Læsetid: 4 min.

Buddhas tand og kampen om Burma

31. januar 1997

Mens Vesten diskuterer boykot af militærregimet i Burma, har de sydøstasiatiske lande travlt med at kurtisere generalerne i Rangoon af frygt for Kinas voksende indflydelse

I juledagene eksploderede en bombe i et tempelområde i Burmas hovedstad Rangoon.
Militærregimet beskyldte straks oppositionen for at stå bag terrorhandlingen med det formål at "forstyrre de fredelige tilstande i landet" og skabe en diplomatisk krise mellem Burma og Kina.
I templet befandt sig et buddhistisk relikvie - en hellig tand, der angiveligt har tilhørt selveste Buddha, og som Kina venligst havde udlånt til Burma. Derfor generalernes snak om, at bomben kunne skade forholdet til den store nabo.
Mens bomben dræbte fem og sårede 17 andre mennesker, melder historien ikke noget om tandens tilstand efter eksplosionen. Ej heller om Kinas ledere blev fornærmede.
Men umiddelbart er der ikke meget, der tyder på, at der skulle være opstået en krise i forholdet mellem magthaverne i Beijing og Rangoon.
Nærmest tværtimod.
Mens vestlige lande har fordømt generalernes hårdhændede behandling af den burmesiske befolkning, har Kina været Burmas nærmeste allierede, siden den nuværende militærjunta tog magten i 1988.
Denne alliance er nu blevet forstærket. I sidste uge kom det frem, at Burma og Kina har indgået en hemmelig militæraftale, der blandt andet betyder, at Kina vil træne burmesiske officerer og yde økonomisk bistand til Rangoon - hvilket formentlig betyder salg af kinesisk militært isenkram til "vennepriser".
Aftalen indebærer også, at Kina og Burma vil udveksle efterretnings-informationer om trusler, der vedrører begge landes sikkerhed. Det vil blandt andet betyde, at Kina får adgang til radarinstallationer ved den Bengalske Bugt og det Andamanske Hav, tæt på Thailand og Malaysia.

Nyheden om militæraftalen har uden tvivl fået nakkehårene til at rejse sig på flere ledende politikere i de sydøstasiatiske lande. Den regionale sammenslutning, Association of Southeast Asian Nations - ASEAN - har længe set med bekymring på Kinas stigende indflydelse i området. Alliancen med Burma kan ses som et kinesisk "fremstød" mod syd, og ASEAN-landene er mistænksomme over for Kinas intentioner i området.
Derfor har ASEAN som modtræk stillet Burma i udsigt, at landet kan blive medlem af "klubben", der i øjeblikket omfatter Indonesien, Thailand, Malaysia, Singapore, Brunei, Filippinerne og Vietnam.
På et møde sidste år besluttede ASEAN-landene i princippet at optage Burma samtidig med Laos og Cambodia, men på grund af forbehold hos Thailand og Filippinerne, der mente, at Burma først skulle forbedre sit internationale image, blev der ikke sat dato på optagelsen. Thailand og Filippinerne har nu tilsyneladende ændret holdning, og det ventes, at ASEAN optager Burma - sammen med Laos og Cambodia - i forbindelse med det årlige møde i juli i år.
"Med de ti sydøstasiatiske lande samlet vil vi udgøre et område med en samlet befolkning på 500 millioner mennesker, større end Europa eller Nordamerika. Vi er ikke så rige, men potentialet vil være enormt. Vi vil spille en afgørende rolle i Asien og hele verden", sagde Malaysias ministerpræsident, Mahathir bin Mohamad, om den kommende udvidelse til International Herald Tribune.

Ikke et ord om Kina, men Malaysias leder havde højst sandsynligt det store rige og dets planer i baghovedet.
Hvad er det så, der er så bekymrende ved Kinas stigende indflydelse i området?
Der er den historiske vinkel på svaret. Kina har i århundreder opfattet - og ligefrem kaldt sig selv "Riget i Midten". Omgivet af vasalstater, hvis ledere med jævne mellemrum måtte rejse til Beijing for at gøre kowtow - bøje sig i støvet og slå panden mod jorden - foran kejseren som bevis på underkastelse og accept af Kinas overherredømme.
Den historie sidder fast i bevidstheden hos de fleste i området. Kombineret med utrygheden ved at være tæt på en stor nation, der ikke skal røre meget på sig, før rystelserne breder sig til de omkringliggende nationer.
Ovennævnte er tæt forbundet med usikkerhedsfaktoren. Kina har længe været en slumrende drage, der - som salig Napoleon udtrykte det - vil ryste hele verden, når den vågner.
Den opvågning sker lige nu, og med den følger usikkerheden om, hvad Kinas intentioner vil være. Er Kina i gang med at genoprette sin tidligere magtposition i området? Vil dragen være venlig eller vil den spy ild?

Kinas grunde til at interessere sig så stærkt for Burma er mange.
Et enkelt kig på kortet viser, at Burma ligger strategisk godt placeret og giver Kina adgang til havet med så at sige frit udsyn til ikke bare det sydøstasiatiske område, men også til en anden af Asiens kæmper: Indien.
Kina menes at have ambitioner om at blive en stærk flådemagt i området, der i øjeblikket domineres totalt af USA. En australsk sikkerhedsanalytiker, Greg Austin, siger dog til Australien Financial Review, at man ikke skal overvurdere Burmas strategiske betydning:
"Hvis Kina virkelig havde i sinde at sætte sig på vigtige strategiske skibsruter i regionen, kunne landet gøre det fra sin egen kyst. Det ville ikke være nødvendigt at sejle hele vejen til Burma".
Ifølge Greg Austin er Kina i gang med at forbedre forholdet til nabolandene, herunder Burma, som Kina deler en vigtig grænse med. Kina har en stor interesse i at få styr på den grænse. Burma menes at levere op mod halvdelen af den heroin, der når frem til verdensmarkedet, og en stor del af narkoen smugles ud gennem Kina.
Under alle omstændigheder er Burma den klare vinder i Kinas og ASEAN-landenes rivalisering. Militærjuntaen nyder godt af Beijings økonomiske og militære støtte og har samtidig i Kina en trofast forsvarer over for Vestens og især USA's stigende kritik.
ASEAN-landene vælger i deres iver efter at få Burma ind i folden at se bort fra militærjuntaens utallige krænkelser af menneskerettighederne.
Og uden ASEAN-landenes medvirken vil en international boykot af Burma have en ringe effekt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu