Læsetid: 5 min.

Lovens lange arm forlænges

4. december 1996

Rockerkrigen har sat skub i omfattende lovpakke fra justitsministeren. Lovpakken ændrer ved principper i dansk retspleje

Justitsminister Bjørn Westh (S) har netop præsenteret en omfattende lovpakke, som bryder med hidtil gældende retsprincipper. Samfundet ændrer sig og dermed også kriminaliteten. Det er en del af argumentet for pakken, der skal førstebehandles i Folketinget på fredag.
Lovpakken har til formål at bekæmpe alvorlig kriminalitet og kriminalitet, der udføres af flere personer sammen, samt give politiet øgede beføjelser, der letter efterforskningen. Pakken kræver ændringer i straffeloven, retsplejeloven og våbenloven på følgende seks punkter:

Politiet skal have udvidede muligheder for telefonaflytning; det kommer til at gælde i sager om grov vold, grove tyverier og forsætlig farefremkaldelse.
Politiet skal have lov til at udføre hemmelige ransagninger; det vil sige, at ransagningen må foregå uden den involverede persons vidende.
Der skal ske en udvidet brug af tilfældighedsfund; oplysninger og ting, som politiet opdager tilfældigt ved efterforskning af en anden sag.
Der skal indføres omvendt bevisbyrde og øget mulighed for konfiskation af udbytte fra kriminalitet.
Vidner skal beskyttes bedre ved udelukkelse af persongrupper fra retsmøder.
Staffen for besiddelse af skydevåben skal skærpes, og der skal være strengere straffe for overtrædelse af våbenloven.

Lovpakken præsenteres i et folketingsår, hvor regeringen har gjort bekæmpelse af kriminalitet til en af sine store mærkesager.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) lagde i sin åbningstale i Folketinget den 1. oktober stor vægt på retspolitikken. Som de borgerlige partier længe har tordnet, vil regeringen nu også se strengere straffe til forbrydere og bedre efterforskningsmuligheder for politiet. Det er især den i foråret opståede rockerkrig, der har hjulpet regeringen med at prioritere; men en del af forslagene i justitsministerens lovpakke har syv år gamle rødder.
Sidst i firserne blev Strafferetsplejeudvalget nedsat med det formål at granske bestemte kapitler i retsplejeloven for at vurdere, om en modernisering var tiltrængt. Udvalget redegjorde i en betænkning fra 1989 for nødvendigheden af hemmelige ransagninger, som nu er blevet en del af Bjørn Wesths lovforslag. To af Strafferetsplejeudvalgets medlemmer, deriblandt advokat Merethe Stagetorn, var dog imod, at politiet får mulighed for at ransage et hjem, uden at den involverede person ved noget om det. Og måske aldrig får at vide, at politiet har været på besøg.
Forslaget om hemmelig ransagning bryder med de gældende retsprincipper, og sådanne drastiske indgreb kalder altid på modsatrettede holdninger. Når forslaget optræder i justitsministerens pakke, er det, fordi han mener, at der skal ske en afvejning til politiets fordel. Det mener Merethe Stagetorn ikke.
"Boligen er som bekendt ukrænkelig; det er en af vores frihedsrettigheder. Det er en ren principiel holdning, at der vil ske et lille skred, når dette indgreb, som vi altid har skulle have at vide, nu kan ske i al hemmelighed," siger hun til Information.
Andre kilder i retssystemet gør dog opmærksom på, at hemmelige ransagninger allerede foregår, men da der ikke er regler for dem, er det godt, at justitsministeren nu foreslår lovændringen. Forslaget giver ikke politiet totalt frie tøjler, da retten altid skal underrettes om ransagningen, og personen under mistanke får beskikket en advokat (uden han eller hun ved det), som sikrer, at alt går retsmæssigt til.
Argumentet for at ransage uden den involveredes vidende er, at politiets efterforskning kan strande, hvis en mistænkt er klar over, at han er genstand for politiets opmærksomhed.
Forslaget indskrænker altså den formodet kriminelles retssikkerhed - og udvider politiets beføjelser. Dette er også gældende for et andet af lovpakkens punkter, nemlig den udvidede mulighed for telefonaflytning.

Ligesom med hemmelige ransagninger har Strafferetsplejeudvalget også forholdt sig til udvidelsen af politiets beføjelser, når det gælder telefonaflytning. Men på dette punkt vendte udvalget tommelfingeren nedad; de mente ikke, at der var brug for et større indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Hidtil har telefonaflytning været tilladt hos personer, der er mistænkt for en forbrydelse, som har en strafferamme på mere end seks år. Det nye i justitsministerens forslag er, at politiet nu får mulighed for at aflytte telefonsamtalerne hos folk, der mistænkes for forbrydelser med en lavere strafferamme. Det gælder grov vold, forsætlig fareforvoldelse og groft tyveri, hvilke ifølge Justitsministeriet er karakteristiske lovovertrædelser i den organiserede kriminalitet.
"Telefonaflytning er et indgreb i privatlivets fred. Og hver gang, man sænker kriminalitetskravet, kommer der talsmæssigt flere telefonaflytninger i samfundet," siger advokat Merethe Stagetorn.
Et andet problem kan være, hvor grænsen skal gå. Hvor lille en forbrydelse kan føre til telefonaflytning? Igen handler det om at afveje den mistænktes retssikkerhed over for politiets efterforskningsmuligheder. I lovbemærkningerne argumenterer ministeriet på følgende måde:
"Der må derfor - når nye kriminalitetsformer og omfanget af disse giver anledning til det - foretages en afvejning mellem på den ene side den ulempe eller skade, som indgrebet er forbundet med for den, der udsættes for indgrebet, og på den anden side den betydning, indgrebet har som middel til opklaring og bekæmpelse af kriminalitet, og kriminalitetens art og grovhed."
Forslaget om udvidet mulighed for telefonaflytning udspringer af en handlingsplan, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet præsenterede i 1995. På få år har to grupper altså vurderet helt forskelligt. Strafferetsplejeudvalgets betænkning afviste behovet for en lovændring på området, det modsatte gjorde handlingsplanen om organiseret kriminalitet og rockerkriminalitet.
Forhenværende dommer Ib Dalgas Rasmussen har været medlem af Strafferetsplejeudvalget. Han forklarer de modsatrettede vurderinger med, at på baggrund af den udvikling, der har været i rockerkriminaliteten, er et indgreb i meddelelseshemmeligheden mere påkrævet i dag, end det var, da Strafferetsplejeudvalget afgav betænkning.

Alene rockerne og deres indbyrdes uoverensstemmelser ligger altså ikke til grund for den omfattende lovpakke - men de har været en god inspirationskilde. Kun en skærpelse af våbenloven er en direkte konsekvens af den aktuelle situation.
Lovpakken er epokegørende i dansk retspolitik, fordi den ændrer de hidtil gældende retsprincipper omkring ransagninger og telefonaflytninger. Og det er tiltrængt, mener politidirektør Hanne Bech Hansen.
"Jo flere ressourcer og jo flere beføjelser vi har, jo bedre kan vi løse vores opgave. Og jeg synes, at den er et ganske godt redskab. Og også afbalanceret; den er ikke for vild," siger Hanne Bech Hansen om lovpakken.
Med det sidste hentyder politidirektøren til diskussionen om civile agenter og anonyme vidner, som hun ikke er tilhænger af. Det har været forslag fra især de borgerlige partier i Folketinget.
Og selv om det endnu ikke er med i pakken, har den opbakning i højre side af Folketinget. De borgerlige partier har længe ønsket en retslovgivning, som tilgodeser politiet og ofrene i højere grad end forbryderne. Og det er jo, hvad der ligger i at ændre retsplejeloven på nævnte områder.
Lovforslaget er sendt til høring blandt politi, jurister og andre, der har en interesse deri.
Høringssvarerne skal være Justitsministeriet i hænde midt i januar, og derefter vil lovpakkens videre skæbne blive slået fast.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu