Efter valget af Hong Kongs kommende leder bliver næste stridspunkt dannelsen af et "skygge-parlament", der skal afløse det nuværende, delvist demokratisk valgte parlament
Skibsreder Tung Chee-hwa var i går i Beijing for at modtage de kinesiske lederes personlige lykønskninger, efter at han i sidste uge blev valgt til Hong Kongs kommende leder. Pr. 1. juli 1997 afløser hr. Tung den nuværende britiske guvernør Chris Patten, og han bliver dermed den første Hong Kong-borger, der skal lede området efter 150 år som britisk kronkoloni.
Det kinesiske Kommunistpartis officielle talerør, Folkets Dagblad, var da også ved at boble over i ren lovprisning af begivenheden og skrev om udsigten til en "mere lysende fremtid", når Hong Kong under Tungs ledelse vender tilbage til moderlandet.
Valget af hr. Tung havde været "retfærdigt", mente dagbladet, og det var udtryk for en historisk og demokratisk proces, der vil betyde, at Hong Kongs borgere endelig får lov til selv at bestemme i Hong Kong.
Ovennævnte er den officielle og positive version af valget. Men der er også den negative. Den, der kom til udtryk i demonstrationer på selve valgdagen, mens en komité bestående af 400 udpegede Hong Kong-borgere satte deres kryds ved Tung Chee-hwa. Det var ikke et demokratisk valg, og Hong Kongs borgere fik ikke en chance for selv at bestemme, hvem der skal lede dem ind i det næste århundrede, lyder kritikernes argument.
Set udefra har begge parter ret. Valget af hr. Tung var på den ene side ikke demokratisk. På den anden side var det mere demokratisk, end det har været tilfældet de sidste 150 år under britisk overherredømme, hvor Hong Kongs øverste leder blev udpeget i en fjern hovedstad på den anden side af jordkloden og siden fløjet ind for at lede denne del af Det Britiske Imperium.
London har aldrig nogensinde spurgt Hong Kongs borgere - hvoraf 98 procent er kinesere - om, hvem der skulle bestemme over dem. Den kommende leder, hr. Tung, blev valgt af 400 Hong Kong-borgere, og han er kineser. Ikke demokrati, men et lille skridt i den retning, trods alt.
Et skridt i den anden retning bliver det til gengæld, når den samme komité på lørdag træffer en anden afgørende beslutning, nemlig valget af 60 personer til Hong Kongs kommende parlament. De vil i de næste seks måneder være medlemmer af en slags "skygge-parlament", der vil stå parat til at afløse det nuværende parlament, det såkaldte Legco (Legislative Council), som Kina opløser pr. 1. juli næste år.
Lørdagens begivenhed bliver et skridt i retning væk fra demokratiet. Eller rettere: en begyndende demokratisk proces, der blev indledt i 1995, da guvernør Patten gennemførte delvist demokratiske valg til Legco.
Efter lange og ofte højlydte skænderier med de kinesiske forhandlere opgav Patten at nå til enighed med Kina og valgte at bøje tidligere britisk-kinesiske aftaler til det yderste, så store dele af Hong Kongs borgere kunne stemme ved valget sidste år.
Resultatet blev, at demokratiske kræfter, herunder Det Demokratiske Parti under ledelse af den åbenmundede og Kina-kritiske Martin Lee, fik stor tilslutning og siden har markeret sig stærkt i Legco.
Efter juli næste år er det slut. Det nuværende Legco, der ellers ifølge tidligere aftaler skulle fortsætte to år efter overgangen til kinesisk styre, bliver opløst, og ind træder det parlament, som bliver valgt på lørdag.
Det bliver kun et overgangs-parlament, men det vil bringe Hong Kong i en vanskelig og usikker situation i den kommende tid. Guvernør Patten sagde i denne uge i et interview med Libération, at Kinas hovedformål med det nye parlament er at reducere antallet af demokrater i den lovgivende forsamling. Og Patten nægtede på det bestemteste at samarbejde med det i de kommende måneder.
Martin Lee har truet med at bringe det nye parlament for domstolene med den begrundelse, at der ikke kan eksistere to parlamenter i Hong Kong på samme tid.
Kina har tilsyneladende tænkt sig at imødegå denne trussel ved at lade parlamentet fungere uden for Hong Kongs grænser indtil den 1. juli. Lørdagens møde i valgkomiteen finder således sted i den kinesiske by Shenzhen, der ligger tæt på grænsen til Hong Kong.
På den måde vil der på papiret ikke være to parlamenter i Hong Kong, men i realiteten vil den forsamling, der bliver valgt på lørdag, i det næste halve år være travlt beskæftiget med at forberede Hong Kongs tilbagevenden til Kina. Herunder fastsætte de nærmere regler for, hvordan og hvornår det næste parlament skal vælges.
Tung Chee-hwa sagde inden afrejsen til Beijing, at overgangs-parlamentet højst vil sidde et år efter Hong Kongs tilbagevenden til Kina, og at valget til det næste parlament vil finde sted hurtigst muligt, sandsynligvis allerede i første halvdel af 1998. Dette valg, lovede hr. Tung, vil finde sted i overensstemmelse med Kinas "grundlov" for Hong Kong, den såkaldte Basic Law, der lover en gradvis overgang til mere direkte og demokratiske valg til Legco - dog i et mere adstadigt tempo end guvernør Pattens.
Samtidig har Kinas ledelse gjort det klart, at den efter juli 1997 ikke vil tolerere, at medlemmer af Legco overtræder den kinesiske grundlov, hvilket kan betyde, at den ikke vil tillade medlemmer, der åbenlyst kritiserer den kinesiske regering. Og her starter balladen.
En Martin Lee eller andre, der går i spidsen næsten hver gang, der skal demonstreres mod kinesiske overtrædelser af menneskerettighederne, eller når ofrene for Tiananmen-massakren i 1989 skal mindes, vil få svært ved at blive tolereret i parlamentet efter juli 1997.
Hvor Tung Chee-hwa står i denne problemstilling, er endnu uklart. Men man kan forudse, at han i den kommende tid ofte vil blive den berømte lus mellem to negle, måske endda mellem flere.
På den ene side skal han som Hong Kongs øverste leder forsøge at forsvare Hong Kongs interesser, og det vil bl.a. sige den selvbestemmelse, som Kina har lovet området. Hong Kongs aktiv er ikke kun den økonomiske vitalitet, men også den relative frihed og tradition for en større grad af ytringsfrihed end i resten af området.
På den anden side må Tung nødvendigvis være på talefod med ledelsen i Beijing, ikke kun for at fremme Hong Kongs indflydelse, men også for forhindre, at Beijing skulle finde anledning til at se stort på sine løfter.
Det bliver uden tvivl en svær balancegang. Især hvis Tung skal opnå bred støtte i Hong Kongs befolkning, og det vil sige både blandt konservative forretningsfolk og åbenmundede demokratiforkæmpere.
Endnu har Tung Chee-hwa ikke for alvor løftet sløret for, hvor han står, bortset fra at man kan gå ud fra som givet, at han som skibsreder og medlem af den økonomiske elite kender - og formentlig også støtter - erhvervslivets ønsker om stabilitet og ikke-konfrontation med Kina.
Før afrejsen til Kina gav han da også udtryk for, at individuelle rettigheder ikke må være i modstrid med samfundets interesser, og han talte desuden svævende om, at Hong Kong havde brug for en tilbagevenden til "kinesiske værdier".
Martin Lees kommentar til International Heral Tribune var, at han ikke håbede, at hr. Tung forsøgte at antyde, at kinesiske værdier ikke inkluderer individuelle rettigheder og frihed:
"Når vi kinesere taler om traditionelle kinesiske værdier, betyder det respekt for familien, men det betyder ikke, at friheden er underordnet. Min definition af kinesiske værdier inkluderer frihed og demokrati".
Tung Chee-hwas definition står endnu hen i det uvisse, men hvis han skal holde balancen mellem Beijing og Hong Kong, må den nødvendigvis være rimelig bred.
