fra den anden side af jordkloden.
Og Danyard-historien viser, at selv inden for værftsindustrien - som siden begyndelsen af 70'erne er blevet slået grundigt i stykker af for eksempel japanske skibsværfters tårnhøje produktivitet og Sydkoreas lave lønninger - er der ophobet viden og erfaringer som ikke er umiddelbart kopierbare eller mulige at flytte til et andet sted på kloden, hvor lønningerne er billigere. Dvs. viden og erfaringer, der ikke er koncentreret inden i hovedet på en håndfuld ingeniører (som Amin Omar Shah kunne købe til overpris og importere), men rodfæstet i et arbejds-kollektiv og overført fra generation til generation af værtsarbejdere.
At det er sådan nu, er imidlertid ingen garanti for, at det bliver ved med at være sådan. Europæisk værftsindustri er nemlig kort sagt på hælene: Skibe fra de europæiske værfter er i løbet af to år blevet 40 procent dyrere i sammenligning med skibe fra netop Japan og Sydkorea. Ikke en gang den EU-tilladte statsstøtte på ni procent hjælper stort i denne globale sammenhæng.

Det er baggrunden for, at fællestillidsmanden og borgmesteren ikke er så udelt begejstrede for den malaysiske forbindelse som den nordjyske sparekassedirektør. De ser helst, at danske insitutionelle investorer tager imod tilbuddet om at erhverve de andre 27 procent af Danyard-aktierne, som Lauritzen grupppen har besluttet sig for at skille sig af med:
"Vi ønsker fortsat, at aktiemajoriteten er på danske hænder, så en udenlandsk hovedaktionær ikke fristes til at lukke virksomheden og tage vores know-how med sig til et andet land", siger Jørn Larsen - med en tiltro til danske institutionelle investorers kærlighed til nationen, som om føje år meget vel kan vise sig at være naiv.
Sammen med borgmesteren har han allerede kontaktet en af de mulige investorer, Kommunernes Pensionsforsikring - der hører til landets største pengetanke og har tidligere borgmester i Frederikshavn, nuværende byrådsmedlem, Ove Christensen som formand.

Lykkes det ikke at få aktierne afsat til dansk side, har Dato Amin Omar Shah sikret sig en forkøbsret, som der er al mulig grund til, at han benytter sig af. Danyard har stor erfaring inden for katamaran- og krigsskibsområdet. Og det vil umiddelbart passe ind i Shah's strategi om at samle den førende ekspertise inden for bygning af flådefartøjer: Danyard værftets viden om bygning af blandt andet Standard Flex-fartøjer til søværnet og katamaraner skal kombineres med, at Shah's koncern, Penang Shipbuilding Construction (PBC), har investeret i australske værfter, hvoraf det ene bygger undervandsbåde, det andet katamaranfærger, og at PBC ejer 70 procent af aktierne i det malaysiske Naval Dockyards, som blandt andet bygger mindre krigsskibe efter svensk model.
Desuden forsøger Dato Amin Omar Shah at overtage to argentinske korvetter, som han vil ombygge i Malaysia og sælge til den malaysiske flåde. Ombygningen skal være lærestykke for malaysierne i den svære kunst at bygge krigsskibe - og det er en ide, som passer som fod i hose til, at den malaysiske regering har besluttet, at skibsbygning skal være motor i landets fremtidige økonomiske vækst.
Dette sidste skal nok motivere den malaysiske regering og nationalbank til at give den afgørende godkendelse af Shah's danske planer. Men det viser samtidigt, at fællestillidsmandens og borgmesterens bekymringer for, at Shah's aktieopkøb blot udskyder værftlukningen et par år, har grund i den globale virkelighed.
Den know-how, der er opbygget på Danyard i Aalborg kan på sigt eksporteres og bruges til at bygge skibe i Malaysia. Og det kommer der ikke mange nordjyske arbejdspladser ud af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu