Læsetid: 5 min.

Statsministerens største sag

7. december 1996

Hvad sker der? Pludselig vågner Folketinget - eller i hvert fald et flertal - op til dåd og opdager, at demokratiet er ved at blive væk. Hvor er magten så blevet af?

Det er mildest talt noget af en sensation: Op af syltekrukken Folketingets udvalg vedrørende analyse af demokrati og magt i Danmark springer pludselig - som Information skrev i går - de tre regeringspartier Socialdemokratiet, de radikale og CD med ønske om en storstilet, en uafhængig og en formentlig specielt finansieret og ledet forskning over fem år af demokratiets efterhånden rystende vilkår.
De første forskningsresultater forventes publiceret allerede i 1997 - men med den forventelige hovedvægt på de sidste år af forløbet. Gerne med indbyrdes konkurrerende forskere eller forskergrupper og gerne med et eller andet tilbud fra Folketinget om samspil med forskerne, men for forskernes vedkommende på et absolut frivilligt grundlag.
Da både SF og Enhedslisten omend på hver sin måde længe har efterlyst en forskningsindsats af den art, skulle flertallet være hjemme til forårets igangsættelse af "Demokratiforskningen år 2000", som projektet allerede er døbt af regeringspartierne. Muligvis hægter Venstre og de konservative sig på projektet i sidste øjeblik.
Folketingets udvalg vedrørende analyse af demokrati og magt i Danmark var ellers erklæret for skindød på vej mod den endelige død og begravelse for mindre end to måneder siden. Udvalgets flertal, som på det tidspunkt omfattede de tre regeringspartier, syntes parat til at slå sig til ro med en afsluttende beretning, der her i bladet blev betegnet som "en fis i en balje vand". Da havde vi allerede i en reportage i begyndelsen af juli måttet konstatere, at udvalget formentlig "gik i sort".

Det var ellers blevet nedsat under oprindelig betegnelsen "magtudredningsudvalget" på baggrund af ikke mindre end et topmøde mellem statsministeren og samtlige partiledere i Folketinget den 17. maj 1994.
Begrundelserne var ikke mindre pompøse: Opgaven var at få belyst folkestyrets "funktion i bred forstand, herunder organisationers, bevægelsers og økonomiske magtstrukturers indflydelse i samfundet - samt internationaliseringens konsekvenser for gennemsigtighed og synliggørelse af beslutninger, indflydelse og magt i samfundslivet."
Formanden for Det konservative Folkeparti Hans Engell udtalte, at "tiden forlængst er kommet til, at vi gennemfører en tilsvarende vurdering i Danmark," som de store norske og svenske magtudredninger fra henholdsvis 1972 til 1981 og fra 1985 til 1990.
Socialdemokraten og den tidligere skatteminister Karl Hjortnæs blev udvalgets formand og den konservative Niels Ahlmann-Ohlsen blev næstformand. Den sidste ikke mindst, fordi han under en vis medieopmærksomhed var gået til kraftige angreb på det, han kaldte de ministerielle embedsmænds "sildemadsdemokrati" over frokosterne med hinanden og "deres kontakter" i erhvervslivet, hos fagforeningerne og andre betydende interesseorganisationer, i Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, i medierne og i EU.
Herfra blev i virkeligheden en stor del af dansk såkaldt demokrati styret, hvorefter Folketingets medlemmer blot havde at sætte deres formelle blåstempning på sildemadsdemokratiets afgørelser.
Karl Hjortnæs havde store ambitioner med "sit" udvalg: "Planen var, at Folketinget skulle have været tvunget til at indse, at der i de sidste tyve år er sket et værdiskred til det dårligere i dansk politik. Udvalgets medlemmer skulle have tygget sig igennem litteraturen på området og hørt eksperterne. Derefter skulle vi have besluttet, hvordan de gældende procedurer i lovgivningsarbejdet burde ændres og priorieteret en række opgaver - som for eksempel beslutningen om vandmiljøloven eller Storebæltsbeslutningen - som kunne belyse, hvordan beslutninger virkelig træffes her i landet."
Men da regeringen sammen med de konservative fik firedoblet statstøtten til partierne gik udvalget i stå.
Demokratiet var reddet.

Det er naturligvis kun onde tunge, der udlægger forløbet på den infame vis. Når Poul Nyrup Rasmussen og Hans Engell den 17. maj 1994 trådte frem for al folket og oversendte Folketingets formand Erling Olsen en højtidelig skrivelse om det påtrængende behov for at få belyst folkestyrets funktion i bred forstand, var det naturligvis ikke, fordi begges partikasser var slunkne.
Alligevel var der et besynderligt sammenfald mellem forhøjelsen af statsstøtten til partierne fra fem til 19,50 kroner per stemme ved seneste folketingsvalg og udvalgsflertallets pludselig svindende interesse for sildemadsdemokratiets magtovertagelse og internationaliseringens konsekvenser for gennemsigtighed og synliggørelse af beslutninger, indflydelse og magt i samfundslivet.
I virkeligheden var og er det SF's fortjeneste, at der overhovedet blev skabt den debat, som førte til topmødet den 17. maj 1994.
Det skete ved en forespørgselsdebat til statsminister Poul Nyrup Rasmussen den 19. april samme år om regeringens planer for en demokratisering af økonomien (for eksempel den del af økonomien, der administreres af lønmodtagernes pensionskasser mv., som snart omfatter tusinde milliarder kroner!) og arbejdslivet. Statsministeren lovede blandt andet at tage kontakt med partilederne om formen for en analyse af folkestyrets arbejdsviklår i disse senmodernistiske, senindustrielle, sendemokratiske og senpolitiske tider.
Da lige frem Hans Engell, der dog ellers godt kender Dansk Industri og Dansk Metal, begyndte at spille dum og stille spørgsmål om, hvem der egentlig har magten her i Danmark, slog Nyrup til og indkaldte til sit topmøde.
Egentlig går Socialistisk Folkepartis offensiv helt tilbage til 1989-1990, da Aage Frandsen på sit partis vegne stillede forslag om et magtudredningsarbejde.
Ikke - som Karl Hjortnæs ønskede det - i selve Folketinget, men udført af forskere, sat på forskellige projekter og også gerne forskellige forskere sat på samme projekter for at opildne den ædle kappestrid. Både i 1989 og ved genfremsættelsen i 1990 blev forslaget afvist af den kompakte majoritet i Folketinget som komplet utidigt og uinteressant.
Og da "Olsen-banden", opkaldt efter Folketingets formand Erling Olsen, med virkning fra oktober 1995 havde fået bevilget ekstra midler til Folketinget til at ansætte eller købe hjælp fra eksperter udefra, og statsstøtten til partikoncernerne var blevet firedoblet, blev folkestyrets funktion i bred forstand og internationaliseringens konsekvenser som sagt igen uden interesse for et flertal af Folketingets partier.
Syntes det. Men i midten af denne uge slog Socialdemokratiet, de radikale og CD alligevel pludselig til.
Hvorfor?

Socialdemokratiets ordfører, Pia Gjellerup, svarede i går i Information, at "det jo har haft lidt karakter af, at vi skulle have et sværd over hovedet, før vi producerede noget."
Det lyder så uskyldigt, at man må tro, det er sandt.
Det kan dog måske også skyldes, at de tre regeringspartier længe har vidst, at SF'eren Aage Frandsen i begyndelsen af ugen ville fremlægge en alenlang liste over alle de spørgsmål om magten og demokratiet, der trænger sig på. Det gjorde han også, og Information vil hurtigst muligt vende tilbage til den. Havde den liste fået lov til at stå alene, mens udvalget ellers bare nedlagde sig selv af mangel på trusler mod hverken Folketingets eller partiernes arbejde, havde det simpelt hen været for pinligt.
I betragtning af:
nDels den styrtsø af publikationer om det truede demokrati og befolkningens svigtende politiske engagement i i hvert fald de partier, der bærer det parlamentariske arbejde, som har præget dette efterår.
nDels de mange affærer med ministre (også statsministeren!) og topembedsmænd, der også har præget dette efterår.
For at slutte med blot ét eksempel: Sammenfatningen af det store forskningsprojekt i den offentlige sektors og demokratiets tilstand, som Dansk Jurist- og Økonomforbund har finansieret over to år: Tilstanden er nu så ringe og demokratiets udsigter så faretruende, at det må være selveste statsministerens store sag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu