Læsetid: 6 min.

En sociallov i etaper

9. december 1996

Lovudkastet til en ny bistandslov har været udsat for massiv kritik, og to selvbevidste politiske fløje gør det svært for socialministeren at samle bred opbakning

De faretruende, politiske uvejrsskyer, der hænger over Christiansborg i denne vinter, er også drevet hen over bistandsloven.
Embedsmændene i Socialministeriet er klar til at udforme et endeligt lovforslag; høringsperioden er overstået, og alle svarene er læst.
Men processen med den endelige udformning vanskeliggøres af de politiske partiers benhårde oppositionslinie, af den megen kritik fra de hørte parter samt den varslede reform af førtidspensionen.
Socialminister Karen Jespersen (S) ønsker, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om ændringen af bistandsloven.
Men nye toner fra de borgerlige partier om at 'vælte regeringen ved først givne lejlighed' har gjort socialministeren mere tøvende. Højrefløjen kan dog ikke vælte regeringen på bistandsloven, men hvis den parlamentariske opbakning mangler, kan socialministeren tvinges til at udsætte eller splitte lovforslaget i mindre enheder.
"Jeg må måske udskyde noget, forsinke det, fordi jeg kan se, at det kan blive svært at få flertal. Man kan så lægge dele frem. En trinvis løsning, så man lægger noget frem til foråret og venter med resten. Det er en mulighed," sagde Karen Jespersen til Information i tirsdags.

Den eksisterende bistandslov er tyve år gammel, og talrige ændringer har gjort den svær at administrere. To embedsmandsudvalg blev derfor nedsat i 1995 med det formål at give et bud på en revision. Bistandsloven skulle splittes op i en kontanthjælps- og i en servicedel, den skulle forenkles, og omskrives, så den er i tråd med regeringens socialpolitik.
I henholdsvis slutningen af august og september i år kunne socialminister Karen Jespersen så præsentere Forslag til Lov om aktiv socialpolitik og Forslag til Lov om social service. Især udkastet til Lov om aktiv socialpolitik, der omhandler kontanthjælp, revalidering og skånejob, blev kritiseret skarpt af både politikere, LO, Socialpolitisk Forening, Socialrådgiverforeningen og andre.
Et af kritikpunkterne var, at alle, der modtager hjælp, skal aktiveres. Det vil sige, at personer, der ikke alene har arbejdsløshed som problem, men også sociale eller psykiske problemer, skal yde noget for pengene. Kritikerne mente, at lovforslaget emmede mere af pligter til de svage i samfundet end af rettigheder.
For socialministeren handlede det om ansvarlighed.
Under overskriften "På vej mod ansvarssamfundet" redegjorde Karen Jespersen for lovforslaget i en kronik i Politiken 26. august. Socialministeren ønsker en større ansvarlighed både fra brugerne af bistandssystemet og fra samfundet som helhed. Borgerne skal føle "et medansvar og indrette deres egne krav og forventninger på, at der ikke er råd til det hele." Og bistandsloven skal indrettes, så den giver nogle bedre rammer for virksomhedernes og befolkningens sociale ansvar. Der tænker Karen Jespersen i skånejob og frivilligt socialt arbejde.
Bistandsloven skal altså i højere grad henvende sig til de virkeligt svage i samfundet, og disse skal gennem aktivering og skånejob tilføres menneskelige ressourcer, så de igen bliver i stand til at klare sig selv.

I overskriftsform er det en meget spiselig model for de borgerlige partier. Både de konservative og Venstre ønsker, at der er et fintmasket sikkerhedsnet i Danmark, så ingen lider alvorlig nød. Men partierne mener samtidig, at de offentlige udgifter skal ned, og derfor er det kun samfundets allersvageste, som nogensinde skal nå dertil, at et sikkerhedsnet bliver nødvendigt. Det sociale system har sejret sig selv ihjel, siger den konservative socialordfører, Karen Højte Jensen. Og med det mener hun, at alt for mange borgere føler, at de bare kan møde op på socialforvaltningen og få penge, og dermed har samfundet ikke råd til også at hjælpe de svageste.
Lige nu har Danmark brug for, at der sættes en social reform i gang, som bringer ansvaret tilbage til den enkelte familie, mener hun.
Venstrefløjen vurderer samfundets behov helt anderledes.
Socialistisk Folkeparti har lige siden sommeren kritiseret udspillet fra Socialminsteriet. Lovudkastet til en ny bistandslov kun er en revision af den gamle, og det er slet ikke nok, mener partiet. SF ønsker, at der gennemføres en mere vidtgående socialreform, som griber ind mod massearbejdsløsheden og den stigende polarisering. SF foreslår, at der nedsættes en socialreformkommission, der skal analysere de behov, der ligger i samfundet på det sociale område i dag. Og derefter kan der så formuleres lovforslag.
Socialminister Karen Jespersen (S) står altså imellem to politiske lejre, der ikke har meget til fælles. For hende består kunsten nu i at styre uden om de oppositionsstrategiske fælder, der kan klappe i og lamme det politiske samarbejde om den nye bistandslov.

Ud over at forene de politiske partier om en bred løsning, er der også høringsparterne at forholde sig til. Flere har - ligesom SF - kritiseret lovudkastet for ikke at være vidtgående nok. LO skriver blandt andet i sit høringssvar: "Generelt er det LO's opfattelse, at der med lovudkastet ikke er taget hånd om de grundlæggende problemer. Lovforslaget er lagt op som en revision, men efter vores opfattelse er der behov for en grundlæggende reform af hele bistandssystemet; en reform der rækker ind i det næste årtusinde."
Det samme ønske kan man læse i en netop offentliggjort rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Uden for den formelle høring har centret lavet en undersøgelse på basis af brugerne i bistandssystemet samt uafhængige socialrådgivere.
CASA skriver i rapporten, at lovudkastet er meget lidt fremadrettet. Socialministeriet har lagt meget vægt på aktivering som værende et gode for, at kontanthjælpsmodtagere igen bliver i stand til at klare sig selv, men ministeriet forholder sig slet ikke til den udvikling, der spores i samfundet lige nu, nemlig at børn af arbejdsløse fastholdes i en social arv og selv bliver arbejdsløse.
"Det ville være smukt, hvis formålet med en ny bistandslov var, at man ville sætte alle sejl til for at bryde med den negative sociale arv," lyder opfordringen fra CASA.

Centret foreslår endvidere, at de to lovforslag kædes sammen med lovændringerne på førtidspensionsområdet, fordi "der i forslaget om en ny førtidspensionering ligger overvejelser af forslag om bidrag til en forbedret sagsbehandling og rådgivning, som gerne skulle ses i sammenhæng med de to foreliggende lovforslag".
Et samlet lovarbejde vil dog gøre det vanskeligere for socialministeren at få vedtaget loven, da en stor pille som bekendt er sværere at sluge end flere små. Og derfor er der ikke en stor samlet reform på vej inden for socialpolitikken.
Lovændringen inden for førtidspensioneringen skal reducere antallet af modtagere. Socialminister Karen Jespersen har udtalt, at man istedet for bare at give førtidspension til nedslidte personer, i højere grad burde tænke i omskoling og skånejob. I mange tilfælde kan medarbejdere med en eller anden fysisk skade godt bruges til en anden slags arbejde, så de ikke behøver at forlade arbejdsmarkedet og leve af offentlig forsørgelse. Det er finansminister Mogens Lykketoft (S) enig i. I Politiken i torsdags sagde han, at hvis antallet af førtidspensionister skal ned, så må man sætte noget andet i stedet. Og med det mente han 'bløde job'.
Som det ser ud nu, vil regeringen reformere socialområdet trinvist. Skelettet i bistandsloven vil stadig være det samme, som det blev præsenteret tidligere på efteråret, altså en kontanthjælps- og en servicedel. En ændring af førtidspensionen, og de andre områder, hvorpå socialministeren også vil gøre en indsats, vil så følge efter med deres egne love.
Karen Jespersen kan ikke sige, hvornår de endelige lovforslag er færdige, men tidsrammen har hele tiden været, at forslagene til en ny bistandslov vil blive præsenteret i starten af 1997, så en vedtagelse kan ske i foråret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu