Analyse
Læsetid: 6 min.

Julekonflikt i Købmandsgården

6. december 1996

Nyt dansk drama om butiksmatadorernes forsøg på at gøre Svend Aukens pause for storcentre juridisk umedholdelig som såkaldt retsforvildelse

I næste uge fremsætter Miljøministeren sit længe ventede ændringsforslag til loven om planlægning af detailhandel - det vil sige butikker på gader og stræder eller i klynger og megacentre.
Det sker samtidig med, at et nyligt oprettet Detailhandelens Udviklingsråd (som deler kontorer med Byggesocietetet på Strøget i København) har offentliggjort et bestilt juridisk responsum, der rejser tvivl om ministerens ret til - sådan som han i det sidste årstid har forsøgt - generelt at opsætte (det vil sige forsinke) aktuelle planer om nye butikscentre rundt om i kommunerne, forud for sin egen landsomfattende lovændring.
Lovforslagets hensigt er at stramme forudsætningerne for nye storkøb på bar mark eller tilladelse af nye butikscentre i udkanten af danske byer.
Og hensigten med butiks- og byggematadoernes aktion bliver klar, når paragrafferne er fordøjet:
For hvis lovændringen vedtages, kan der ikke bygges nye større handelscentre før reviderede kommune- og regionplaner for alvor har redegjort for detailhandelsbehovet og vurderet følgevirkningerne af nye mulige butikscenterområder.
Så frygten blandt matadorerne og de store butikskæder er åbenbart, at igangværende projekter vil blive yderligere forsinket eller umuliggjort, hvis ikke de ved juridisk go-between kommer op som retssager om lovligheden af Svend Aukens opsættende call-in's - eller på dansk: indkaldelser - op til det forventede flertal for lovstramningen.

Det er en blandet fornøjelse at besøge City 2, Ikea, Metro og Arkaderne i Hillerød eller andre gamle og nye handelsblokke i Næstved, Odense og Kolding.
Alligevel er storcentre i Danmark paradisiske, sammenlignet med, hvad man kan opleve i udlandet af forbrugertummel og trafikal uoverskuelighed.
I Danmark er det trods alt lykkedes at civilisere forretningsgangen i centrene og deres indretning, så det er udholdeligt omend stressende at handle ind. Metoden har været enkel planlæging af bygninger og parkeringsområder og klar logistik i måden at få varer ud af fragtbiler og ind på lagre, fra hylder til raden af kasseapparater, med trillevogn ud til privatbiler og rundt på pladsen, i værste fald videre ad belastede villaveje og endelig ud på motorvejene.
Det er traditionen for planlægning i Danmark, som har udviklet selve centrenes indretning og interne flow.
Og det er en tradition for planlægning, der foreløbig har holdt bilcenter-tanken på et tåleligt niveau, når nu markedet igennem årene er blevet åbnet for storindkøb af lokumsruller, flåede tomater, mælk til hele ugen og iskolde tilbud på frysevarer - altsammen i lune private benzinbiler som det primære transportmiddel, fordi de færreste nye overdækkede markedspladser ligger tæt ved stationer, og fordi busser og cykler i det hele taget ikke egner sig særlig godt til engros-transport af papkasser og storkøb i slæbeposer.

Men gennem de sidste par år er det så åbenbart alligevel blevet for meget for planlæggerne i Miljødepartementets Landsplanafdeling. Storcentrene og biltrafikken er takket være lave benzinpriser(!) vokset så meget i antal og udbredelse, at ministeren har ønsket at regulere sektoren gennem restriktiv planlægning. (Ikke af benzinpriserne men af centervæksten!) Lige som det tidligere har vist sig opportunt at gå ind mod planerne om de vandlande, mere end tres danske komuner på et tidspunkt var ude på at lokke turister til småbyerne med.
Hverken dengang eller nu har miljø- og planlægningsministeren åbenbart turdet se til, at kræfternes frie spil ganske af sig selv ville lukke de overflødige svømmeparadiser eller nu drømmehandelshuse. Dels fordi store tomme ballonhaller i udkanten af regnvåde provinsbyer eller halvbesøgte og udkonkurrerede storcentre er udtryk for dårlig landsøkonomisk planlægning. Og i tilfælde af handelssucces ensbetydende med CO2-belastning af miljøet.
Dertil kommer, at nye handelscentre i byernes udkanter eller lagt ude på landet kan udgøre en trussel for de handlende i købstædernes gamle bygader. Som i forvejen er overbestemte af konkurrerende bankfilialer og blændede Nettovinduer.

Derfor har Svend Auken valgt at gå målrettet og frontalt ind i problemstillingen. Med påbud om tilbageholdenhed vedr. butiksstørrelser rundt om i kommunerne. Og med opsættende indkaldelse af igangværende lokalplaner.
Og derfor har markedsinteressenterne - butiksejerne og de byggende parter - valgt at slå tilbage med professoral juridisk bistand, for at stille miljøministerens fremfærd i lovmæssig tvivl.
Svend Auken må simpelthen ikke gøre, som han har gjort, siger de bestilte jura-respondører. For han er gået ud med så generelle henstillinger og call-in's, at der ikke er dækning for det i planlovsystemets muligheder for, at ministeren i konkrete sager, af landsplanmæssige hensyn, blander sig på tværs af lokal-, kommune- og regionplanhierakiet.
Han har med sine call-in's og maksimale kvadratmeterangivelser "sat skøn under regel", som det åbenbart hedder juridisk, og iflg. detailhandelens juristgruppe "derved etableret en retsvildfarelse, som har forplantet sig ned gennem hele planhierakiet."

Som grundlæggende konflikt er handelskrigen lige så gammel som bilismen og storcenternes fødsel i Danmark, helt tilbage i 1960'erne.
Men som fronterne står lige nu, er optrapningen resultat af en ministeriel rapport fra marts 1996.
Af den fremgik, at mere end halvdelen af nye butiksinvesteringer sker i byer med over 20.000 indbyggere, og at der i byer af den kaliber kun bor en fjerdedel af landets samlede befolkning.
Det betyder - som skrevet står i bemærkningerne til det nye lovforslag - "at byer i en lang række kommuner får vanskeligt ved at opretholde et varieret udbud af udvalgsvarer. Herved mister byerne en væsentlig kvalitet som bolig-og arbejdssted, og forbrugere uden bil får væsentligt forringede indkøbsmuligheder."
Detailhandelens Udviklingsråd har tidligere svaret igen på ministeriets rapport med to privatudarbejdede indlæg, som ikke finder en handelsflugt til de større byer på ca. 20 procent alarmerende. De bestilte partsindlæg ser derimod "en aktiv indsats og tilpasning" til nye konkurrencesituationer, som mulighed for at kunne fastholde den nuværende "ret gode forsyning".
Og dén aktive tilpasning gætter man nok ikke helt forkert på kunne være nye detailhandelscentre i udkanten af de mindre byer.
Som investeringsobjekter og udlejemuligheder for de store, og som tvang for de små til at oprette filialer eller helt flytte ud af bymidten til center-oasen i parkeringsørkenen.
Miljøministeriets detailhandelsrapport viser, at byer på størrelse med Hobro, Skanderborg og Frederiksværk trues på udvalgsvarehandelen. Og at endnu mindre byer som Sorø, Hadsten eller Fakse i det lange løb kun vil kunne udbyde standardiserede udvalgsvarer, hvis ikke dagligvarehandelen styrkes og ændres gennem klarere retningslinier for detailhandelens omfang og placering, kommunerne og amterne imellem.

Men det er åbenbart stadig sådan i slutningen af det 20. århundrede, dansk tid, at der skal herske en næsten naturgiven krig mellem ministeriel planlægning og fri markedsmekanik.
Om juristerne med Århus-professoren, dr. jur. Ellen Margrethe Basse i spidsen så vil vise sig at være tilstrækkeligt tungtvejende i argumentationen - som i forgårs og på forhånd fik avisen med det sigende navn Børsen til at bruge overskriften "Ulovlig planadministration" - må komme an på en prøve. Som ikke er uinteressant, fordi det er det kommunale og regionale selvstyre, der står juridisk på spil i forhold til ministerens ret til på særlige vilkår at gå tværs ind i planproceduren - med opsættende virkning.
Helt galt er det efter de privatengagerede skriftkloges mening, hvis Svend Auken vælger at se sine opsættende call-in's legitimeret af en endnu ikke vedtaget lovændring.
Detailhandelsdramaet har med andre ord to sideløbende plots: Ét om ministerens pausesignal og et andet om strammere retingslinier i lovteksten.
Det må man dramaturgisk prøve at holde sig for øje, scene for scene, selv om begge plot krydser hinanden, og stemningen unægtelig krudtes op ved blandingen af tør jura og rungende genlyd af mures fald og genopbygning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her