Læsetid: 6 min.

Deng - en velbevaret statshemmelighed

3. januar 1997

Kinas uofficielle leder Deng Xiaoping meldes igen alvorligt syg, men den kinesiske ledelse har stor interesse i, at den 92-årige veteran holdes i live mindst et år endnu

En opinionsundersøgelse viste for nylig, at kineserne sætter et godt helbred øverst på ønskelisten. Dernæst kommer et lykkeligt ægteskab og som nummer tre en strålende karriere.
Havde Kinas præsident og leder af Kommunistpartiet, Jiang Zemin, været blandt de 10.000 adspurgte, er det muligt, at han havde erklæret sig enig i den høje prioritering af et godt helbred. Men han ville sandsynligvis have sat et navn foran, eller måske tilføjet "især Deng Xiaopings helbred".
I dagene omkring årskiftet kom der igen rapporter om, at Kinas mangeårige leder, den 92-årige Deng, er alvorligt syg. Hong Kong-avisen Sing Tao Jih Pao skrev på årets sidste dag, at Deng var blevet hasteindlagt på et militærhospital i udkanten af Beijing. South China Morning Post fulgte trop nytårsdag med en artikel, der på den ene side afviste hospitalsindlæggelsen, men på den anden side kunne berette, at Deng mandag aften en kort stund havde mistet bevidstheden for derefter at komme under intensiv overvågning af sygeplejersker i sit hjem.
Avisen kunne også citere en kilde "tæt på familien" for at sige, at Deng i det forløbne år jævnligt har været bevidstløs; at han overvåges døgnet rundt af et hold læger og sygeplejersker, og at hans helbred var alvorligt svækket som følge af Parkinsons Syge. Kilden kunne desuden oplyse, at Deng næsten ikke er i stand til at tale mere:
"Hvis plejerne siger til ham, at det er spisetid, gentager han mumlende 'spisetid'". Hvilket i øvrigt for Dengs vedkommende betyder indtagelse af flydende føde.
Kilden sagde desuden, at der i den kinesiske ledelse var bred enighed om, at alle lægelige midler skulle sættes ind for at holde liv i Deng længst muligt.

Nu er det ikke første gang, at sådanne rapporter dukker op i Hong Kong-pressen. Der har været et hav af dem i de senere år, og de er blevet mere og mere hektiske, efterhånden som årene går, og Deng skridt for skridt kravler op ad aldersstigen, mens den kinesiske ledelse desperat forsøger at fastholde myten om, at Deng er rask og rørig. Dengs helbredstilstand ses i partikredse som en statshemmelighed, der skal bevogtes med alle midler.
Derfor bliver rygterne og spekulationerne så intense, og derfor er det så svært at gennemskue, om Deng virkelig er ved at dø, lige nu. Og derfor spekuleres der som rasende over, hvilken betydning hans død vil få for Kinas fremtid, først og fremmest den politiske stabilitet.
Men omfanget af spekulationer og rygter giver også anledning til et andet spørgsmål: Hvorfor er det egentlig så vigtigt, hvordan det står til med en 92-årig kinesers helbred? Især når man tænker på, at denne 92-årige for længst har trukket sig tilbage fra aktiv politik, ikke har nogen officielle titler - og som beskrevet ovenfor tilsyneladende allerede er reduceret til en mimrende olding. Hvorfor egentlig hele hysteriet omkring Deng Xiaoping?

Svaret er det enkle, at Deng Xiaoping stadig betyder umådelig meget for Kina. Måske ikke så meget selve den svækkede 92-årige, men mere hele den prestige, der er omkring hans person, og det han stod for.
Og med Kina tænkes her især på partiet, Kinas Kommunistiske Parti (KKP), der siden 1949 har ledet landet enevældigt og har tænkt sig at fortsætte med det også efter Dengs død.
For den nuværende generation af partiledere er Deng bindeleddet mellem den revolutionære fortid og den markedsorienterede nutid.
I partiet tilhører Deng hele to generationer: Han var med i den første generation, der gennemførte revolutionen og blev ledet af Mao Zedong. Deng satte sig selv i spidsen for den anden generation af KKP-ledere, der indførte de økonomiske reformer.
Og den tredje generation, hvilket vil sige den nuværende ledelse? Den har Dengs velsignelse, forstået på den måde, at det var ham, der udpegede hovedpersonerne, herunder Jiang Zemin.
På et seminar om netop Deng Xiaoping, som blev holdt i december, gav KKP's propagandachef Ding Guangen udtryk for Dengs betydning:
"Kammerat Deng Xiaoping er chefarkitekten bag Kinas socialistiske reformer, åbning mod omverdenen og modernisering. Når vi ser tilbage på den historiske proces med at skabe orden ud af kaos og gennemføre reformerne, var det i alle kritiske øjeblikke og ved alle store beslutninger Deng Xiaoping, der med sit store politiske mod og visioner udpegede den rette vej for os".
Propagandachefen hyldede ifølge nyhedsbureauet Xinhua Deng som en bemærkelsesværdig person og nævnte Dengs tankegods - der har den lange titel "Deng Xiaopings teori om at opbygge socialisme med kinesiske kendetegn" - i samme rosende vendinger som "marxisme-leninisme og Mao Zedong-tænkningen". Højere kan man næppe nå i parti-sammenhæng i dagens Kina.

For partileder Jiang Zemin afhænger meget af, at Deng holder fast lidt endnu, allerhelst mindst et år endnu.
1997 bliver et afgørende år for både Jiang og KKP. Den 1. juli vender den britiske kronkoloni Hong Kong tilbage til Kina, og den begivenhed bliver både en kilde til glæde og bekymring for den kinesiske ledelse. Kina får anledning til at fejre Hong Kongs tilbagevenden og markere det som afslutningen på mere end et århundredes kinesiske ydmygelser i forhold til vestmagternes opdeling af landet i slutningen af sidste århundrede.
Ikke mindst Deng Xiaoping ses som hovedarkitekten bag Hong Kong-aftalen, og han har da også tidligere planlagt at rejse til Hong Kong for fejre begivenheden, men ifølge de seneste rapporter vil han ikke være i stand til at overvære festen - ikke engang fra en kørestol, som han ellers havde overvejet.
Men 1. juli markerer også Jiang Zemins hidtil største udfordring med at sørge for, at overgangen kommer til at forløbe gnidningsfrit og ifølge aftalerne. Kina vil efter den dato blive overvåget endnu mere intenst fra omverdenen, der nøje vil vurdere, om Kina er til at stole på, og om ledelsen formår at integrere et kapitalistisk og velfungerende system i det store rige.
Hong Kongs tilbagevenden til Kina sker med andre ord i Dengs navn, og megen prestige er knyttet til, at Dengs projekt lykkes.

Den anden store begivenhed i 1997 er KKP's partikongres i efteråret. Kongresserne holdes hvert femte år, og den kommende kongres vil være meget afgørende, fordi den skal udpege den ledelse, der skal føre Kina ind i det 21. århundrede, der - så meget kan man da forudsige! - vil blive post-Deng-æraen.
På partikongressen skal Jiang Zemin cementere sin magtposition, og det vil formentligt blive betydeligt lettere for ham, hvis han kan gøre det med henvisning til en endnu levende Deng Xiaoping.
Jiang Zemin nåede toppen i partihierarkiet i 1989, efter at Deng havde anbefalet ham som sin arvtager. Han blev længe betragtet som en ret betydningsløs overgangsfigur, men efterhånden har han tilsyneladende fået sig placeret ret solidt på magten. Så meget at han i det forløbne år har markeret sig med bl.a. skærpet ideologisk kurs og senest med krav om, at partiet på kongressen genindfører titlen "formand" - som han naturligvis har tiltænkt sig selv.
Det var Deng, der ved sin magtovertagelse i slutningen af 1970'erne afskaffede titlen, som var tæt forbundet med "formand" Mao. Dengs formål var bl.a. at forhindre en gentagelse af personkulten omkring forgængeren.
Jiangs ønske om at genindføre titlen kommer derfor næppe efter anbefaling fra Deng, men hører nærmere sammen med Jiangs forsøg på at skabe en stærk position, der kan holde ham selv sikkert i sadlen i den kommende periode. Og til det formål har han stadig brug for Deng, en tid endnu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu