Analyse
Læsetid: 6 min.

Bonelock som tveægget kosteskaft

30. januar 1997

Den økonomiske granskning af
Boneloc-eventyret synes ramt af en
træghed, der grænser
til afledning

Erhvervsfremme Styrelsen er under fornyet beskydning i Boneloc-sagen. Senest har fremskridtspartiets Kirsten Jacobsen bedt erhvervsminister Jan Trøjborg (S) forklare Folketingets Erhvervsudvalg, hvorfor styrelsen er så lang tid om at beslutte sig til en eventuel politianmeldelse mod selskaberne bag den skandaleramte hoftecement.
Spørgsmålet er, om der er tale om en bevidst langsommelighed, der skal få et glemslens mørke til at sænke sig over fortrædelighederne, eller om der gode grunde til, at det juridiske spil er blevet så tidkrævende, at styrelsen har opgivet at opstille en tidsplan for sine undersøgelser.
Den sidste mulighed lader sig vanskeligt vurdere, al den stund at styrelsen senest for en uge siden skriftligt har bedt sig fri
for at sige noget som helst indtil videre.
Hvad den første mulighed angår, fik mistanken senest næring med et svar fra Jan Trøjborg til Erhvervsudvalget den 13. januar.
Svaret omhandler den undersøgelse af de involverede selskaber som styrelsens egne revisorer har anbefalet.
Ifølge Jan Trøjborg har styrelsen kun adgang til regnskabsoplysninger for to af firmaerne i en begrænset periode. Det drejer sig om Wollf & Kaaber, der sammen med Boneloc-opfinderen, Jørgen Steen Jensen, stod for projektet fra 1987 til 1993, og og Polymers Reconstructive A/S - ejet af Jørgen Steen Jensen og Wollf & Kaaber - som stod for projektet efter 1993. Uden for de nævnte perioder kan styrelsen ifølge erhversministeren ikke kigge de to selskaber i kortene.

Som refereret i gårsdagens avis er styrelsens problem ifølge ministeren derfor, at den vanskeligt kan indgive en politianmeldelse uden at have fuld indsigt i alle de involverede selskabers regnskaber. En sådan indsigt menes omvendt at kræve en retskendelse, som kun kan opnås med en politianmeldelse i hånden. Altså: Uden oplysninger ingen politianmeldelse - og uden politianmeldelse ingen oplysninger.
Voilá!
Med den ministeropbakning er styrelsens erklærede tavshed forståelig. Der er virkelig noget at gruble over.
Andre - som f.eks. Kirsten Jacobsen og Patientforeningen Danmark - kan så mene, at svaret ret beset er noget vrøvl. For selvfølgelig kan de involverede selskabers regnskaber checkes via offentlige registre.
Trøjborgs svar er således blot endnu et bidrag til billedet af en Erhvervsfremme Styrelse, som kvier sig ved at gribe kosten og få ryddet op i sagen, fordi styrelsen selv risikerer at få skaftet i skallen.
Det billede begyndte for alvor at tegne sig, da Erhvervsfremme Styrelsens forhold i sagen skulle op at vende på et samråd i Erhvervsudvalget den 27. november sidste år. Til det formål havde styrelsen udarbejdet en redegørelse om sin egen sagsbehandling, som konkluderede, at rod, sløvhed og fejl i administrationen havde afskåret "styrelsen fra at tilvejebringe et fuldt forsvarligt beslutningsgrundlag".
Hårde ord dagen før et samråd, hvorfor mødet blev udskudt til den 12. december. To dage før kom styrelsen så med en ny rapport. Denne gang fra revisionsfirmaet Askgaard Olesen, som havde gransket regnskaberne i selskaberne bag Boneloc-cementen.
Udgangen på samrådet blev, at daværende minister Mimi Jakobsen i skarpe vendinger undsagde styrelsens omfattende rod - og at Kammeradvokaten blev sat til at undersøge, om der var grundlag for en politianmeldelse fra Erhvervsfremme Styrelsen mod et eller flere af de involverede selskaber.
Tilsigtet eller ej blev resultatet, at fokus blev flyttet fra styrelsens administration til selskabernes indbyrdes transaktioner.

At der tænkes i politimæssige baner er for så vidt ikke overraskende. Spørgsmålstegnene ved de økonomiske forhold omkring projektet er mange. Nogle ser i grove træk sådan ud:
Styrelsen udbetalte i de glade år fra 1989 til 1992 18,6 millioner kroner. Det selskab, der i dag sidder tilbage med projektansvaret - Polymers Reconstructive - oparbejdede fra 1989 til 1996 stille og roligt et underskud på ikke mindre end 52,5 millioner kroner. Kreditorerne - som i vid udstrækning også er aktionærer - synes sikret ved blandt andet andel i fremtidige rettigheder til projektets patenter. Patenter som aldrig er blevet frikøbt af den danske stat. Tilskudskroner og patenter synes således tabt.
Fra 1987 til 1993 var det firmaet Wollf & Kaaber, der tegnede kontrakten med Erhvervsfremme Styrelsen. I 1993 overgik ansvar og rettigheder fra Wollf & Kaaber og Jørgen Steen Jensen til disses selskab Polymers Reconstructive, som allerede på det tidspunkt var værdiløst med en gæld på 13,4 millioner kroner.
Af to omgange blev Polymers Reconstructive fritaget for tilbagebetalingspligten af tilskuddet på 18,6 millioner kroner. Senest blev tilbagebetalingskravet helt frafaldet. Og det på trods af at selskabets samarbejdspartnere, der som f.eks. det amerikanske Biomet Inv. Corp. i dag gør krav på en del af patentrettighederne, ikke synes at have fået del i projektetes økonomiske øretæver.
Det er samlet af flere kritikere blevet mere end antydet, at konstruktionerne omkring projektet således har haft til hensigt at fritage opfinderen, Jørgen Steen Nielsen, og producenten, Wollf & Kaaber, for såvel økonomisk som erstatningsretligt ansvar.
Og styrelsens aktuelle grublerier om en evt. politianmeldelse handler derfor om, hvorvidt der er foregået ulovlige transaktioner mellem selskaberne.
Problemet i Erhvervsfremme Styrelsen er imidlertid, at styrelsens egne fejl er så omfattende, at de involverede selskaber har stof nok til at forsøge at dække sig ind under argumentet om at være i god tro. For myndighederne vidste - eller kunne have vidst - hvad der foregik, hvis de havde passet deres tilsynspligt.
Det fremgår - og så er vi tilbage ved kosteskaftet igen - af styrelsens egen sagsfremstilling fra november sidste år.
Fejlene i styrelsens sagsbehandling handler om: Manglende indhentning af revisor-attester for projektomkostningerne. Dårlig håndtering af Boneloc-opfinderens dobbeltrolle som opfinder, læge og producent. Manglende indhentning af årsregnskaber for de involverede selskaber.
Derved mistede styrelsen kontrollen over om, der "uretmæssigt er overført midler mellem selskaberne".
De manglende årsregnskaber kunne - ifølge styrelsens egen konklussion - have haft indflydelse på styrelsens beslutning om at frafalde kravet om tilbagebetaling af støtten.
Styrelsens passivitet gør, at det fortsat i dag er vanskeligt at skelne mellem forsøg og produktion.
Det fremgår af redegørelsen, at styrelsen kun i få tilfælde har rykket for oplysningerne og stort set ikke fulgte op på manglende reaktioner.
Styrelsen reagerede således ikke på, at der manglede revisorattester for 11,1 millioner kroner ud
af et samlet projektbeløb på 18,3 millioner kroner, eller på at styrelsen ikke modtog årsregnskaber for de sidste fem af projektets otte år.

Omkring 3.500 hoftepatienter nåede herhjemme at blive opereret med Boneloc, inden produktet blev trukket tilbage. Heraf har mellem 500 og 1.000 akutte problemer som følge af behandlingen.
Hvis lysten i Erhvervsfremme Styrelsen til at få de implicerede selskaber slæbt for en domstol er til at overskue, er det forståeligt. Set fra en rent menneskelig betragtning.
Derfor er der pæn logik i Boneloc-patienternes advokat Jørgen Jacobsens betænkelighed ved, at initiativet tilsyneladende ligger i styrelsen, og i hans vedholdende krav til sundhedsminister Birte Weiss om, at hun sikrer, at professor Lars Nordskov Nielsens igangværende undersøgelse af Sundhedsstyrelsen også kommer til at omfatte Erhvervsfremme Styrelsen.
Det interessante bliver, hvor langt styrelsens forståelige ulyst holder politisk.
Som nyudnævnt erhvervsminister har Jan Trøjborg ingen aktier i affæren. Alligevel tyder hans svar til erhvervsudvalget den 13. januar ikke på den store iver efter at komme til bunds.
Det kan skyldes, at den politiske opbakning bag at få et ansvar placeret er begrænset i og med, at det inddrager otte års ministre - også fra den borgerlige tid.
Men det kan også bare skyldes, at den fortløbende debat om strafferammer for uacceptabel lemlæstelse for tiden er øremærket til andre formål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her